mandag den 1. oktober 2012

HPV Vaccine

Ja, vi er jo nogen der må undværre den, og ikke med vores gode vilje!

Nu blev den populære HPV-vaccine endelig gratis for kvinder i alderen 20-27 år, jeg selv er 23. Men man må ikke få vaccinen hvis man planlægger graviditet.

Jeg nægter simpelthen at sætte vores ønskebaby-projekt på standby i ½-1 år. Så vil jeg hellere undværre den vaccine.
Egoistisk? Måske, men jeg havde jo ikke fået den alligevel, hvis jeg skulle betale for den. Jeg har ikke lige 3-4000 til en indsprøjtning der måske kan medvirke at jeg ikke får livmoderhals-kræft. :-)

Jeg synes det er super fint, at den tilbydes. Og der er rigtig mange i min vennekreds der har fået den. Tomlen op for regeringen lige på dette punkt ;-)

Dog synes jeg godt den kunne være gratis i længere tid, end kun til udgangen af år 2013. I teorien ville jeg kunne nå at få den, hvis jeg bliver gravid her i vores første forsøg, men kun hvis jeg ikke skal amme. For så vil jeg have termin i Juli/August og man skal bare nå at have de to første stik, inden vi skriver 2014 - nu må vi se.
Jeg sætter ikke snuden op efter at skulle have den. Og så er det jo kun positivt, hvis jeg når det!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar