lørdag den 7. juli 2012

Dato for samtale ang. behandling

I brevet vi fik den 4. Juli stod der at vi skulle møde til samtale på fertilitetsklinikken den 23. august 2012. På dette tidspunkt er vi på ferie, så jeg fik kæresten til at kontakte dem og spørge om ikke de kunne nå at tage os i næste uge. De holder nemlig ferielukket i ugerne 29 + 30 + 31 og min kæreste og jeg holder ferie i ugerne 32 + 33 + 34 og er bortrejst alle ugerne.
Det kunne ikke lade sig gøre, (ØV ØV og atter ØV!) så vi skal derfor først derop den 30. august kl. 13.30.


Siden vi fik brevet har jeg været meget nedtrykt og ked af det. Det er først nu gået op for mig, hvad der egentlig skal ske, og hvad vi skal igennem. Vi kan ikke lave vores ønskebaby naturligt, og nu skal vi ligge vores skæbne i hænderne på en læge.
Jeg har brugt både Torsdag og Fredag på at skrive med nogle super fantastiske piger på nettet, og kæresten og jeg fik også en utrolig god snak om hele situationen. Det har hjulpet mig så utrolig meget, og nu kan jeg ligefrem mærke at jeg glæder mig til det vi skal igennem, trods det bliver utrolig hårdt.
Det er også underligt at sige at jeg glæder mig, men jeg har bare en følelse af ro inde i min krop lige nu, og det er super dejligt. Jeg er sikker på at lægerne på klinikken er der for os, og vil hjælpe os så godt som de overhovedet kan.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar