søndag den 27. april 2014

Dagen i dag

Er en hel speciel dag! Vi skriver den 27/4 og for præcis et år siden, fik jeg lagt to fryseæg op hvoraf det ene udviklede sig til vores dejlige lille skat, Tristan.. <3 

Det er helt vildt at tænke på hvad der er sket det sidste år!! Tiden går stærkt og vi er så fantastisk lykkelige for det lykkedes os at få så dejlig en dreng. Vi håber inderligt at vi får lov at gøre Tristan til storebror en skønne dag! 

Billedet tog jeg på vej hjem fra Dronninglund <3 to unge mennesker som er total uvidende om det eventyr der blot lige var startet 1/2 time forinden <3 billedet betyder alverden for mig! 

3 mdr. vaccine

Vi var i tirsdags hos lægen hvor Tristan fik sin 3 måneders vaccine. Jeg havde virkelig frygtet det, hvilken mor gør ikke det?!

Tristan fik ros af sygeplejersken fordi hun synes han tog det så flot. Han græd ved første stik, men kun meget kort. Andet stik var straks værre og han græd ret meget, men var til at trøste. Da vi kom hjem var han meget pyldret og græd lidt og faldt til sidst i søvn hos farmand på sofaen hvor de sammen to en god lur på 2 timer. Da han vågnede og havde fået mad startede "helvede" - han var så ked af det og græd og skreg voldsomt. Jeg har aldrig nogensinde set min lille dreng på den måde :'( Det gjorde så ondt helt ind i hjertet at han skulle græde sådan. Kl. 20.20 gik han kold hos mig inde i vores soveværelse - han var faldet i søvn på min mave. Jeg sad med ham sådan i 20-30 min før jeg turde prøve at ligge ham fra mig. Men det lykkedes og han sov bare videre <3
Det han græd den dag, er nok det han har grædt sammenlagt siden han kom til verden - så det var "en hel ny verden" for os. 

Da vi vågnede dagen efter vaccinen, havde vi fået vores glade og smilende dreng tilbage <3 

onsdag den 23. april 2014

Barnedåben vel overstået

Undskyld stilheden, men der har været så rigeligt at se til i forbindelse med barnedåben. 

Det var en helt perfekt dag, godt vejr, glade gæster og en lille dreng i hopla <3 Han klarede dagen så flot! 





tirsdag den 15. april 2014

Mødregruppe

Jeg ELSKER mødregruppe.. I sidste uge var vi afsted for første gang og det var bare så hyggeligt.. Det er så rart at komme ud og snakke med andre, der er i nøjagtig det samme som en selv. 
Vi mødtes kl. 10 og jeg var først hjemme kl. 14.30 :-) Vi kan bare snakke så godt sammen og hygger os virkelig. 

onsdag den 9. april 2014

Forberedelser til barnedåben #2

Indbydelserne blev sendt ud i starten af marts og jeg har fået lavet de første forberedelser til bordkortene, samt lavet nogle små hemmelige poser - glæder mig til at vise jer dem når barnedåben er overstået :) 

Jeg har endelig besluttet hvordan servietterne skal foldes :) Det tog også sin tid, men jeg er ganske tilfreds med beslutningen. Vi har købt lyseblå frokost servietter og hvide middagsservietter. De hvide kommer til at ligge fladt på tallerkenen, og så holder jeg de lyseblå som små skjorter/trøjer der kommer til at ligge ovenpå :) Glæder mig så meget til at jeg skal dække borde og pynte dem.

Vi har også handlet noget af maden, men mangler stadig en del! Tænker at vi tager ud og handler resten ugen op til barnedåben, således det ikke når at blive for gammelt. Rugbrød samt franskbrød bliver købt dagen før, så det stadig er frisk :-) 

Menuen ser således ud: 


Hårdkogte æg m/ rejer
Lun leverpostej m/champignon og bacon
2-3 slags sild m/ karrysalat
Rullepølse m/ løg og sky
Fiskefilet m/ remoulade
Spegepølse m/ remoulade og ristedeløg
Laks + Hellefisk m/ dilddressing og røræg

Ostebord med 3-4 forskellige slags ost
Vindruer og melon

Dåbskage
Hindbærsnittekage

Vi har valgt at lave det som ta' selv bord og har taget udgangspunkt i en påskefrokost, da vi jo netop har valgt at holde dåben i påsken :-) 

søndag den 6. april 2014

Indbydelsen

Jeg blev ret godt tilfreds med vores invitation til barnedåben :) Vi har bestilt dem på vistaprint og vi havde dem allerede 5 dage efter. På Vistaprint får man mulighed for at bestille en masse andre produkter, der matcher den indbydelse man har lavet, og det synes jeg er ret fedt. Vi endte med at bestille en musemåtte, klistermærke til at lukke konvulutten med samt et andet klistermærke jeg har brugt som frimærke :) 

Her er resultatet:





torsdag den 3. april 2014

Tristans ynglingsbeskæftigelse

Legetæppet! Han elsker simpelthen at ligge i sin kravlegård på legetæppet og høre den hyggelige musik og ligge og kigge på de ting der hænger på det og snakke med dem. Det er SÅ sødt <3