En gåtur med hunden i går endte ud i, at jeg gik med hjertet helt oppe i halsen og jeg kunne ikke komme hjem hurtigt nok!!
Kæresten skal med sit arbejde til England i Februar månede, nærmere uge 8/9, og sådan lidt hurtigt hovedregning, er ikke altid lige præcist - jeg blev nemlig meeega nervøs for, om vi overhovedet kunne nå et frisk forsøg nu.
Jeg skyndte mig hjem, med hunden og kæresten lige i hælene, og så skulle jeg ellers bare have startet op for pc'en. Den var så langsom syntes jeg!
Endelig, pc'en var startet og jeg fandt datoerne frem fra sidste forløb og begyndte at regne ud hvilke ting der ville ligge på hvilke datoer i dette nye forsøg. Jeg ved at jeg skal starte nedregulering den 12/1, og så regnede jeg bare med at min krop ville reagerer nogenlunde ligesom sidste gang.
Hvis min krop ikke reagere lige så hurtigt som sidst, har jeg indregnet to ekstra scanninger i forhold til sidste gang, inden ÆU.
Derved, med de to ekstra scanninger, vil det bliver ÆO den 18/2 (mandag i uge 8) og som det ser ud lige nu, skal kæresten afsted torsdag den 21/2.
Jeg er så spændt på hvad klinikken siger, når jeg ringer og melder os til nyt forsøg. Om ikke andet må vi tage et fryseforsøg, hvis de har tider til det på klinikken, for så hedder det scanning på cyklusdag 12 som i mit tilfælde vil være den 3/1, altså dagen efter jeg ringer på klinikken.
Jeg er meget spændt, men alligevel ret sikker på, at vi nok skal kunne nå et frisk forsøg :)
søndag den 30. december 2012
onsdag den 26. december 2012
Laaang pause
Først og fremmest - undskyld!
Nu er det en hel månede siden mit sidste indlæg, men for at være helt ærlig, så tror jeg virkelig jeg har haft brug for en pause.
Fejlinformationen på klinikken var træls og hård at få kastet i hovedet, men jeg reagerede egentlig ret stille og roligt. Der var stille på vej hjem i bilen den eftermiddag, det er ganske vidst. Men derefter kunne jeg mærke en ro sænke sig over mig. Jeg tror virkelig jeg havde brug for den pause! Istedet for at tænke medicin, cyklus, baby, forsøg, besøg på klinikken osv. kunne jeg istedet ligge alt min energi i julehyggen, indkøb af julegaver, min kæreste, min familie og mig selv. Det har været rart!
Dog gik tankerne alligevel en del på den dumme cyklus, som jo egentlig altid har været regelmæssig og til at regne med - bare ikke denne gang hvor det skulle tage hele 9 dage ekstra før den kom. Jeg var ellers blevet informeret om, at hvis den var regelmæssig inden behandling, ville den også være det efter - min bare r**!
Ydermere måtte jeg en tur forbi lægen den 19. december for at få taget en masse blodprøver. Jeg har simpelthen været så træt, at det ikke har været til at holde ud. En morgen var det så slemt at jeg tog mig selv i at sidde og nikke bag rettet på vej til jobbet. Blodprøverne ser dog fine ud, så jeg tror simpelthen at jeg har haft for meget at se til.
Men den 23. december skulle altså være dagen, hvor den endelig viste sig. De tbetyder hermed at jeg den 12. januar 2013 starter op på nedreguleringen (næsesprayen). Wuhuu, nu har man igen en dato at se frem til ;o)
Et nyt år en ny start - jeg glæder mig!
Rigtig god "bagjul" og godt nytår.
Nu er det en hel månede siden mit sidste indlæg, men for at være helt ærlig, så tror jeg virkelig jeg har haft brug for en pause.
Fejlinformationen på klinikken var træls og hård at få kastet i hovedet, men jeg reagerede egentlig ret stille og roligt. Der var stille på vej hjem i bilen den eftermiddag, det er ganske vidst. Men derefter kunne jeg mærke en ro sænke sig over mig. Jeg tror virkelig jeg havde brug for den pause! Istedet for at tænke medicin, cyklus, baby, forsøg, besøg på klinikken osv. kunne jeg istedet ligge alt min energi i julehyggen, indkøb af julegaver, min kæreste, min familie og mig selv. Det har været rart!
Dog gik tankerne alligevel en del på den dumme cyklus, som jo egentlig altid har været regelmæssig og til at regne med - bare ikke denne gang hvor det skulle tage hele 9 dage ekstra før den kom. Jeg var ellers blevet informeret om, at hvis den var regelmæssig inden behandling, ville den også være det efter - min bare r**!
Ydermere måtte jeg en tur forbi lægen den 19. december for at få taget en masse blodprøver. Jeg har simpelthen været så træt, at det ikke har været til at holde ud. En morgen var det så slemt at jeg tog mig selv i at sidde og nikke bag rettet på vej til jobbet. Blodprøverne ser dog fine ud, så jeg tror simpelthen at jeg har haft for meget at se til.
Men den 23. december skulle altså være dagen, hvor den endelig viste sig. De tbetyder hermed at jeg den 12. januar 2013 starter op på nedreguleringen (næsesprayen). Wuhuu, nu har man igen en dato at se frem til ;o)
Et nyt år en ny start - jeg glæder mig!
Rigtig god "bagjul" og godt nytår.
mandag den 26. november 2012
Fejlinformeret på klinikken
Det må bare ikke ske, og det der bare ikke må ske, skete så for os i dag! Vi er blevet fejlinformeret af klinikker, og der er to sygeplejersker, som ikke reagerede på det :'(
Vi skulle op på klinikken idag, fordi jeg skulle scannes, og det skulle så have været startskudet til vores fryseforsøg. MEN! Lægen der scannede mig så noget forkert ud i ansigtet, og sagde at det ikke kunne lade sig gøre. Jeg var stadig påvirket af medicinen fra sidste ICSI, hvilken hun kunne se på mine æg/æggestokke, og hun sagde at man altså skulle springe en cyklus over, inden man kunne prøve igen.
Jeg vidste godt at man skulle springe en cyklus over, inden man kunne starte nyt ICSI forsøg op, men vi havde intet fået at vide om, at man også skulle springe en cyklus over inden et fryseforsøg kunne lade sig gøre.
Dette er der imidlertid to sygeplejersker der ikke har reageret på.
Den første sygeplejerske var hende der ringede til mig Fredag den 16/11 med svar på vores bp. Hun sagde at vi jo have to æg i fryseren, som vi kunne vælge at bruge. I så fald skulle jeg ringe Mandag den 19/11 og få tid til en scanning.
Den anden sygeplejerske er så hende der tager telefonen Mandag morgen den 19/11. Jeg forklarer i telefonen at vi fik svar på bp om fredagen, og at den desværre var negativ, og vi havde valgt at forsøge med vores æg i fryseren og hun giver mig derefter dato til scanning, som var i dag.
Der burde have ringet en alarmklokke hos dem begge! De sidder begge to med min journal, og kan se hvad jeg har været igennem og hvonår :'(
Jeg er ret splittet i mine følelser lige nu.......
Vi skulle op på klinikken idag, fordi jeg skulle scannes, og det skulle så have været startskudet til vores fryseforsøg. MEN! Lægen der scannede mig så noget forkert ud i ansigtet, og sagde at det ikke kunne lade sig gøre. Jeg var stadig påvirket af medicinen fra sidste ICSI, hvilken hun kunne se på mine æg/æggestokke, og hun sagde at man altså skulle springe en cyklus over, inden man kunne prøve igen.
Jeg vidste godt at man skulle springe en cyklus over, inden man kunne starte nyt ICSI forsøg op, men vi havde intet fået at vide om, at man også skulle springe en cyklus over inden et fryseforsøg kunne lade sig gøre.
Dette er der imidlertid to sygeplejersker der ikke har reageret på.
Den første sygeplejerske var hende der ringede til mig Fredag den 16/11 med svar på vores bp. Hun sagde at vi jo have to æg i fryseren, som vi kunne vælge at bruge. I så fald skulle jeg ringe Mandag den 19/11 og få tid til en scanning.
Den anden sygeplejerske er så hende der tager telefonen Mandag morgen den 19/11. Jeg forklarer i telefonen at vi fik svar på bp om fredagen, og at den desværre var negativ, og vi havde valgt at forsøge med vores æg i fryseren og hun giver mig derefter dato til scanning, som var i dag.
Der burde have ringet en alarmklokke hos dem begge! De sidder begge to med min journal, og kan se hvad jeg har været igennem og hvonår :'(
Jeg er ret splittet i mine følelser lige nu.......
mandag den 19. november 2012
Hvad nu?
Ja hvad skal der nu ske, eftersom det første forsøg desværre ikke lykkedes?
Det tog lige en god del af weekenden, at komme helt ovenpå igen. Jeg kan dog stadig mærke at der nogen gange ikke skal så meget til, før jeg kan blive lidt mut, men det er (underligt nok) mest på jobbet jeg får disse turer.
Sygeplejersken ringede jo i Fredags, med svar på blodprøven, som vi jo godt vidste ville være negativ. Og ganske rigtigt, den søde sygeplejerske i den anden ende af røret sagde, at hun beklagede, men den var desværre negativ. Jeg sagde til hende at det vidste vi godt, for jeg var begyndt at bløde. :-(
Sygeplejersken kunne så fortælle at vi havde fået 2 æg på frys, og dem kunne vi selv bestemmt om vi ville bruge nu. Det kom lidt bag på mig, for den havde jeg egentlig ikke lige set komme.
Tror godt hun kunne høre på mig, at så langt havde jeg ikke lige tænkt, så hun sagde at vi kunne tænke over hvad vi ville, her weekenden over, og så ringe ind i dag, Mandag, hvis vi ville prøve med et fryseforsøg.
Jeg begyndte med det samme at tænke for og imod. Hvad nu hvis vi tog forsøget og det lykkedes. Så har vi ingen æg i fryseren til en evt. lillebror/søster. Kan min psyke klare, at vi skal igennem endnu et forsøg så hurtigt? Hvis vi lod æggene blive i fryseren og startede ICSI igen i December, og det lykkedes og der kom æg i fryseren, ville vi have ihvertfald to ekstra gratis forsøg, til en lillebror/søster, osv.
Uanset hvad, ville vi først kunne melde os til nyt ICSI forsøg, når min mens kommer til December. Så ved at tage fryseforsøget, ville vi få et forsøg indimellem.
Det tog os hele søndag aften, at snakke for og imod, at tage fryseforsøget nu. Men når alt kom til alt, var vi egentlig ret enige i hvad vi ville. Vi ville have det fryseforsøg nu. Vi føler vi bliver nødt til at tage imod alle de chancer vi får/har, og det gør vi nu, ved at bruge fryseæggene. Og lykkedes det, så har vi lang tid til at spare sammen til en evt. lillebror/søster. Det kan også være der er nogle bedsteforældre til den tid, der vil give et tilskud. Eller vi kan lade være at købe ny bil om 4 år når den nuværrende er betalt ud, så har vi penge til at afbetale med. Vi kunne mærke vores beslutning var rigtigt!
Der er selvfølgelig ingen garanti for at de to æg overlever optøningen, men så kan man vende den rundt og sige, at det ville de heller ikke hvis vi havde gemt dem til senere. Så vil jeg hellere finde ud af det nu. :-)
Så...... Jeg ringede på klinikken hertil morgen, og jeg skal derop og scannes næste Mandag den 26/11. :) Jeg slipper måske helt for medicin, men hvis ikke, er det eneste jeg skal tage Ovitrellen (ægløsningssprøjten). Jeg glæder mig til vi forhåbentlig skal igennem et forsøg, hvor jeg kan undgå en masse smerter :-D Det bliver fantastisk!
Det tog lige en god del af weekenden, at komme helt ovenpå igen. Jeg kan dog stadig mærke at der nogen gange ikke skal så meget til, før jeg kan blive lidt mut, men det er (underligt nok) mest på jobbet jeg får disse turer.
Sygeplejersken ringede jo i Fredags, med svar på blodprøven, som vi jo godt vidste ville være negativ. Og ganske rigtigt, den søde sygeplejerske i den anden ende af røret sagde, at hun beklagede, men den var desværre negativ. Jeg sagde til hende at det vidste vi godt, for jeg var begyndt at bløde. :-(
Sygeplejersken kunne så fortælle at vi havde fået 2 æg på frys, og dem kunne vi selv bestemmt om vi ville bruge nu. Det kom lidt bag på mig, for den havde jeg egentlig ikke lige set komme.
Tror godt hun kunne høre på mig, at så langt havde jeg ikke lige tænkt, så hun sagde at vi kunne tænke over hvad vi ville, her weekenden over, og så ringe ind i dag, Mandag, hvis vi ville prøve med et fryseforsøg.
Jeg begyndte med det samme at tænke for og imod. Hvad nu hvis vi tog forsøget og det lykkedes. Så har vi ingen æg i fryseren til en evt. lillebror/søster. Kan min psyke klare, at vi skal igennem endnu et forsøg så hurtigt? Hvis vi lod æggene blive i fryseren og startede ICSI igen i December, og det lykkedes og der kom æg i fryseren, ville vi have ihvertfald to ekstra gratis forsøg, til en lillebror/søster, osv.
Uanset hvad, ville vi først kunne melde os til nyt ICSI forsøg, når min mens kommer til December. Så ved at tage fryseforsøget, ville vi få et forsøg indimellem.
Det tog os hele søndag aften, at snakke for og imod, at tage fryseforsøget nu. Men når alt kom til alt, var vi egentlig ret enige i hvad vi ville. Vi ville have det fryseforsøg nu. Vi føler vi bliver nødt til at tage imod alle de chancer vi får/har, og det gør vi nu, ved at bruge fryseæggene. Og lykkedes det, så har vi lang tid til at spare sammen til en evt. lillebror/søster. Det kan også være der er nogle bedsteforældre til den tid, der vil give et tilskud. Eller vi kan lade være at købe ny bil om 4 år når den nuværrende er betalt ud, så har vi penge til at afbetale med. Vi kunne mærke vores beslutning var rigtigt!
Der er selvfølgelig ingen garanti for at de to æg overlever optøningen, men så kan man vende den rundt og sige, at det ville de heller ikke hvis vi havde gemt dem til senere. Så vil jeg hellere finde ud af det nu. :-)
Så...... Jeg ringede på klinikken hertil morgen, og jeg skal derop og scannes næste Mandag den 26/11. :) Jeg slipper måske helt for medicin, men hvis ikke, er det eneste jeg skal tage Ovitrellen (ægløsningssprøjten). Jeg glæder mig til vi forhåbentlig skal igennem et forsøg, hvor jeg kan undgå en masse smerter :-D Det bliver fantastisk!
fredag den 16. november 2012
Alle tankerne.....
Så sidder man her.. Fuldstændig knust over et forsøget ikke lykkedes. :'( Og så kommer alle tankerne....
Har jeg gjort noget forkert? Jeg har ikke røget eller drukket nogle former for alkohol. Jeg har ikke løftet på noget der vejede mere end de tilladte 10 kg. Jeg analyserede ikke hvert eneste tegn i kroppen.
Men....... Har jeg spist forkert? Var det fordi jeg ofte havde kolde fødder om eftermiddag, trods de var pakket ind i sokker og tæpper? Var det fordi jeg tænkte for meget over det, selvom jeg virkelig synes jeg hele tiden holdte mig på afstand fra tankerne? Var det fordi jeg brugte min varmepude efter ÆO? Fejler jeg noget alligevel, det spiller en rolle?
Tankerne er mange flere end blot dette.. Og skide hårdt..
Her til morgen har jeg været inde og få taget bp. Det var hårdt.. Total stoneface, sidder man derinde i stolen, og ved der nu bliver stukket en nål ind i armen, og det gør en smule ondt.. Alt dette til ingen verdens nytte, for jeg bløder jo.... Der er jo ingenting... Jeg ved det jo godt!
Men alligevel vil min telefon også ringe senere, og en sød læge fra klinikken vil sidde i den anden ende af røret, og sige noget alla: "Du er desværre ikke blevet gravid i denne omgang."
Nej for helvede, jeg tror sku snart det er sevet ind, og jeg ved forhelvede godt at jeg ikke er gravid!! :'(
Har jeg gjort noget forkert? Jeg har ikke røget eller drukket nogle former for alkohol. Jeg har ikke løftet på noget der vejede mere end de tilladte 10 kg. Jeg analyserede ikke hvert eneste tegn i kroppen.
Men....... Har jeg spist forkert? Var det fordi jeg ofte havde kolde fødder om eftermiddag, trods de var pakket ind i sokker og tæpper? Var det fordi jeg tænkte for meget over det, selvom jeg virkelig synes jeg hele tiden holdte mig på afstand fra tankerne? Var det fordi jeg brugte min varmepude efter ÆO? Fejler jeg noget alligevel, det spiller en rolle?
Tankerne er mange flere end blot dette.. Og skide hårdt..
Her til morgen har jeg været inde og få taget bp. Det var hårdt.. Total stoneface, sidder man derinde i stolen, og ved der nu bliver stukket en nål ind i armen, og det gør en smule ondt.. Alt dette til ingen verdens nytte, for jeg bløder jo.... Der er jo ingenting... Jeg ved det jo godt!
Men alligevel vil min telefon også ringe senere, og en sød læge fra klinikken vil sidde i den anden ende af røret, og sige noget alla: "Du er desværre ikke blevet gravid i denne omgang."
Nej for helvede, jeg tror sku snart det er sevet ind, og jeg ved forhelvede godt at jeg ikke er gravid!! :'(
onsdag den 14. november 2012
Blodprøve imorgen
Jeg er helt ødelagt indeni, helt tom indeni. Jeg aner ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. :'( Fuck hvor er det hårdt det her!!
Imorgen tidlig sidder jeg i bilen på vej til sygehuset, for at få taget blodprøver. En fuldstændig ligegyldig blodprøve i mine øjne, og en blodprøve jeg ikke kan bruge til noget som helst!
Jeg har allermest lyst til bare at grave mig langt ned og skide på den blodprøve imorgen, selvom jeg ved at jeg skal have den taget.
Lægerne kan se i prøven om ægget havde sat sig fast, men alligevel er blevet udstødt eller hvad man skal sige. Er det tilfældet har dette forsøg ikke talt.
Men igen, hvad kan jeg bruge det til nu? NOTHING! Jeg er så ked af det, og de sidste 2 mdr. har bare endnu engang været "fyld" i vores forsøg på at få vores ønskebaby :'(
Jeg er rasende indeni, pga. sorg, jeg føler mig tom, jeg har ingen ord. Og det har jeg jo så alligevel! Det her er hårdere end jeg troede................... :'(
Hvor er livet bare uretfærdigt!!!
Imorgen tidlig sidder jeg i bilen på vej til sygehuset, for at få taget blodprøver. En fuldstændig ligegyldig blodprøve i mine øjne, og en blodprøve jeg ikke kan bruge til noget som helst!
Jeg har allermest lyst til bare at grave mig langt ned og skide på den blodprøve imorgen, selvom jeg ved at jeg skal have den taget.
Lægerne kan se i prøven om ægget havde sat sig fast, men alligevel er blevet udstødt eller hvad man skal sige. Er det tilfældet har dette forsøg ikke talt.
Men igen, hvad kan jeg bruge det til nu? NOTHING! Jeg er så ked af det, og de sidste 2 mdr. har bare endnu engang været "fyld" i vores forsøg på at få vores ønskebaby :'(
Jeg er rasende indeni, pga. sorg, jeg føler mig tom, jeg har ingen ord. Og det har jeg jo så alligevel! Det her er hårdere end jeg troede................... :'(
Hvor er livet bare uretfærdigt!!!
Bløder
Så kom dagen jeg frygtede allermest i hele verden. Jeg er begyndt at bløde.
Først startede det ud med noget lysebrunt udflåd/fnulder (fra crinonen), og jeg fik menssmerter. Der gik så mange timer i løbet af dagen hvor der ingenting kom, og jeg havde nok stadig et lille håb indeni mig, der lyste..
Det er så imidlertid blevet slukket. Blæst ud, fuldstændig!
Jeg er nemlig begyndt at bløde nu.. Ikke "rigtig" blod, men det er noget meget lyst vandig noget. Men det er rødt...... :'(
Hvem havde også troet på at alt skulle gå så perfekt for os. Igennem hele behandlingsforløbet reagerede min krop helt som den skulle og alt gik lige efter bogen.. Man kan åbenbart ikke få lov at komme let igennem det her! :'(
Jeg er helt ødelagt indeni lige nu.......
Først startede det ud med noget lysebrunt udflåd/fnulder (fra crinonen), og jeg fik menssmerter. Der gik så mange timer i løbet af dagen hvor der ingenting kom, og jeg havde nok stadig et lille håb indeni mig, der lyste..
Det er så imidlertid blevet slukket. Blæst ud, fuldstændig!
Jeg er nemlig begyndt at bløde nu.. Ikke "rigtig" blod, men det er noget meget lyst vandig noget. Men det er rødt...... :'(
Hvem havde også troet på at alt skulle gå så perfekt for os. Igennem hele behandlingsforløbet reagerede min krop helt som den skulle og alt gik lige efter bogen.. Man kan åbenbart ikke få lov at komme let igennem det her! :'(
Jeg er helt ødelagt indeni lige nu.......
mandag den 12. november 2012
Update :)
Tænkte det var påtide med en lille update :)
Alt går godt, og jeg har stadig ikke fået mens (Yaaaaaaay!!) Dog føler jeg ofte det er kommet, men når jeg går på wc er der intet. Udover noget helt vandigt udflåd - tænker jeg det er??
Nogle gange føles det skisme som om jeg har tisset lidt i bukserne, UDEN at have gjort det vel at mærke.. Meget mystisk.. Gad vide om det kan være crinonens skyld?
Jeg har fået bestilt tid til blodprøve på Fredag kl. 7.50 :) Jeg arbejder hjemme den dag, så jeg ikke skal sidde på job og have svaret, fra klinikken, på blodprøven. Jeg er mega spændt!
Lige pt. tror jeg dog ikke helt på det, men man kan jo blive overrasket ;)
Har stadig brug for alle jeres krydsede fingre derude!!!
Alt går godt, og jeg har stadig ikke fået mens (Yaaaaaaay!!) Dog føler jeg ofte det er kommet, men når jeg går på wc er der intet. Udover noget helt vandigt udflåd - tænker jeg det er??
Nogle gange føles det skisme som om jeg har tisset lidt i bukserne, UDEN at have gjort det vel at mærke.. Meget mystisk.. Gad vide om det kan være crinonens skyld?
Jeg har fået bestilt tid til blodprøve på Fredag kl. 7.50 :) Jeg arbejder hjemme den dag, så jeg ikke skal sidde på job og have svaret, fra klinikken, på blodprøven. Jeg er mega spændt!
Lige pt. tror jeg dog ikke helt på det, men man kan jo blive overrasket ;)
Har stadig brug for alle jeres krydsede fingre derude!!!
torsdag den 8. november 2012
Idag er dagen hvor..
..Jeg ville forvente mens, hvis det var en helt normal cyklus!! Det er lidt skræmmende synes jeg, og jeg er så nervøs for at der er tegn til noget hver gang jeg går på toilettet. Jeg har dg hørt at crinonen godt kan udskyde det lidt?!For hver dag der går, hvor den røde djævel bliver væk, vil jeg klappe i mine små hænder ;o)
Ellers så er jeg på højkant igen, hvad angår mine smerter i maven. Jeg var til sidst ved at være bange for, at jeg var blevet overstimuleret, men det var jeg heldigvis ikke alligevel. :) Jeg er helt smertefri i maven nu, og føler mig ikke lige så oppustet som jeg har gjort. Dog er min mave stadig slet ikke sig selv - hvilket jeg håber den aldrig bliver, ihvertfald ikke før om nogle måneder og en baby senere :-D hehe
Alligevel er maven faktisk ikke helt tip top, trods smerterne er væk. Jeg er nemlig blevet nødt til at starte med noget movicol, da jeg ikke er kommet af med nummer 2 i over en uge nu :-( Jeg har ikke ondt eller noget i forbindelse med det, hvilket egentlig undre mig meget. Men jeg gør virkelig mit til at det snart gerne må komme igang igen! :)
Jeg synes ikke rigtig jeg kan finde ud af hvad jeg skal tro om alt det her. Jeg har egentlig helt fra start valgt at jeg ikke ville analysere min krop hver gang jeg mærkere "et eller andet". Man kan jo bare ikke helt lade være alligevel - dog tror jeg pt. ikke helt på at det ender positivt i næste uge. Hvorfor ved jeg ikke.
Jeg har rimelig ømme bryster, og en uren hud i forhold til hvad jeg plejer at have. Men tænker at det ikke nødvendigvis behøver at betyde graviditet, men også kan være crinonens skyld eller hormonernes skyld. Jeg har indimellem lidt ondt i lænden, og tænker straks; Nå, nu er mens på vej..... :-( Men hvem ved?! Måske man alligevel er heldig... Det må tiden jo vise.. ;o)
Ellers så er jeg på højkant igen, hvad angår mine smerter i maven. Jeg var til sidst ved at være bange for, at jeg var blevet overstimuleret, men det var jeg heldigvis ikke alligevel. :) Jeg er helt smertefri i maven nu, og føler mig ikke lige så oppustet som jeg har gjort. Dog er min mave stadig slet ikke sig selv - hvilket jeg håber den aldrig bliver, ihvertfald ikke før om nogle måneder og en baby senere :-D hehe
Alligevel er maven faktisk ikke helt tip top, trods smerterne er væk. Jeg er nemlig blevet nødt til at starte med noget movicol, da jeg ikke er kommet af med nummer 2 i over en uge nu :-( Jeg har ikke ondt eller noget i forbindelse med det, hvilket egentlig undre mig meget. Men jeg gør virkelig mit til at det snart gerne må komme igang igen! :)
Jeg synes ikke rigtig jeg kan finde ud af hvad jeg skal tro om alt det her. Jeg har egentlig helt fra start valgt at jeg ikke ville analysere min krop hver gang jeg mærkere "et eller andet". Man kan jo bare ikke helt lade være alligevel - dog tror jeg pt. ikke helt på at det ender positivt i næste uge. Hvorfor ved jeg ikke.
Jeg har rimelig ømme bryster, og en uren hud i forhold til hvad jeg plejer at have. Men tænker at det ikke nødvendigvis behøver at betyde graviditet, men også kan være crinonens skyld eller hormonernes skyld. Jeg har indimellem lidt ondt i lænden, og tænker straks; Nå, nu er mens på vej..... :-( Men hvem ved?! Måske man alligevel er heldig... Det må tiden jo vise.. ;o)
lørdag den 3. november 2012
Smerter
Av av, hvor er jeg handicappet pga. mine smerter i maven. De kommer fra ægudtagningen i Onsdags, og vil bare ikke gå væk :-(
Jeg har rimelig ondt i maven fra navlen og op efter - ret mystisk i min verden, da det er i underlivet de har rumsteret ;-) Og det bliver værre når jeg får noget at spise! Jeg er mega oppustet, og når det er værst ligner jeg jo nærmest en der er gravid i 4-5 mdr....... Suk :-(
Jeg troede lige det var ved at være ovre, da jeg stod op til morgen, fordi der næsten ingenting var. Men så er det bare igen blevet værre og værre jo længere dagen skrider frem. Jeg føler ikke så meget sult, men bliver jo nødt til at spise noget alligevel.
Da jeg havde spist en rugbrød til frokost, lagde min kæreste og jeg os på sofaen og der gik det helt amok, og der kom også en del jag og stikkende smerter i underlivet. Jeg sørger for at drikke en masse i løbet af dagen, og det medføre så også en del ture frem og tilbage fra toilettet ;-) Nogle gange så løber det nærmest bare igennem mig, og jeg tisser ekstremt meget i forhold til hvad jeg plejer. Tænker at mine hævede æggestokke også har en del af skylden for alt mit tisseri, for de må næsten give mindre plads til min blære.
Har nu besluttet mig for at kontakte klinikken eller egen læge på Mandag, hvis ikke det bliver bedre. Jeg kan jo ikke dæmpe smerterne med panodil, og er i tvivl om, om jeg må bruge min varmepude til at lindre med. Det er der nemlig en del delte meninger om.
Men jeg tænker stadig POSITIVT :-D Det er jo det vigtigste..
Jeg har rimelig ondt i maven fra navlen og op efter - ret mystisk i min verden, da det er i underlivet de har rumsteret ;-) Og det bliver værre når jeg får noget at spise! Jeg er mega oppustet, og når det er værst ligner jeg jo nærmest en der er gravid i 4-5 mdr....... Suk :-(
Jeg troede lige det var ved at være ovre, da jeg stod op til morgen, fordi der næsten ingenting var. Men så er det bare igen blevet værre og værre jo længere dagen skrider frem. Jeg føler ikke så meget sult, men bliver jo nødt til at spise noget alligevel.
Da jeg havde spist en rugbrød til frokost, lagde min kæreste og jeg os på sofaen og der gik det helt amok, og der kom også en del jag og stikkende smerter i underlivet. Jeg sørger for at drikke en masse i løbet af dagen, og det medføre så også en del ture frem og tilbage fra toilettet ;-) Nogle gange så løber det nærmest bare igennem mig, og jeg tisser ekstremt meget i forhold til hvad jeg plejer. Tænker at mine hævede æggestokke også har en del af skylden for alt mit tisseri, for de må næsten give mindre plads til min blære.
Har nu besluttet mig for at kontakte klinikken eller egen læge på Mandag, hvis ikke det bliver bedre. Jeg kan jo ikke dæmpe smerterne med panodil, og er i tvivl om, om jeg må bruge min varmepude til at lindre med. Det er der nemlig en del delte meninger om.
Men jeg tænker stadig POSITIVT :-D Det er jo det vigtigste..
fredag den 2. november 2012
Ægoplægning
Så blev det endelig dagen, hvor der skulle ligges et lille guldæg op. Denne dag har vi bare gået og ventet på lige siden første samtale i April månede. Hvor er det vildt, at det er "overstået" nu, og at vi bare skal tænke positive tanker og så være i venteposition de næste 14 dage.
Jeg skal have taget blodprøve Fredag den 16/11, dagen før min svigermors fødsesldag. Jeg håber sådan at vi kan give hende en fødselsdagsgave i år, som hun aldrig vil glemme!
I Onsdag fik jeg jo, som skrevet før, taget 13 æg ud. Der var desværre 2 umodne imellem, og det lykkedes klinikken at inseminere 9 ud af de 11 æg. 4 af æggende delte sig som de skulle, og de havde udvalgt et helt specielt æg til oplægning ;o) Det havde delt sig 4 gange imorges, og lige inden oplægning fik vi lov at se det, og der havde det delt sig 5 gange. :o)
De var en smule i tvivl om, om det blev til 2 eller 3 der skulle fryses, da det 3. ikke fulgte helt med. Men det ville de tage stilling til efterfølgende, og så får vi svar på det når de ringer svar på blodprøven den 16/11.
Ihhh hvor er jeg spændt, og jeg har bare brug for ALLE de positive tanker jeg overhovedet kan få! Det her skal bare lykkedes <3 :-D
Jeg skal have taget blodprøve Fredag den 16/11, dagen før min svigermors fødsesldag. Jeg håber sådan at vi kan give hende en fødselsdagsgave i år, som hun aldrig vil glemme!
I Onsdag fik jeg jo, som skrevet før, taget 13 æg ud. Der var desværre 2 umodne imellem, og det lykkedes klinikken at inseminere 9 ud af de 11 æg. 4 af æggende delte sig som de skulle, og de havde udvalgt et helt specielt æg til oplægning ;o) Det havde delt sig 4 gange imorges, og lige inden oplægning fik vi lov at se det, og der havde det delt sig 5 gange. :o)
De var en smule i tvivl om, om det blev til 2 eller 3 der skulle fryses, da det 3. ikke fulgte helt med. Men det ville de tage stilling til efterfølgende, og så får vi svar på det når de ringer svar på blodprøven den 16/11.
Ihhh hvor er jeg spændt, og jeg har bare brug for ALLE de positive tanker jeg overhovedet kan få! Det her skal bare lykkedes <3 :-D
onsdag den 31. oktober 2012
Ægudtagning
Så kom dagen, hvor jeg skulle have taget æg ud. Jeg havde fastet siden aftensmaden igår aftes, og måtte til morgen kun drikke lidt saft eller juice, for at få noget sukker. Jeg drak en lille brik-juice hjemme og en på vej til klinikken i bilen.
Jeg havde fået nogle piller med hjem, som jeg skulle tage imorges kl. 9.00 og kæresten skulle lige lave en "aflevering" ;) Klokken 9.15 begyndte mine øjenlåg at være tunge og det svimlede lidt i hovedet - pillerne virkede vist!
Klokken 10.00 ankom vi til klinikken og kom faktisk ind med det samme. Kæresten afleverede sin sædprøve og jeg gik ind for at tage mine benklæder af. Jeg kom ind og ligge på en briks, hvor jeg fik lagt en venflon i hånden hvori jeg også lige fik noget medicin. Jeg blev noget døsig ;) Jeg fik også målt blodtyk samt SAT.
Så gik vi igang. Jeg blev bedøvet 2 eller 4 gange i skeden, så det ikke skulle gøre så ondt, når de skulle stikke igennem skedevæggen for at suge mine æg ud. Det hjalp, for jeg mærkede intet. Bedøvelsen mærkede jeg meget lidt, men kun som en lille ubehagelig ting.
Det gik super godt, og der kom 13 æg ud. Jeg fik rigtig meget ros af lægen og sygeplejersken, fordi de synes jeg havde klaret det super godt. Igennem forløbet spurgte sygeplejersken mig et par gange, om jeg var ok, da jeg lå med lukkede øjne indimellem. Jeg var bare så døsig af medicinen, og havde det bedst når mine øjne var lukket - jeg måtte meddele dem at jeg vár ok, men havde en smule ondt i venstre ben. Vi kom frem til at jeg måtte have ligget en smule skævt på briksen.
Da lægen var færdig med at suge æg ud, tjekkede hun lige en ekstra gang med scanneren, om alle æg nu var kommet ud og alle ægblærerne var tømt for væske, og det var de. Det gjorde en smule ondt, da hun lige kørte scanneren rundt til sidst.
Nu var det tid til at få noget tøj på igen, og dette måtte sygeplejersken give mig på, imens jeg lå på briksen. Jeg havde simpelthen ikke kræfter/energi til det selv, og var også blevet ret utilpas, dels i hovedet pga. medicinen og dels pga. smerter i underlivet.
Hun hjalp mig i tøjet og målte mit blodtryk endnu engang. Derefter hentede hun en kørestol til mig, og så blev jeg kørt ned på opvågningen for at hvile en smule. Både læge og sygeplejerske var vist inde et par gange, for at tjekke at jeg var ok. En af gangene lagde jeg mærke til at sygeplejersken og kæresten kommenterede mig farve i ansigtet, som var ikke eksisterende samt at mine læber var lidt misfarvede også. De var også inde for at sørge for jeg fik både væske og mad. Det var sindsygt irriterende at jeg skulle have noget ned, for jeg havde absolut ikke lyst. Så til at starte med blev det kun til lidt æblejuice. Jeg skulle jo have mit blodsukker tilbage på rette kurs igen.
Laborenten (tror jeg hun var??) som havde siddet og taget imod mine æg, kom ind for at fortælle hvordan det var gået. Der var som skrevet før kommet 13 æg, men det ene var lidt skidt, så der var 12 brugbare af slagsen, og jeg er vildt tilfreds. Kærestens sædprøve mindes jeg også hun sagde var ok.
Efter en times tid (tror jeg??) vågnede jeg lidt mere op, og fik lidt at spise og min jakke henover mig, da der var ret koldt på stuen. Da klokken blev ca. 12.30 kom sygeplejersken ind endnu engang, og fjernede venflon og var glad for at se mig sidde lidt op, og med en normal kulør i ansigtet igen :) Hun fortalte kort om hvad jeg skulle gøre hvis jeg fik mange og uforklarlige smerter, og så fortalte hun lidt om på Fredag, og at vi skal møde til ægoplægning kl. 10.45.
Hun fortalte også at det var vigtigt jeg fik rigeligt at drikke resten af dagen, og gerne min. 2 liter. Det skulle gerne være saft, juice eller sodavand også, så det ie kun var vand. Jeg havde fået et bind på da indgrebet var færdigt, og da jeg kom hjem havde jeg blødt en smule, men det gik ret hurtigt over igen. Man kan ellers risikerer at bløde næsten som ved en alm. mens. Jeg slap vist billigt på den konto.
Jeg fik besked på at resten af dagen skulle gå stille og roligt, og jeg ikke måtet lave noget. Det gik nu ret let, da jeg hver evig eneste gang jeg vender mig på sofaen eller går et skridt, har ondt.
Jeg håber mine smerter er ovre imorgen, så godt som muligt ihvertfald, så jeg kan komme på arbejde igen :)
Jeg havde fået nogle piller med hjem, som jeg skulle tage imorges kl. 9.00 og kæresten skulle lige lave en "aflevering" ;) Klokken 9.15 begyndte mine øjenlåg at være tunge og det svimlede lidt i hovedet - pillerne virkede vist!
Klokken 10.00 ankom vi til klinikken og kom faktisk ind med det samme. Kæresten afleverede sin sædprøve og jeg gik ind for at tage mine benklæder af. Jeg kom ind og ligge på en briks, hvor jeg fik lagt en venflon i hånden hvori jeg også lige fik noget medicin. Jeg blev noget døsig ;) Jeg fik også målt blodtyk samt SAT.
Så gik vi igang. Jeg blev bedøvet 2 eller 4 gange i skeden, så det ikke skulle gøre så ondt, når de skulle stikke igennem skedevæggen for at suge mine æg ud. Det hjalp, for jeg mærkede intet. Bedøvelsen mærkede jeg meget lidt, men kun som en lille ubehagelig ting.
Det gik super godt, og der kom 13 æg ud. Jeg fik rigtig meget ros af lægen og sygeplejersken, fordi de synes jeg havde klaret det super godt. Igennem forløbet spurgte sygeplejersken mig et par gange, om jeg var ok, da jeg lå med lukkede øjne indimellem. Jeg var bare så døsig af medicinen, og havde det bedst når mine øjne var lukket - jeg måtte meddele dem at jeg vár ok, men havde en smule ondt i venstre ben. Vi kom frem til at jeg måtte have ligget en smule skævt på briksen.
Da lægen var færdig med at suge æg ud, tjekkede hun lige en ekstra gang med scanneren, om alle æg nu var kommet ud og alle ægblærerne var tømt for væske, og det var de. Det gjorde en smule ondt, da hun lige kørte scanneren rundt til sidst.
Nu var det tid til at få noget tøj på igen, og dette måtte sygeplejersken give mig på, imens jeg lå på briksen. Jeg havde simpelthen ikke kræfter/energi til det selv, og var også blevet ret utilpas, dels i hovedet pga. medicinen og dels pga. smerter i underlivet.
Hun hjalp mig i tøjet og målte mit blodtryk endnu engang. Derefter hentede hun en kørestol til mig, og så blev jeg kørt ned på opvågningen for at hvile en smule. Både læge og sygeplejerske var vist inde et par gange, for at tjekke at jeg var ok. En af gangene lagde jeg mærke til at sygeplejersken og kæresten kommenterede mig farve i ansigtet, som var ikke eksisterende samt at mine læber var lidt misfarvede også. De var også inde for at sørge for jeg fik både væske og mad. Det var sindsygt irriterende at jeg skulle have noget ned, for jeg havde absolut ikke lyst. Så til at starte med blev det kun til lidt æblejuice. Jeg skulle jo have mit blodsukker tilbage på rette kurs igen.
Laborenten (tror jeg hun var??) som havde siddet og taget imod mine æg, kom ind for at fortælle hvordan det var gået. Der var som skrevet før kommet 13 æg, men det ene var lidt skidt, så der var 12 brugbare af slagsen, og jeg er vildt tilfreds. Kærestens sædprøve mindes jeg også hun sagde var ok.
Efter en times tid (tror jeg??) vågnede jeg lidt mere op, og fik lidt at spise og min jakke henover mig, da der var ret koldt på stuen. Da klokken blev ca. 12.30 kom sygeplejersken ind endnu engang, og fjernede venflon og var glad for at se mig sidde lidt op, og med en normal kulør i ansigtet igen :) Hun fortalte kort om hvad jeg skulle gøre hvis jeg fik mange og uforklarlige smerter, og så fortalte hun lidt om på Fredag, og at vi skal møde til ægoplægning kl. 10.45.
Hun fortalte også at det var vigtigt jeg fik rigeligt at drikke resten af dagen, og gerne min. 2 liter. Det skulle gerne være saft, juice eller sodavand også, så det ie kun var vand. Jeg havde fået et bind på da indgrebet var færdigt, og da jeg kom hjem havde jeg blødt en smule, men det gik ret hurtigt over igen. Man kan ellers risikerer at bløde næsten som ved en alm. mens. Jeg slap vist billigt på den konto.
Jeg fik besked på at resten af dagen skulle gå stille og roligt, og jeg ikke måtet lave noget. Det gik nu ret let, da jeg hver evig eneste gang jeg vender mig på sofaen eller går et skridt, har ondt.
Jeg håber mine smerter er ovre imorgen, så godt som muligt ihvertfald, så jeg kan komme på arbejde igen :)
mandag den 29. oktober 2012
Forhåbentlig sidste gang
Så har uret på mobilen lige ringet, for jeg ved ikke hvilken gang - det var nu tid til at tage næsespray, som forhåbentlig er sidste gang nogen sinde :) Gonal-F tog jeg for sidste gang igår!
Når klokken bliver 22.15 bimler uret på mobilen endnu engang, men denne gang er det fordi jeg skal tage Ovitrelle, som er ægløsningssprøjten :D wuhuuu, bare lidt glæde herfra, over at at nu endelig er blevet tid til at lægge medicinen fra mig!
Når klokken bliver 22.15 bimler uret på mobilen endnu engang, men denne gang er det fordi jeg skal tage Ovitrelle, som er ægløsningssprøjten :D wuhuuu, bare lidt glæde herfra, over at at nu endelig er blevet tid til at lægge medicinen fra mig!
2. scanning af ægblærer
Lægerne sagde jo til scanningen i Fredags at de satsede på ÆU onsdag og ÆO fredag, and guess what - planen holder :) JUBIIII
Jeg var til scanning i dag, og det så rigtig flot ud. I venstre side var der en ægblære på, hold nu fast, 22 mm. Ellers lå de igennemsnit på 17-20 mm og nogle på 14 mm. Dem på 14 var lægen sikker på havde den korrekte størrelse (17 mm) på Onsdag. :)
Lægen sagde til mig med et smil på læben, at det vist var godt jeg havde fået halveret dosisen af Gonal-F, ellers kunne det meget let være gået galt.
Jeg glæder mig helt vildt til på Onsdag lige nu. Selvom jeg egentlig ved at jeg skal "dopes" på morfin, stikkes og prikkes i, måske have smerter osv. Men det slår mig ikke ud overhovedet! :) Jeg glæder mig, basta....
Jeg synes egentlig generelt at forløbet indtil nu har været 'let' at komme igennem. Ganske vist har jeg haft lidt bivirkninger af næsesprayen, men det har virkelig været småting, som man ikke rigtigt husker nu alligevel. Dog glæder jeg mig til at få taget æg ud på ondsag, da jeg virkelig kan mærke at de fylder godt i mavsen, og det gør lidt ondt nu. Kan næsten ikke overskue en hel arbejdsdag imorgen, men mon ikke jeg klare den når jeg har "fri" onsdag. ;)
Jeg var til scanning i dag, og det så rigtig flot ud. I venstre side var der en ægblære på, hold nu fast, 22 mm. Ellers lå de igennemsnit på 17-20 mm og nogle på 14 mm. Dem på 14 var lægen sikker på havde den korrekte størrelse (17 mm) på Onsdag. :)
Lægen sagde til mig med et smil på læben, at det vist var godt jeg havde fået halveret dosisen af Gonal-F, ellers kunne det meget let være gået galt.
Jeg glæder mig helt vildt til på Onsdag lige nu. Selvom jeg egentlig ved at jeg skal "dopes" på morfin, stikkes og prikkes i, måske have smerter osv. Men det slår mig ikke ud overhovedet! :) Jeg glæder mig, basta....
Jeg synes egentlig generelt at forløbet indtil nu har været 'let' at komme igennem. Ganske vist har jeg haft lidt bivirkninger af næsesprayen, men det har virkelig været småting, som man ikke rigtigt husker nu alligevel. Dog glæder jeg mig til at få taget æg ud på ondsag, da jeg virkelig kan mærke at de fylder godt i mavsen, og det gør lidt ondt nu. Kan næsten ikke overskue en hel arbejdsdag imorgen, men mon ikke jeg klare den når jeg har "fri" onsdag. ;)
søndag den 28. oktober 2012
Skal nogen vide noget?
Det kan jeg give et kort og bestemt svar på; nej!
Jeg vil gerne uddybe for jer, hvorfor vi har valgt at
gå igennem det her, i al hemmelighed.
Vi synes det er meget privat det at lave et barn og
noget man har sammen, mand og kone - kvinde og mand. Også selvom man er i
behandling!
Der kan selvfølgelig komme et tidspunkt hvor man synes
det hele bare er noget lort, rent ud sagt, og man har brug for nogen at snakke
med det om, fordi der intet sker. Så tager vi den derfra, for pt. Synes vi det
er fedt at have så stor en hemmelighed sammen, og der er indtil nu ingen der
fatter mistanke, af hvad vi ved af. J
Vi har det begge fint, er glade og positive. Vi er
endnu ikke kommet til et sted, hvor vi har haft svært ved at komme videre.
Selvfølgelig har det hele ikke været ’en dans på roser’, men så har vi haft
hinanden, og jeg har skrevet med nogle piger på nettet, som er i samme
situation som os. Og det hjælper! J
Jeg har altid glædet mig til at komme – ud af den blå
luft – og fortælle mine forældre at jeg er gravid. De bliver så glade! Ikke
mindst at skulle fortælle min svigermor, at hun skal være farmor for første
gang! Det bliver så fedt! Og det synes jeg ikke man kan på samme måde, som hvis
de ved man er i behandling.
Der er selvfølgelig nogen der alligevel ved det, det
kan man vist ikke komme helt udenom. Men min og kærestens chefer ved det og de
er begge meget forstående, som skrevet i et indlæg før. Derudover har jeg én
kollega der ved det, og kæresten lige så. J
lørdag den 27. oktober 2012
Positivitet, kan det blive for meget?
Jeg er stadig helt høj over scanningen igår :) Det tror jeg at jeg vil være lige indtil Mandag, hvor nervøsiteten nok begynder at melde sig, fordi jeg igen skal scannes.
Kan man være for positiv over det vi er/skal igennem?
Min kæreste og jeg snakkede om det hele igår aftes, på vores daglige gåtur med hunden. Jeg tror virkelig på det her, og det sagde jeg til ham. Min krop den fejler jo intet og er helt tip top som den skal være. Jeg har en søster der bare skal kigge på sin mand så står hun med en test hvor der er to streger. Hvis jeg har bare lidt af det i mig, så kan jeg ikke se hvorfor det skulle gå galt?
Det er egentlig kun selve indføringen af sædcellen i ægget og de efterfølgende døgn jeg er lidt nervøs for, og så alligevel ikke. Lægerne og sygeplejerskene har jo prøvet det mange gange, og ved hvad de laver. Det er sku lidt en svær situation at være i.
Jeg har lige fra starten af dette behandlingsforløb bestemt mig for at være positiv så meget som overhovedet muligt. Og det går fint for mig, for jeg er virkelig positiv. Jeg tror, som jeg også sagde til min kæreste, at man er nødt til at være positiv og tro på det! Alt andet kan man jo ikke bruge til noget. :O)
Han er selvfølgelig nervøs for at første forsøg ikke lykkedes, og det kan jeg også godt forstå at han er. Han er bange for at jeg tror for meget på det, og derfor bliver banket i gulvet, sådan rigtig for alvor, hvis ikke det lykkedes. Men jeg kan bare mærke på min krop at den virkelig tager godt imod alt det her.
Kryds fingre for os derude, vi kan bruge alt den opbakning det er muligt at få, i det her :)
Kan man være for positiv over det vi er/skal igennem?
Min kæreste og jeg snakkede om det hele igår aftes, på vores daglige gåtur med hunden. Jeg tror virkelig på det her, og det sagde jeg til ham. Min krop den fejler jo intet og er helt tip top som den skal være. Jeg har en søster der bare skal kigge på sin mand så står hun med en test hvor der er to streger. Hvis jeg har bare lidt af det i mig, så kan jeg ikke se hvorfor det skulle gå galt?
Det er egentlig kun selve indføringen af sædcellen i ægget og de efterfølgende døgn jeg er lidt nervøs for, og så alligevel ikke. Lægerne og sygeplejerskene har jo prøvet det mange gange, og ved hvad de laver. Det er sku lidt en svær situation at være i.
Jeg har lige fra starten af dette behandlingsforløb bestemt mig for at være positiv så meget som overhovedet muligt. Og det går fint for mig, for jeg er virkelig positiv. Jeg tror, som jeg også sagde til min kæreste, at man er nødt til at være positiv og tro på det! Alt andet kan man jo ikke bruge til noget. :O)
Han er selvfølgelig nervøs for at første forsøg ikke lykkedes, og det kan jeg også godt forstå at han er. Han er bange for at jeg tror for meget på det, og derfor bliver banket i gulvet, sådan rigtig for alvor, hvis ikke det lykkedes. Men jeg kan bare mærke på min krop at den virkelig tager godt imod alt det her.
Kryds fingre for os derude, vi kan bruge alt den opbakning det er muligt at få, i det her :)
fredag den 26. oktober 2012
Scanning af ægblærerne
Så er jeg hjemme igen fra scanningen og jeg er et stk. GLAD PIGE!!! :-D
I venstre side var der 5 æg og i højre var der 7 æg. De er alle imellem 10 og 15 mm. dog flest i den store ende.
Jeg skal scannes igen på Mandag og hvis alt går som lægerne spår det vil, så skal jeg have taget æg ud på Onsdag og have lagt æg op igen Fredag.
Det er så vildt og hvor blev jeg bare helt rørt da jeg lå der på briksen, og ikke mindst da jeg forlod klinikken. Tænk sig at vi er SÅ tætte på nu.
Jeg skyndte mig ud og ringede til min kæreste, som ikke var med idag. Han blev også super glad, og da vi mødtes for at handle fik jeg et ordentlig smækkys og han kunne godt mærke på mig jeg var glad - med hans egne ord "du er jo helt høj" :-D Og ja, det ér jeg virkelig, også i den grad.......
I venstre side var der 5 æg og i højre var der 7 æg. De er alle imellem 10 og 15 mm. dog flest i den store ende.
Jeg skal scannes igen på Mandag og hvis alt går som lægerne spår det vil, så skal jeg have taget æg ud på Onsdag og have lagt æg op igen Fredag.
Det er så vildt og hvor blev jeg bare helt rørt da jeg lå der på briksen, og ikke mindst da jeg forlod klinikken. Tænk sig at vi er SÅ tætte på nu.
Jeg skyndte mig ud og ringede til min kæreste, som ikke var med idag. Han blev også super glad, og da vi mødtes for at handle fik jeg et ordentlig smækkys og han kunne godt mærke på mig jeg var glad - med hans egne ord "du er jo helt høj" :-D Og ja, det ér jeg virkelig, også i den grad.......
torsdag den 25. oktober 2012
Scanning imorgen
Som jeg også har skrevet før, er jeg SÅ spændt på scanningen imorgen! Jeg er så spændt på at se hvor store mine små ægbasser er blevet.
Jeg har virkelig ingen anelse om hvad jeg kan forvente, og er lidt bange for at jeg forventer/håber på for meget, og derfor er jeg bange for at blive skuffet.
Jeg sidder er i min seng, og kan mærke en smule "mens-smerter" i lænden og en lille form for smerte i venstre æggestok, må det være. Det er jo kun gode tegn, men jeg er nervøs for at det ikke betyder de er vokset meget. Men nu må vi se imorgen. Jeg er positiv indstillet :)
Jeg har virkelig ingen anelse om hvad jeg kan forvente, og er lidt bange for at jeg forventer/håber på for meget, og derfor er jeg bange for at blive skuffet.
Jeg sidder er i min seng, og kan mærke en smule "mens-smerter" i lænden og en lille form for smerte i venstre æggestok, må det være. Det er jo kun gode tegn, men jeg er nervøs for at det ikke betyder de er vokset meget. Men nu må vi se imorgen. Jeg er positiv indstillet :)
tirsdag den 23. oktober 2012
Jeg føler mig som en Zombie
Jeg er simpelthen så træt for tiden. Jeg har så svært ved at komme ud af sengen om morgenen, og ville ønske, at jeg for alt i verden (næsten!) bare kunne trille om på den anden side og sove videre, under min dejlige varme dyne og uden et vækkeur der bimler og bamler hvert 3-5 min. fordi jeg skal op. Suk!
Jeg hader mit vækkeur, og jeg hader når klokken bliver 05.25, for der ringer det første gang. Jeg står som regel op omkring kl 05.50 - jeg er altså en af de mennekser, der ikke kan finde ud af at stå op første gang mit vækkeur ringer. Jeg skal have "tilløb", så det er altså derfor uret ringer første gang, så tidligt :)
Nå, nu nok om mit ikke-eksisterende venskab til mit vækkeur ;) Udover trætheden går det egentlig super. Jeg synes jeg begynder at få flere og flere mens-agtige smerter. Specielt kan jeg mærke dem i lænden. Det er et godt tegn har jeg fået at vide, og et tegn på at medicinen (gonal-f) virker. Jeg synes også godt jeg kan fornemme at der "sker noget" i min mave og med mine små ægbasser. Glæder mig til Fredag, og der er kun 2 dage til nu! Og ja, så GLÆDER jeg mig til WEEKEND! Så skal jeg nemlig bare lavet ingenting og sove :)
Jeg hader mit vækkeur, og jeg hader når klokken bliver 05.25, for der ringer det første gang. Jeg står som regel op omkring kl 05.50 - jeg er altså en af de mennekser, der ikke kan finde ud af at stå op første gang mit vækkeur ringer. Jeg skal have "tilløb", så det er altså derfor uret ringer første gang, så tidligt :)
Nå, nu nok om mit ikke-eksisterende venskab til mit vækkeur ;) Udover trætheden går det egentlig super. Jeg synes jeg begynder at få flere og flere mens-agtige smerter. Specielt kan jeg mærke dem i lænden. Det er et godt tegn har jeg fået at vide, og et tegn på at medicinen (gonal-f) virker. Jeg synes også godt jeg kan fornemme at der "sker noget" i min mave og med mine små ægbasser. Glæder mig til Fredag, og der er kun 2 dage til nu! Og ja, så GLÆDER jeg mig til WEEKEND! Så skal jeg nemlig bare lavet ingenting og sove :)
søndag den 21. oktober 2012
Det går super fint
Det går rigtig fint med at stikke mig selv. Den første gang var lidt svær,
men derefter er det virkelig ikke noget problem. Man mærker virkelig næsten
ikke nålen. Der hvor jeg egentlig synes man mærker det mest, er når nåles
trækkes ud igen :)
Indtil videre, mærker jeg heller ikke de vilde bivirkninger af sprøjten. I går havde jeg dog en forfærdelig træls hovedpine, men det er jo ikke nødvendigvis pga. sprøjten, selvom jeg ikke har døjet med hovedpine længe. Dog har jeg en lille smule mens smerter, der sidder i lænden. Men jeg tolker det som værende pga. medicinen virker, og æggene dermed vokser J
Jeg er SÅ spændt på scanningen på fredag. Jeg er så spændt på at se hvor store æggene er blevet, og om de kan sige hvor lang tid jeg skal fortsætte med Gonal-F indsprøjtningerne, og om de på fredag kan sige hvornår de regner med jeg skal have taget æg ud. J
Som det ser ud nu, tager jeg alene op på klinikken på fredag, da det jo ”bare” er en scanning, og jeg synes det er dumt at kæresten skal tage før fri for det, da jeg dermed skal tage fri 1½ time før tiden på klinikken, da jeg bliver nødt til at køre hjem efter ham og så retur igen. J Det bliver underligt at tage derop alene, men det skal nu nok gå, og så er der jo weekend bagefter J
Indtil videre, mærker jeg heller ikke de vilde bivirkninger af sprøjten. I går havde jeg dog en forfærdelig træls hovedpine, men det er jo ikke nødvendigvis pga. sprøjten, selvom jeg ikke har døjet med hovedpine længe. Dog har jeg en lille smule mens smerter, der sidder i lænden. Men jeg tolker det som værende pga. medicinen virker, og æggene dermed vokser J
Jeg er SÅ spændt på scanningen på fredag. Jeg er så spændt på at se hvor store æggene er blevet, og om de kan sige hvor lang tid jeg skal fortsætte med Gonal-F indsprøjtningerne, og om de på fredag kan sige hvornår de regner med jeg skal have taget æg ud. J
Som det ser ud nu, tager jeg alene op på klinikken på fredag, da det jo ”bare” er en scanning, og jeg synes det er dumt at kæresten skal tage før fri for det, da jeg dermed skal tage fri 1½ time før tiden på klinikken, da jeg bliver nødt til at køre hjem efter ham og så retur igen. J Det bliver underligt at tage derop alene, men det skal nu nok gå, og så er der jo weekend bagefter J
fredag den 19. oktober 2012
Jeg er blevet stikker
Med andre ord, så er jeg startet med Gonal-F idag, som er den medicin der skal få mine ægblærer til at vokse sig store og fine.
Jeg har gået og sagt lige fra starten af, at det ikke var noget problem at stikke sig selv, og at JEG ikke havde noget problem med det. Men når man står i det, så er det lige pludselig noget andet.
Jeg er ikke særlig vild med nåle, men denne er jo så lille og fin. Trods det, stoppede min hånd lige før nålen ramte mit maveskind. Jeg blev ret overrasket, for jeg troede virkelig ikke det ville være et problem for mig. Jeg vil egentlig heller ikke kalde det et decideret problem, for det er det jo ikke. Jeg gjorde det jo lige bagefter. Det krævede bare liiiiiiige en dyb indånding og et mentalt spark bagi, imens en stemme inde i hovedet sagde; "Det er jo bare et lille stik, tag dig nu sammen" ;)
Det var jo slet overhovedet ikke slemt. Og hvor er det rart at sidde her bagefter, og tænke på at man nu er endnu et skridt i den rigtig retning! :) Det er så vildt, det er så DEJLIGT!!! :D
Jeg har gået og sagt lige fra starten af, at det ikke var noget problem at stikke sig selv, og at JEG ikke havde noget problem med det. Men når man står i det, så er det lige pludselig noget andet.
Jeg er ikke særlig vild med nåle, men denne er jo så lille og fin. Trods det, stoppede min hånd lige før nålen ramte mit maveskind. Jeg blev ret overrasket, for jeg troede virkelig ikke det ville være et problem for mig. Jeg vil egentlig heller ikke kalde det et decideret problem, for det er det jo ikke. Jeg gjorde det jo lige bagefter. Det krævede bare liiiiiiige en dyb indånding og et mentalt spark bagi, imens en stemme inde i hovedet sagde; "Det er jo bare et lille stik, tag dig nu sammen" ;)
Det var jo slet overhovedet ikke slemt. Og hvor er det rart at sidde her bagefter, og tænke på at man nu er endnu et skridt i den rigtig retning! :) Det er så vildt, det er så DEJLIGT!!! :D
onsdag den 17. oktober 2012
Det ser godt ud
Jeg var igår den 17/10-12 til scanning på klinikken for at se om jeg havde reageret "korrekt" på nedreguleringen.
OG DET HAVDE JEG :-D Slimhinden var fin og tynd, og lægen kunne se en masse æg der lå klar til at vokse sig store og fine :) Så nu skal jeg starte på Gonal-F (sprøjte i maven) på Fredag, og så skal jeg trappe ned på næsesprayen, så fra og med på Fredag skal den kun tages 2 gange dagligt med 12 timers mellemrum.
Jeg glæder mig SÅ meget til at få min nattesøvn tilbage ;o) Nogle aftener har det virkelig været skide irriterende at man skulle vente oppe til kl. 22.00. Så fra på Fredag tager jeg det kl. 06.00 og kl 18.00. Gonal-F sprøjten vil jeg også tage kl. 18, så der ikke er så mange klokkeslet at huske på.
Jeg skal allerede op på klinikken til en ny scanning på Fredag den 26/10 :) Jeg er så spændt på at se hvordan jeg reagerer på Gonal-F'en og hvor mange scanninger der skal til, før jeg skal have taget æg ud.
Jeg er så glad, og kan virkelig begynde at mærke at det er snart. Om lidt under en månede kan vi forhåbentlig stå med en positiv test. :)
OG DET HAVDE JEG :-D Slimhinden var fin og tynd, og lægen kunne se en masse æg der lå klar til at vokse sig store og fine :) Så nu skal jeg starte på Gonal-F (sprøjte i maven) på Fredag, og så skal jeg trappe ned på næsesprayen, så fra og med på Fredag skal den kun tages 2 gange dagligt med 12 timers mellemrum.
Jeg glæder mig SÅ meget til at få min nattesøvn tilbage ;o) Nogle aftener har det virkelig været skide irriterende at man skulle vente oppe til kl. 22.00. Så fra på Fredag tager jeg det kl. 06.00 og kl 18.00. Gonal-F sprøjten vil jeg også tage kl. 18, så der ikke er så mange klokkeslet at huske på.
Jeg skal allerede op på klinikken til en ny scanning på Fredag den 26/10 :) Jeg er så spændt på at se hvordan jeg reagerer på Gonal-F'en og hvor mange scanninger der skal til, før jeg skal have taget æg ud.
Jeg er så glad, og kan virkelig begynde at mærke at det er snart. Om lidt under en månede kan vi forhåbentlig stå med en positiv test. :)
onsdag den 10. oktober 2012
Forhåbentlig den sidste
Med den overskrift mener jeg, at det forhåbentlig er sidste gang i mange måneder, at jeg får min mens.
Den er nemlig kommet idag, en dag senere end forventet. Det er helt fint, da jeg var nervøs for om nedreguleringen kunne skabe noget rod på den front.
Jeg fik nemlig at vide på klinikken sidste gang, at nogle personer ikke fik deres mens til tiden eller slet ikke fik den, under deres nedregulering. Jeg er nu glad nok for den er kommet, for så føler jeg ligesom at det er et tegn på, at min krop altså fungerer helt som den skal. :)
Dog kunne det da også være rart at undværes sin mens, og undgå de skide trælse og dumme mens-smerter.
DERFOR, så kryds fingre for mig. For min kæreste. For os, om at dette er sidste gang jeg får mens de næste mange måneder.
Den er nemlig kommet idag, en dag senere end forventet. Det er helt fint, da jeg var nervøs for om nedreguleringen kunne skabe noget rod på den front.
Jeg fik nemlig at vide på klinikken sidste gang, at nogle personer ikke fik deres mens til tiden eller slet ikke fik den, under deres nedregulering. Jeg er nu glad nok for den er kommet, for så føler jeg ligesom at det er et tegn på, at min krop altså fungerer helt som den skal. :)
Dog kunne det da også være rart at undværes sin mens, og undgå de skide trælse og dumme mens-smerter.
DERFOR, så kryds fingre for mig. For min kæreste. For os, om at dette er sidste gang jeg får mens de næste mange måneder.
mandag den 8. oktober 2012
Når man bare gerne vil sove....
Nogle aftener er det virkelig træls og trættende at jeg SKAL vente med at gå i seng til kl. 22.00 så jeg kan tage min næsespray.
Igår kunne jeg have gået i seng kl. 20.30 hvis det skulle være - er så træt for tiden og trods jeg ligger mig på sofaen når jeg kommer hjem fra job, så var jeg stadig træt i går aftes.
Jeg kan jo selvfølgelig bare gå i seng, og sætte et ur kl. 22.00 og så kan jeg lægge mig til at sove igen bagefter, men det er jeg virkelig bange for jeg ikke kan, hvis jeg bliver afbrudt i min søvn på den måde :-(
Tror virkelig at det tapper meget af min energi, at jeg fryser sådan, hele dagen igennem. Selv nu, hvor jeg sidder med en strop trøje, en tynd langærmet og en god cardigan udover igen, så fryser jeg :-(
Hertil morgen da jeg kørte på job havde jeg enda også min store Modström vinterjakke på, i bilen, men jeg måtte alligevel lige slå sædevarmen til og sætte varme på bilen.
Det er jo helt vildt! Ønsker mig nogle VARME tanker ;-) for det her er godt nok en smule træls!
Igår kunne jeg have gået i seng kl. 20.30 hvis det skulle være - er så træt for tiden og trods jeg ligger mig på sofaen når jeg kommer hjem fra job, så var jeg stadig træt i går aftes.
Jeg kan jo selvfølgelig bare gå i seng, og sætte et ur kl. 22.00 og så kan jeg lægge mig til at sove igen bagefter, men det er jeg virkelig bange for jeg ikke kan, hvis jeg bliver afbrudt i min søvn på den måde :-(
Tror virkelig at det tapper meget af min energi, at jeg fryser sådan, hele dagen igennem. Selv nu, hvor jeg sidder med en strop trøje, en tynd langærmet og en god cardigan udover igen, så fryser jeg :-(
Hertil morgen da jeg kørte på job havde jeg enda også min store Modström vinterjakke på, i bilen, men jeg måtte alligevel lige slå sædevarmen til og sætte varme på bilen.
Det er jo helt vildt! Ønsker mig nogle VARME tanker ;-) for det her er godt nok en smule træls!
Bivirkninger af næsesprayen
Nu har jeg efterhånden taget næsesprayen 3 gange om dagen i 9 dage og det går super fint med at huske den og tage den på de rigtige tidspunkter.
Dog sov jeg over imorgen og vågnede først 06.26 hvor jeg skulle have taget den kl 06.00 men jeg tvivler på der sker noget denne ene gang :)
Jeg er begyndt at føle mig rimelig oppustet og så er min bryster ømme og en smule større en normalt ;) Jeg kan til tider føle en slags halsbrand og sure opstød, men det er mest i forbindelse med når jeg bruger min elskede hulahopring :)
Udover ovenstående så fryser jeg VILDT meget for tiden. Der skal ingenting til, og jeg ser igennem hele dagen, frem til jeg skal i seng og ligge under min dejlige dyne med min varmepude ;) Det er simpelthen lykken når man fryser det meste af dagen :)
Jeg glæder mig stadigvæk utrolig meget til alt det der stadig venter os :)
Dog sov jeg over imorgen og vågnede først 06.26 hvor jeg skulle have taget den kl 06.00 men jeg tvivler på der sker noget denne ene gang :)
Jeg er begyndt at føle mig rimelig oppustet og så er min bryster ømme og en smule større en normalt ;) Jeg kan til tider føle en slags halsbrand og sure opstød, men det er mest i forbindelse med når jeg bruger min elskede hulahopring :)
Udover ovenstående så fryser jeg VILDT meget for tiden. Der skal ingenting til, og jeg ser igennem hele dagen, frem til jeg skal i seng og ligge under min dejlige dyne med min varmepude ;) Det er simpelthen lykken når man fryser det meste af dagen :)
Jeg glæder mig stadigvæk utrolig meget til alt det der stadig venter os :)
mandag den 1. oktober 2012
HPV Vaccine
Ja, vi er jo nogen der må undværre den, og ikke med vores gode vilje!
Nu blev den populære HPV-vaccine endelig gratis for kvinder i alderen 20-27 år, jeg selv er 23. Men man må ikke få vaccinen hvis man planlægger graviditet.
Jeg nægter simpelthen at sætte vores ønskebaby-projekt på standby i ½-1 år. Så vil jeg hellere undværre den vaccine.
Egoistisk? Måske, men jeg havde jo ikke fået den alligevel, hvis jeg skulle betale for den. Jeg har ikke lige 3-4000 til en indsprøjtning der måske kan medvirke at jeg ikke får livmoderhals-kræft. :-)
Jeg synes det er super fint, at den tilbydes. Og der er rigtig mange i min vennekreds der har fået den. Tomlen op for regeringen lige på dette punkt ;-)
Dog synes jeg godt den kunne være gratis i længere tid, end kun til udgangen af år 2013. I teorien ville jeg kunne nå at få den, hvis jeg bliver gravid her i vores første forsøg, men kun hvis jeg ikke skal amme. For så vil jeg have termin i Juli/August og man skal bare nå at have de to første stik, inden vi skriver 2014 - nu må vi se.
Jeg sætter ikke snuden op efter at skulle have den. Og så er det jo kun positivt, hvis jeg når det!
Nu blev den populære HPV-vaccine endelig gratis for kvinder i alderen 20-27 år, jeg selv er 23. Men man må ikke få vaccinen hvis man planlægger graviditet.
Jeg nægter simpelthen at sætte vores ønskebaby-projekt på standby i ½-1 år. Så vil jeg hellere undværre den vaccine.
Egoistisk? Måske, men jeg havde jo ikke fået den alligevel, hvis jeg skulle betale for den. Jeg har ikke lige 3-4000 til en indsprøjtning der måske kan medvirke at jeg ikke får livmoderhals-kræft. :-)
Jeg synes det er super fint, at den tilbydes. Og der er rigtig mange i min vennekreds der har fået den. Tomlen op for regeringen lige på dette punkt ;-)
Dog synes jeg godt den kunne være gratis i længere tid, end kun til udgangen af år 2013. I teorien ville jeg kunne nå at få den, hvis jeg bliver gravid her i vores første forsøg, men kun hvis jeg ikke skal amme. For så vil jeg have termin i Juli/August og man skal bare nå at have de to første stik, inden vi skriver 2014 - nu må vi se.
Jeg sætter ikke snuden op efter at skulle have den. Og så er det jo kun positivt, hvis jeg når det!
søndag den 30. september 2012
Synarela næsespray - og alt det andet.
I torsdags, den 27. september, var vi til endnu en samtale på klinikken ang. alt den forskellige medicin jeg skal have i dette forløb.
Først skal jeg starte på næsespray - Synarela hvilket jeg gjorde igår, søndag den 30. september. Jeg skal tage den 3 gange dagligt, gerne med 8 timers mellemrum, så jeg satser på at tidpunkterne kommer til at hedde 06.00, 14.00 og 22.00 og så skal der ellers sættes et vækkeur i weekenderne, således jeg får den taget kl. 06.00 der også :)
Dernæst skal jeg både tage næsespray og en sprøjte der hedder Gonal-F (som gør at mine æg vokser sig store og fine) Når jeg har taget næsepsray og Gonal-F i et par dage skal jeg til scanning den 17. oktober, for at se hvor store min æg er blevet. Her besluttes det så om jeg skal til endnu en scanning to dage senere, eller om jeg to dage senere skal have taget æg ud :) Sygeplejersken fortalte at man som regel kommer til nr. 2 scanning også, men man kunne jo selvfølgelig være heldig, at kroppen reagerede super flot på medicinen. I HOPE SO! :)
Når scanningen så viser, at mine æg er ved at have den størrelse de skal have, skal jeg tage en enkelt sprøjte der hedder Ovitrelle, som er ægløsningssprøjten. Jeg får at vide fra klinikken hvilken dag og tidspunkt denne skal tages, f.eks. Søndag kl. 21.30 og så skal jeg have taget æg ud Tirsdag. Dette er dog bare et eksempel, og tidspunktet man får at klinikken, for hvornår Ovitrellen skal tages, skal passes meget nøje. :)
Til sidst skal jeg tage Crinone, når det befrugtede æg er langt op igen. Crinone er en gel der skal sprøjtes op i skeden hver morgen i vist nok 14 dage. Den skal give bedre muligheder for at ægget sætter sig fast, og bliver til vores lille ønskebaby <3
ENDELIG er vi helt igang - jeg er startet på medicinen, og hvor er det fedt :)
Først skal jeg starte på næsespray - Synarela hvilket jeg gjorde igår, søndag den 30. september. Jeg skal tage den 3 gange dagligt, gerne med 8 timers mellemrum, så jeg satser på at tidpunkterne kommer til at hedde 06.00, 14.00 og 22.00 og så skal der ellers sættes et vækkeur i weekenderne, således jeg får den taget kl. 06.00 der også :)
Dernæst skal jeg både tage næsespray og en sprøjte der hedder Gonal-F (som gør at mine æg vokser sig store og fine) Når jeg har taget næsepsray og Gonal-F i et par dage skal jeg til scanning den 17. oktober, for at se hvor store min æg er blevet. Her besluttes det så om jeg skal til endnu en scanning to dage senere, eller om jeg to dage senere skal have taget æg ud :) Sygeplejersken fortalte at man som regel kommer til nr. 2 scanning også, men man kunne jo selvfølgelig være heldig, at kroppen reagerede super flot på medicinen. I HOPE SO! :)
Når scanningen så viser, at mine æg er ved at have den størrelse de skal have, skal jeg tage en enkelt sprøjte der hedder Ovitrelle, som er ægløsningssprøjten. Jeg får at vide fra klinikken hvilken dag og tidspunkt denne skal tages, f.eks. Søndag kl. 21.30 og så skal jeg have taget æg ud Tirsdag. Dette er dog bare et eksempel, og tidspunktet man får at klinikken, for hvornår Ovitrellen skal tages, skal passes meget nøje. :)
Til sidst skal jeg tage Crinone, når det befrugtede æg er langt op igen. Crinone er en gel der skal sprøjtes op i skeden hver morgen i vist nok 14 dage. Den skal give bedre muligheder for at ægget sætter sig fast, og bliver til vores lille ønskebaby <3
ENDELIG er vi helt igang - jeg er startet på medicinen, og hvor er det fedt :)
mandag den 10. september 2012
Jeg har meldt mig.........
.............. til vores første behandling :-)
Min mens valgte lige at komme 1-2 dage før forventet, men i dette tilfælde gør det mig absolut INTET ;-)
Jeg stod op til morgen og vupti, så var den der. Jeg havde det nu på fornemmelsen, da jeg havde en mærkelig følelse i kroppen, kvalme (ved dog ikke hvor den kommer fra) og ondt i lænden og maven.
Hvor er det en dejlig følelse endelig at være nået så langt! Jeg er meldt til behandling, hvor er det vildt! Og samtidig sidder jeg med en følelse af lettelse i kroppen, over at det nu er gjort!
Jeg fik - igennem telefonen - tid til samtale med lægen, der skal foregå Torsdag den 27. september kl. 9.00.
Jeg skal starte op på næsespray Søndag den 30. september og jeg skal scannes Onsdag den 17. oktober kl. 14.20 :-)
Hvis alt forløber lige efter bogen og vi er heldige, vil vi stå med en positiv test i midten af November! Kryds fingre for os, for vi ønsker det så meget, meget mere end noget andet <3
Min mens valgte lige at komme 1-2 dage før forventet, men i dette tilfælde gør det mig absolut INTET ;-)
Jeg stod op til morgen og vupti, så var den der. Jeg havde det nu på fornemmelsen, da jeg havde en mærkelig følelse i kroppen, kvalme (ved dog ikke hvor den kommer fra) og ondt i lænden og maven.
Hvor er det en dejlig følelse endelig at være nået så langt! Jeg er meldt til behandling, hvor er det vildt! Og samtidig sidder jeg med en følelse af lettelse i kroppen, over at det nu er gjort!
Jeg fik - igennem telefonen - tid til samtale med lægen, der skal foregå Torsdag den 27. september kl. 9.00.
Jeg skal starte op på næsespray Søndag den 30. september og jeg skal scannes Onsdag den 17. oktober kl. 14.20 :-)
Hvis alt forløber lige efter bogen og vi er heldige, vil vi stå med en positiv test i midten af November! Kryds fingre for os, for vi ønsker det så meget, meget mere end noget andet <3
torsdag den 30. august 2012
Samtale på klinikken
Så blev det endelig Torsdag og kæresten og jeg var til sidste samtale på klinikken inden vi kan ringe og melde os til behandling.
Jeg forventer mens næste gang omkring d. 11/9 så der skal jeg melde mig til og skal så til samtale deroppe inden for 21 dage, da jeg på dag 21 skal starte op på næsespray. Jeg er så spændt!
Vi fik fortalt at der var to behandlingsformer at vælge imellem - den lange eller den korte protokol.
På den klinik vi er tilknyttet køre de et projekt og tilbyder derfor nogle den korte protokol.
Det var umiddelbart også den der tiltalte både kæresten og jeg mest, men men.... Efter vi havde gennemgået dem begge, blev sygeplejersken lige pludselig i tvivl, om vi kunne være med i forsøget, med kort protokol, pga min unge alder (23 år). Hun gik derfor ud og forhørte sig hos lægen, og ak. Vi må ikke deltage i forsøget, dels pga min alder og så fordi de til scanningen kunne se at jeg åbenbart selv danner mange æg. Så ikke nok med at vi skal igennem lang protokol, så skal jeg også kun starte op på ½ dosis medicin for ikke at blive overstimuleret.
I det forsøg de køre med den korte protokol, kan/må de ikke regulere i medicinen, og jeg ville derfor få alt for meget, og chancerne for jeg hurtigt ville blive overstimuleret var stor.
Jeg havde sådan håbet på den korte protokol, for hvis vi er heldige i første forsøg, ville vi kunne stå med en positiv test allerede i Oktober.
Men med den lange protokol, kan det tidligst ske i November, da denne metode tager 8 uger (hvilket jeg ikke lige havde sat mig ordentligt ind i, og derfor ikke vidste det). Jeg synes det er lang tid, især fordi jeg lige havde sat mig op til at vi kunne risikere en positiv test i Oktober. :-( ØV!
De spurgte slet ikke ind til det med at donere æg, så nu har jeg lige lidt mere tid at "løbe på" og få tænkt det hele godt igennem :-) Det er egentlig meget rart.
Jeg forventer mens næste gang omkring d. 11/9 så der skal jeg melde mig til og skal så til samtale deroppe inden for 21 dage, da jeg på dag 21 skal starte op på næsespray. Jeg er så spændt!
Vi fik fortalt at der var to behandlingsformer at vælge imellem - den lange eller den korte protokol.
På den klinik vi er tilknyttet køre de et projekt og tilbyder derfor nogle den korte protokol.
Det var umiddelbart også den der tiltalte både kæresten og jeg mest, men men.... Efter vi havde gennemgået dem begge, blev sygeplejersken lige pludselig i tvivl, om vi kunne være med i forsøget, med kort protokol, pga min unge alder (23 år). Hun gik derfor ud og forhørte sig hos lægen, og ak. Vi må ikke deltage i forsøget, dels pga min alder og så fordi de til scanningen kunne se at jeg åbenbart selv danner mange æg. Så ikke nok med at vi skal igennem lang protokol, så skal jeg også kun starte op på ½ dosis medicin for ikke at blive overstimuleret.
I det forsøg de køre med den korte protokol, kan/må de ikke regulere i medicinen, og jeg ville derfor få alt for meget, og chancerne for jeg hurtigt ville blive overstimuleret var stor.
Jeg havde sådan håbet på den korte protokol, for hvis vi er heldige i første forsøg, ville vi kunne stå med en positiv test allerede i Oktober.
Men med den lange protokol, kan det tidligst ske i November, da denne metode tager 8 uger (hvilket jeg ikke lige havde sat mig ordentligt ind i, og derfor ikke vidste det). Jeg synes det er lang tid, især fordi jeg lige havde sat mig op til at vi kunne risikere en positiv test i Oktober. :-( ØV!
De spurgte slet ikke ind til det med at donere æg, så nu har jeg lige lidt mere tid at "løbe på" og få tænkt det hele godt igennem :-) Det er egentlig meget rart.
mandag den 27. august 2012
Donere æg???
Så er kæresten og jeg hjemme fra en SKØN ferie og nu er det meget snart Torsdag. Kun 3 dage tilbage.......!
Jeg er SÅ spændt på denne samtale. Jeg har læst brochuren, som vi fik tilsendt med posten, og der står i denne at man skal tage stilling til, om man vil donere æg.
Min første tanke var "NEJ". Jeg fortalte dette til kæresten, og det satte han spørgsmålstegn ved. Han sagde at det ville kunne gavne andre barnløse familier, hvor det er kvinden der "ikke dur". Han spurgte om ikke jeg ville blive glad for at vi kunne få doneræg, hvis ikke selv jeg kunne danne nogle der var brugbare.
Det har sat mig meget i tænkeboks. Et eller andet sted er det jo totalt egoistisk, ikke at takke ja til at blive doner. Men på den anden side, tror jeg, at jeg for altid vil kigge på små børn på gaden, og have en tanke bagerst i baghovedet om at det barn i realiteten kunne være mit!
Åhh jeg ved snart ikke hvad ben jeg skal stå på. Jeg vil jo bare gerne have min egen lille baby, og havde slet ikke tænkt tanken om at man kunne vælge at donere de æg de tager ud, og som vi ikke selv skal bruge.
Jeg er SÅ spændt på denne samtale. Jeg har læst brochuren, som vi fik tilsendt med posten, og der står i denne at man skal tage stilling til, om man vil donere æg.
Min første tanke var "NEJ". Jeg fortalte dette til kæresten, og det satte han spørgsmålstegn ved. Han sagde at det ville kunne gavne andre barnløse familier, hvor det er kvinden der "ikke dur". Han spurgte om ikke jeg ville blive glad for at vi kunne få doneræg, hvis ikke selv jeg kunne danne nogle der var brugbare.
Det har sat mig meget i tænkeboks. Et eller andet sted er det jo totalt egoistisk, ikke at takke ja til at blive doner. Men på den anden side, tror jeg, at jeg for altid vil kigge på små børn på gaden, og have en tanke bagerst i baghovedet om at det barn i realiteten kunne være mit!
Åhh jeg ved snart ikke hvad ben jeg skal stå på. Jeg vil jo bare gerne have min egen lille baby, og havde slet ikke tænkt tanken om at man kunne vælge at donere de æg de tager ud, og som vi ikke selv skal bruge.
fredag den 10. august 2012
Lidt stille......
..... er der her på bloggen, men der er en forklaring. :-)
Jeg er nemlig på ferie, i Tyrkiet, og gud hvor er det dog skønt at komme lidt væk fra hverdagen og tænke på noget andet.
Jeg glæder mig til den 30. August, hvor turen går op på klinikken til sidste samtale inden behandlingen forhåbentlig startes op.
Jeg er pt. ved godt mod, og mine tanker siger mig at det nok skal gå godt! I hope so...
Jeg er ret spændt på, hvordan min krop vil reagerer på alle de hormoner der skal puttes i den. Men, den tid den sorg. Lige nu vil jeg bare nyde ferien med kæresten! ;-)
tirsdag den 31. juli 2012
At fortælle chefen det
Puha! Hvor har der kørt mange tanker rundt i mit hovede, om det at skulle fortælle chefen, hvad vi skal igennem.
Jeg besluttede mig egentlig for, at han skulle vide det rimelig hurtigt, så jeg - forhåbentlig - kunne få lidt ro på i min mave :) Men jeg kunne ikke lige se for mig, hvordan jeg skulle få det fortalt.
Min chef er rimelig ung, og har tit gået og dasket til mig og sagt "Hvad'så, skal I ikke snart have børn?" - hvortil jeg gang på gang bare har skudt det væk og sagt, naaahj vi har ikke så travlt!
Nå, men et par dage efter vi have fået brev om datoen for første samtale ang. behandling, kom min chef og sagde han lige skulle snakke med mig, og jeg tænkte at nu blev jeg nødt til at gribe chancen og så fortælle ham det hele.
Jeg hørte virkelig ikke ret meget af det han skulle snakke med mig om, for jeg stod bare og spekulerede på hvordan jeg skulle sige det til ham! Da han var færdig og egentlig gjorde tegn til at gå ind igen (vi stod udenfor) sagde jeg, at jeg egentlig også havde noget, at snakke med ham om.
Jeg startede således ud, og ihh hvor kunne man høre på min stemme jeg var nervøs, ja og ked af det: "Du har jo så tit gået og spurgt indtil det med børn osv, (han kigger på mig og smiler) og nej, jeg er ikke gravid. MEN vi har forsøgt i et års tid, og det kan ikke lade sig gøre, uden vi skal have hjælp!"
Han var simpelthen SÅ sød og forstående og jeg tror vi stod og snakkede i 15 min. om det vi skal igennem og han fortalte om nogle han kendte der også havde fået hjælp, og at han synes det var fedt man havde den mulighed. Han tog det bare så flot, og jeg kan mærke at jeg (vi) har hans støtte 110%. Så der var jo slet ingen grund til at være så nervøs :)
Kæresten har også 110% støtte fra hans job.
Jeg besluttede mig egentlig for, at han skulle vide det rimelig hurtigt, så jeg - forhåbentlig - kunne få lidt ro på i min mave :) Men jeg kunne ikke lige se for mig, hvordan jeg skulle få det fortalt.
Min chef er rimelig ung, og har tit gået og dasket til mig og sagt "Hvad'så, skal I ikke snart have børn?" - hvortil jeg gang på gang bare har skudt det væk og sagt, naaahj vi har ikke så travlt!
Nå, men et par dage efter vi have fået brev om datoen for første samtale ang. behandling, kom min chef og sagde han lige skulle snakke med mig, og jeg tænkte at nu blev jeg nødt til at gribe chancen og så fortælle ham det hele.
Jeg hørte virkelig ikke ret meget af det han skulle snakke med mig om, for jeg stod bare og spekulerede på hvordan jeg skulle sige det til ham! Da han var færdig og egentlig gjorde tegn til at gå ind igen (vi stod udenfor) sagde jeg, at jeg egentlig også havde noget, at snakke med ham om.
Jeg startede således ud, og ihh hvor kunne man høre på min stemme jeg var nervøs, ja og ked af det: "Du har jo så tit gået og spurgt indtil det med børn osv, (han kigger på mig og smiler) og nej, jeg er ikke gravid. MEN vi har forsøgt i et års tid, og det kan ikke lade sig gøre, uden vi skal have hjælp!"
Han var simpelthen SÅ sød og forstående og jeg tror vi stod og snakkede i 15 min. om det vi skal igennem og han fortalte om nogle han kendte der også havde fået hjælp, og at han synes det var fedt man havde den mulighed. Han tog det bare så flot, og jeg kan mærke at jeg (vi) har hans støtte 110%. Så der var jo slet ingen grund til at være så nervøs :)
Kæresten har også 110% støtte fra hans job.
mandag den 16. juli 2012
Når man så gerne vil.....
........have den baby!
Hvor er det hårdt når alle omkring en bliver gravide, især når det er ens veninder :-( Tanken om at vi kunne have været gravide eller have haft en lille baby hos os nu, hvis bare vi kunne selv, er en hård tanke.. Så hård :'(
Misundelse er en grim ting, i know! Men jeg er misundelig, noget så grusomt. Det er så pisse hårdt at være dem der ikke kan, og lige pt. har jeg svært ved at være glade på min veninde og hendes mands vegne - jeg ved det er ondt, men jeg kan ikke gøre for det....
Jeg skal bare have nogle timer/dage til at vænne mig til tanken, så er jeg god igen. Men shit det er hårdt mens det står på. Jeg er selvfølgelig glade på deres vegne og det viser jeg også overfor dem at jeg er, men når jeg så er alene/hjemme er jeg bare så ked.
Nok mest at alt fordi jeg jo også vil..
Jeg synes virkelig vi fortjener, at det snart er vores tur. Synes bare at "vores tur" ligger så langt ude i fremtiden, trods der kun er 1 1/2 månede til første samtale.
Øv, hvor er jeg ked idag... :-(
Hvor er det hårdt når alle omkring en bliver gravide, især når det er ens veninder :-( Tanken om at vi kunne have været gravide eller have haft en lille baby hos os nu, hvis bare vi kunne selv, er en hård tanke.. Så hård :'(
Misundelse er en grim ting, i know! Men jeg er misundelig, noget så grusomt. Det er så pisse hårdt at være dem der ikke kan, og lige pt. har jeg svært ved at være glade på min veninde og hendes mands vegne - jeg ved det er ondt, men jeg kan ikke gøre for det....
Jeg skal bare have nogle timer/dage til at vænne mig til tanken, så er jeg god igen. Men shit det er hårdt mens det står på. Jeg er selvfølgelig glade på deres vegne og det viser jeg også overfor dem at jeg er, men når jeg så er alene/hjemme er jeg bare så ked.
Nok mest at alt fordi jeg jo også vil..
Jeg synes virkelig vi fortjener, at det snart er vores tur. Synes bare at "vores tur" ligger så langt ude i fremtiden, trods der kun er 1 1/2 månede til første samtale.
Øv, hvor er jeg ked idag... :-(
søndag den 8. juli 2012
Lidt info omkring den behandling vi skal igennem
Vi fik jo brev den anden dag, hvori der stod at vi skulle starte direkte i reagensglasbehandling (ICSI)
Reagensglasbehandling kaldes også for IVF. Ved en sådan behandling sker befrugtningen uden for kroppen, og derefter føres de befrugtede æg tilbage til kvindens underliv.
Kort fortalt, bliver de modne æg i kvindens æggestokke suget ud , for derefter at blive befrugtet i en skål i laboratoriet. Efter 2-3 dage lægges ét eller to æg tilbage i kvindens livmoder. Er der flere gode æg, kan disse fryses ned til senere brug.
ICSI betyder mikroinsemination og er den behandling vi skal igennem. Det er en relativt ny behandlingsmetode (kendt siden 1994), som der igennem de sidste 4-5 år har været brugt mere og mere, på grund af de gode resultater ved selv yderst dårlig sædkvalitet.
Princippet ved ICSI-metoden er, at man efter ægudtagningen - i forbindelse med normal IVF-behandling - befrugter de udtagne æg ved, at en enkelt udvalgt sædcelle bliver ført helt ind i æggets indre ved hjælp af en glaspipette, uden at skade æggets struktur i øvrigt.
IVF behandling er den behandling der giver størst chance for graviditet. Chancen for at blive gravid efter IVF behandling er ca. 40% per behandling, afhængig af alder :)
Reagensglasbehandling kaldes også for IVF. Ved en sådan behandling sker befrugtningen uden for kroppen, og derefter føres de befrugtede æg tilbage til kvindens underliv.
Kort fortalt, bliver de modne æg i kvindens æggestokke suget ud , for derefter at blive befrugtet i en skål i laboratoriet. Efter 2-3 dage lægges ét eller to æg tilbage i kvindens livmoder. Er der flere gode æg, kan disse fryses ned til senere brug.
ICSI betyder mikroinsemination og er den behandling vi skal igennem. Det er en relativt ny behandlingsmetode (kendt siden 1994), som der igennem de sidste 4-5 år har været brugt mere og mere, på grund af de gode resultater ved selv yderst dårlig sædkvalitet.
Princippet ved ICSI-metoden er, at man efter ægudtagningen - i forbindelse med normal IVF-behandling - befrugter de udtagne æg ved, at en enkelt udvalgt sædcelle bliver ført helt ind i æggets indre ved hjælp af en glaspipette, uden at skade æggets struktur i øvrigt.
IVF behandling er den behandling der giver størst chance for graviditet. Chancen for at blive gravid efter IVF behandling er ca. 40% per behandling, afhængig af alder :)
En behandling består af flere faser:
- En indledende hormonbehandling der sikrer, at æggestokkene modner flere æg end det ene der normant udvikles.
- Ægmodningen følges med scanninger for at bestemme det rette tidspunkt for ægudtagningen.
- Ægudtagningen forgår ambulant. Under samtidig scanning føres en tynd kanyle gennem skedevæggen ind i æggestokkene og ind i ægblærerne, og væsken heri suges ud. (denne indeholder ægget)
- Ved samme lejlighed aflevere manden en sædprøve, der oprenses i laboratoriet. Æg og sædceller føres sammen for at befrugtningen kan ske.
- Efter 2-3 døgn konstateres der hvilke æg, der er befrugtede. Det bedste æg kan herefter lægges op i livmoderen. I enkelte tilfælde råder de til oplægning af to æg.
- 14 dage efter konstateres der via en blodprøve, om der er indtrådt graviditet.
Medicinen:
- Næsespray, som man starter med efter første konsultation med 3 pust dagligt. Næsesprayen bevirker, at kvindens eget kontrolsystem "kobles ud" i en kortvarig periode.
- Hormonindsprøjtninger startes på et aftalt tidspunkt. Disse stimulere væksten af ægblærer i æggestokkene.
- Indsprøjtning af "hCG" også kaldet Pregnyl eller Ovitrelle. Denne behandling startes op 34-36 timer før ægudtagningen, og tages for at slutmodne æggene.
- Opstart på Crinone efter ægoplægning. Denne medicin giver ægget gode betingelser for at fætne sig i livmoderenslimhinden. Denne behandling fortsætter i 15 dage.
lørdag den 7. juli 2012
Dato for samtale ang. behandling
I brevet vi fik den 4. Juli stod der at vi skulle møde til samtale på fertilitetsklinikken den 23. august 2012. På dette tidspunkt er vi på ferie, så jeg fik kæresten til at kontakte dem og spørge om ikke de kunne nå at tage os i næste uge. De holder nemlig ferielukket i ugerne 29 + 30 + 31 og min kæreste og jeg holder ferie i ugerne 32 + 33 + 34 og er bortrejst alle ugerne.
Det kunne ikke lade sig gøre, (ØV ØV og atter ØV!) så vi skal derfor først derop den 30. august kl. 13.30.
Siden vi fik brevet har jeg været meget nedtrykt og ked af det. Det er først nu gået op for mig, hvad der egentlig skal ske, og hvad vi skal igennem. Vi kan ikke lave vores ønskebaby naturligt, og nu skal vi ligge vores skæbne i hænderne på en læge.
Jeg har brugt både Torsdag og Fredag på at skrive med nogle super fantastiske piger på nettet, og kæresten og jeg fik også en utrolig god snak om hele situationen. Det har hjulpet mig så utrolig meget, og nu kan jeg ligefrem mærke at jeg glæder mig til det vi skal igennem, trods det bliver utrolig hårdt.
Det er også underligt at sige at jeg glæder mig, men jeg har bare en følelse af ro inde i min krop lige nu, og det er super dejligt. Jeg er sikker på at lægerne på klinikken er der for os, og vil hjælpe os så godt som de overhovedet kan.
Det kunne ikke lade sig gøre, (ØV ØV og atter ØV!) så vi skal derfor først derop den 30. august kl. 13.30.
Siden vi fik brevet har jeg været meget nedtrykt og ked af det. Det er først nu gået op for mig, hvad der egentlig skal ske, og hvad vi skal igennem. Vi kan ikke lave vores ønskebaby naturligt, og nu skal vi ligge vores skæbne i hænderne på en læge.
Jeg har brugt både Torsdag og Fredag på at skrive med nogle super fantastiske piger på nettet, og kæresten og jeg fik også en utrolig god snak om hele situationen. Det har hjulpet mig så utrolig meget, og nu kan jeg ligefrem mærke at jeg glæder mig til det vi skal igennem, trods det bliver utrolig hårdt.
Det er også underligt at sige at jeg glæder mig, men jeg har bare en følelse af ro inde i min krop lige nu, og det er super dejligt. Jeg er sikker på at lægerne på klinikken er der for os, og vil hjælpe os så godt som de overhovedet kan.
En fortælling om vores forløb indtil nu
Det hele startede
Torsdag den 5. Maj 2011. Min kæreste var klar, og han ville gerne have børn med
mig. Jeg blev ovenud lykkelig, for jeg havde været klar i 1½ år. Jeg var på
dette tidspunkt lige fyldt 22 år. Jeg
smed mine p-piller og vi gik i gang med projekt baby, et lille ønskebarn.
Min cyklus har fra starten egentlig
været meget regelmæssig og lå omkring de 28-30 dage. En månede nåede jeg
cyklusdag 30, 31 og 32. Min mens kom ikke, og jeg testede, men den var negativ.
ØV! Det skulle vise sig at den bare drillede og min cyklus denne månede blev på
hele 33 dage.
Der skete ingenting, trods sex hver 2.
dag i hver cyklus. Jeg forsøgte at ligge tankerne bag mig, og jeg følte
virkelig ikke at jeg tænkte særlig meget over det.
1.
Februar 2012:
Jeg besluttede mig for at tage en tur
til lægen. Jeg fik fortaget en gynækologisk undersøgelse, blev testet for
klamydia, fik fortaget et celleskrab og taget blodprøver. Alt var fint! Vi
snakkede kort om hvordan det gik og hun synes vi skulle henvises til
fertilitetsklinik. YES tænkte jeg, nu sker der da noget.
29.
Marts 2012:
Kæresten skulle i dag op på
fertilitetsklinikken og aflevere en sædprøve. Det gik hurtigt og nu kunne vi så
kun vente på svar deraf. Jeg var positiv indstillet. :)
2.
April 2012:
Jeg fik taget nye blodprøver, som skulle
sendes op til fertilitetsklinikken i dag. Fik dem taget hos egen læge.
20.
April 2012:
I dag gik turen til fertilitetsklinikken
til første samtale. Jeg var mega spændt, men også super nervøs. Vi vidste i
forvejen at jeg skulle have fortaget en gynækologisk undersøgelse og scannes,
og kæresten skulle have taget blodprøver.
De var super søde deroppe. Alle min
prøver og undersøgelse så igen fine ud. Kærestens sæd derimod var ikke for god.
Det er noget med, at man i en sædprøve skal kunne måle ca. 20 millioner
sædceller, men i kærestens prøve kunne de kun måle 5 millioner. Dog lå hans
svømmere over gennemsnittet ang. deres hurtigthed
Kæresten skal aflevere en ny sædprøve i Juni månede (Da der åbenbart skal gå 3 mdr. fra den første blev afleveret) og han er nu startet op på zink, folinsyre og D-vitaminer for at se om det kan hjælpe. Nogle prøver retter sig, og andre gør ikke.
Kæresten skal aflevere en ny sædprøve i Juni månede (Da der åbenbart skal gå 3 mdr. fra den første blev afleveret) og han er nu startet op på zink, folinsyre og D-vitaminer for at se om det kan hjælpe. Nogle prøver retter sig, og andre gør ikke.
18.
Juni 2012:
Kæresten har i dag været oppe og aflevere
ny sædprøve på fertilitetsklinikken.
4.
Juli 2012:
Brevet som vi frygtede kom. :-( Kærestens sædprøve er
IKKE blevet bedre :'( Vi skal starte op direkte i reagensglasbehandling (ICSI)
Abonner på:
Opslag (Atom)