Hvad nu?

Ja hvad skal der nu ske, eftersom det første forsøg desværre ikke lykkedes?

Det tog lige en god del af weekenden, at komme helt ovenpå igen. Jeg kan dog stadig mærke at der nogen gange ikke skal så meget til, før jeg kan blive lidt mut, men det er (underligt nok) mest på jobbet jeg får disse turer.

Sygeplejersken ringede jo i Fredags, med svar på blodprøven, som vi jo godt vidste ville være negativ. Og ganske rigtigt, den søde sygeplejerske i den anden ende af røret sagde, at hun beklagede, men den var desværre negativ. Jeg sagde til hende at det vidste vi godt, for jeg var begyndt at bløde. :-(

Sygeplejersken kunne så fortælle at vi havde fået 2 æg på frys, og dem kunne vi selv bestemmt om vi ville bruge nu. Det kom lidt bag på mig, for den havde jeg egentlig ikke lige set komme.
Tror godt hun kunne høre på mig, at så langt havde jeg ikke lige tænkt, så hun sagde at vi kunne tænke over hvad vi ville, her weekenden over, og så ringe ind i dag, Mandag, hvis vi ville prøve med et fryseforsøg.

Jeg begyndte med det samme at tænke for og imod. Hvad nu hvis vi tog forsøget og det lykkedes. Så har vi ingen æg i fryseren til en evt. lillebror/søster. Kan min psyke klare, at vi skal igennem endnu et forsøg så hurtigt? Hvis vi lod æggene blive i fryseren og startede ICSI igen i December, og det lykkedes og der kom æg i fryseren, ville vi have ihvertfald to ekstra gratis forsøg, til en lillebror/søster, osv.
Uanset hvad, ville vi først kunne melde os til nyt ICSI forsøg, når min mens kommer til December. Så ved at tage fryseforsøget, ville vi få et forsøg indimellem.

Det tog os hele søndag aften, at snakke for og imod, at tage fryseforsøget nu. Men når alt kom til alt, var vi egentlig ret enige i hvad vi ville. Vi ville have det fryseforsøg nu. Vi føler vi bliver nødt til at tage imod alle de chancer vi får/har, og det gør vi nu, ved at bruge fryseæggene. Og lykkedes det, så har vi lang tid til at spare sammen til en evt. lillebror/søster. Det kan også være der er nogle bedsteforældre til den tid, der vil give et tilskud. Eller vi kan lade være at købe ny bil om 4 år når den nuværrende er betalt ud, så har vi penge til at afbetale med. Vi kunne mærke vores beslutning var rigtigt!

Der er selvfølgelig ingen garanti for at de to æg overlever optøningen, men så kan man vende den rundt og sige, at det ville de heller ikke hvis vi havde gemt dem til senere. Så vil jeg hellere finde ud af det nu. :-)

Så...... Jeg ringede på klinikken hertil morgen, og jeg skal derop og scannes næste Mandag den 26/11. :) Jeg slipper måske helt for medicin, men hvis ikke, er det eneste jeg skal tage Ovitrellen (ægløsningssprøjten). Jeg glæder mig til vi forhåbentlig skal igennem et forsøg, hvor jeg kan undgå en masse smerter :-D Det bliver fantastisk!