Jeg er stadig helt høj over scanningen igår :) Det tror jeg at jeg vil være lige indtil Mandag, hvor nervøsiteten nok begynder at melde sig, fordi jeg igen skal scannes.
Kan man være for positiv over det vi er/skal igennem?
Min kæreste og jeg snakkede om det hele igår aftes, på vores daglige gåtur med hunden. Jeg tror virkelig på det her, og det sagde jeg til ham. Min krop den fejler jo intet og er helt tip top som den skal være. Jeg har en søster der bare skal kigge på sin mand så står hun med en test hvor der er to streger. Hvis jeg har bare lidt af det i mig, så kan jeg ikke se hvorfor det skulle gå galt?
Det er egentlig kun selve indføringen af sædcellen i ægget og de efterfølgende døgn jeg er lidt nervøs for, og så alligevel ikke. Lægerne og sygeplejerskene har jo prøvet det mange gange, og ved hvad de laver. Det er sku lidt en svær situation at være i.
Jeg har lige fra starten af dette behandlingsforløb bestemt mig for at være positiv så meget som overhovedet muligt. Og det går fint for mig, for jeg er virkelig positiv. Jeg tror, som jeg også sagde til min kæreste, at man er nødt til at være positiv og tro på det! Alt andet kan man jo ikke bruge til noget. :O)
Han er selvfølgelig nervøs for at første forsøg ikke lykkedes, og det kan jeg også godt forstå at han er. Han er bange for at jeg tror for meget på det, og derfor bliver banket i gulvet, sådan rigtig for alvor, hvis ikke det lykkedes. Men jeg kan bare mærke på min krop at den virkelig tager godt imod alt det her.
Kryds fingre for os derude, vi kan bruge alt den opbakning det er muligt at få, i det her :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar