torsdag den 30. august 2012

Samtale på klinikken

Så blev det endelig Torsdag og kæresten og jeg var til sidste samtale på klinikken inden vi kan ringe og melde os til behandling.

Jeg forventer mens næste gang omkring d. 11/9 så der skal jeg melde mig til og skal så til samtale deroppe inden for 21 dage, da jeg på dag 21 skal starte op på næsespray. Jeg er så spændt!

Vi fik fortalt at der var to behandlingsformer at vælge imellem - den lange eller den korte protokol.
På den klinik vi er tilknyttet køre de et projekt og tilbyder derfor nogle den korte protokol.
Det var umiddelbart også den der tiltalte både kæresten og jeg mest, men men.... Efter vi havde gennemgået dem begge, blev sygeplejersken lige pludselig i tvivl, om vi kunne være med i forsøget, med kort protokol, pga min unge alder (23 år). Hun gik derfor ud og forhørte sig hos lægen, og ak. Vi må ikke deltage i forsøget, dels pga min alder og så fordi de til scanningen kunne se at jeg åbenbart selv danner mange æg. Så ikke nok med at vi skal igennem lang protokol, så skal jeg også kun starte op på ½ dosis medicin for ikke at blive overstimuleret.
I det forsøg de køre med den korte protokol, kan/må de ikke regulere i medicinen, og jeg ville derfor få alt for meget, og chancerne for jeg hurtigt ville blive overstimuleret var stor.


Jeg havde sådan håbet på den korte protokol, for hvis vi er heldige i første forsøg, ville vi kunne stå med en positiv test allerede i Oktober.
Men med den lange protokol, kan det tidligst ske i November, da denne metode tager 8 uger (hvilket jeg ikke lige havde sat mig ordentligt ind i, og derfor ikke vidste det). Jeg synes det er lang tid, især fordi jeg lige havde sat mig op til at vi kunne risikere en positiv test i Oktober. :-( ØV!

De spurgte slet ikke ind til det med at donere æg, så nu har jeg lige lidt mere tid at "løbe på" og få tænkt det hele godt igennem :-) Det er egentlig meget rart.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar