Ægudtagning

Så kom dagen, hvor jeg skulle have taget æg ud. Jeg havde fastet siden aftensmaden igår aftes, og måtte til morgen kun drikke lidt saft eller juice, for at få noget sukker. Jeg drak en lille brik-juice hjemme og en på vej til klinikken i bilen.

Jeg havde fået nogle piller med hjem, som jeg skulle tage imorges kl. 9.00 og kæresten skulle lige lave en "aflevering" ;) Klokken 9.15 begyndte mine øjenlåg at være tunge og det svimlede lidt i hovedet - pillerne virkede vist!

Klokken 10.00 ankom vi til klinikken og kom faktisk ind med det samme. Kæresten afleverede sin sædprøve og jeg gik ind for at tage mine benklæder af. Jeg kom ind og ligge på en briks, hvor jeg fik lagt en venflon i hånden hvori jeg også lige fik noget medicin. Jeg blev noget døsig ;) Jeg fik også målt blodtyk samt SAT.
Så gik vi igang. Jeg blev bedøvet 2 eller 4 gange i skeden, så det ikke skulle gøre så ondt, når de skulle stikke igennem skedevæggen for at suge mine æg ud. Det hjalp, for jeg mærkede intet. Bedøvelsen mærkede jeg meget lidt, men kun som en lille ubehagelig ting.

Det gik super godt, og der kom 13 æg ud. Jeg fik rigtig meget ros af lægen og sygeplejersken, fordi de synes jeg havde klaret det super godt. Igennem forløbet spurgte sygeplejersken mig et par gange, om jeg var ok, da jeg lå med lukkede øjne indimellem. Jeg var bare så døsig af medicinen, og havde det bedst når mine øjne var lukket - jeg måtte meddele dem at jeg vár ok, men havde en smule ondt i venstre ben. Vi kom frem til at jeg måtte have ligget en smule skævt på briksen.

Da lægen var færdig med at suge æg ud, tjekkede hun lige en ekstra gang med scanneren, om alle æg nu var kommet ud og alle ægblærerne var tømt for væske, og det var de. Det gjorde en smule ondt, da hun lige kørte scanneren rundt til sidst.

Nu var det tid til at få noget tøj på igen, og dette måtte sygeplejersken give mig på, imens jeg lå på briksen. Jeg havde simpelthen ikke kræfter/energi til det selv, og var også blevet ret utilpas, dels i hovedet pga. medicinen og dels pga. smerter i underlivet.
Hun hjalp mig i tøjet og målte mit blodtryk endnu engang. Derefter hentede hun en kørestol til mig, og så blev jeg kørt ned på opvågningen for at hvile en smule. Både læge og sygeplejerske var vist inde et par gange, for at tjekke at jeg var ok. En af gangene lagde jeg mærke til at sygeplejersken og kæresten kommenterede mig farve i ansigtet, som var ikke eksisterende samt at mine læber var lidt misfarvede også. De var også inde for at sørge for jeg fik både væske og mad. Det var sindsygt irriterende at jeg skulle have noget ned, for jeg havde absolut ikke lyst. Så til at starte med blev det kun til lidt æblejuice. Jeg skulle jo have mit blodsukker tilbage på rette kurs igen.

Laborenten (tror jeg hun var??) som havde siddet og taget imod mine æg, kom ind for at fortælle hvordan det var gået. Der var som skrevet før kommet 13 æg, men det ene var lidt skidt, så der var 12 brugbare af slagsen, og jeg er vildt tilfreds. Kærestens sædprøve mindes jeg også hun sagde var ok.

Efter en times tid (tror jeg??) vågnede jeg lidt mere op, og fik lidt at spise og min jakke henover mig, da der var ret koldt på stuen. Da klokken blev ca. 12.30 kom sygeplejersken ind endnu engang, og fjernede venflon og var glad for at se mig sidde lidt op, og med en normal kulør i ansigtet igen :) Hun fortalte kort om hvad jeg skulle gøre hvis jeg fik mange og uforklarlige smerter, og så fortalte hun lidt om på Fredag, og at vi skal møde til ægoplægning kl. 10.45.

Hun fortalte også at det var vigtigt jeg fik rigeligt at drikke resten af dagen, og gerne min. 2 liter. Det skulle gerne være saft, juice eller sodavand også, så det ie kun var vand. Jeg havde fået et bind på da indgrebet var færdigt, og da jeg kom hjem havde jeg blødt en smule, men det gik ret hurtigt over igen. Man kan ellers risikerer at bløde næsten som ved en alm. mens. Jeg slap vist billigt på den konto.
Jeg fik besked på at resten af dagen skulle gå stille og roligt, og jeg ikke måtet lave noget. Det gik nu ret let, da jeg hver evig eneste gang jeg vender mig på sofaen eller går et skridt, har ondt.

Jeg håber mine smerter er ovre imorgen, så godt som muligt ihvertfald, så jeg kan komme på arbejde igen :)