Besøg på Dronninglund sygehus

Da vi den 30. maj var til tidlig scanning på klinikken, fik vi et stykke papir med hjem som de bad os returnere når jeg havde født. På papiret skulle vi udfylde hvad dag jeg fødte, vægt og længde samt om han var født naturligt, ved kejsersnit eller taget med sugekop. Det er noget de skal bruge til deres statistikker. 
Da vi kørte deroppe fra den sommerdag for 9 mdr. siden, besluttede vi os for at vi ville køre op og aflevere papiret personligt, når jeg havde født.

Dagen blev så i dag, på Tristans 6 ugers dag. Jeg havde glædet mig helt vildt til at sige hej til dem deroppe igen og til at vise min dejlige søn frem deroppe. Igår ringede jeg derop for at høre hvilken tid på dagen det var bedst at komme, så vi kunne sige hej til lægen der var tilknyttet os, og fik at vide vi skulle komme 12.45 for så var de alle til frokost. 

Da vi kørte derop hørte vi Shania Twain - Forever and for always. Nøjagtig samme sang hørte vi den 30. maj - hvor vi skulle op og se hjerteblink. I sangen synger hun følgende: Cause I'm keeping you
forever and for always, We will be together all of our days, Wanna wake up every morning to your sweet face, always. Den sang siger jo bare det hele 
Det vækkede en masse følelser i mig og der trillede et par tåre ned af mine kinder. På vejen derop havde vi talt om de gange vi var deroppe og hvordan det havde været, og hvor vildt det var at tænke på hvordan han egentlig er blevet til, at vi havde set "ham" på skærmen til ægoplægning imens han endnu "bare" var et 8 eller 11 cellet æg og nu havde vi vores lille og elskede søn med i bilen, han sad lige der i sin autostol på bagsædet, helt og aldeles perfekt! Tænk sig alle de gange vi er kørt den vej, gået på de trapper op til 2. salen på sygehuset og alle de gange vi havde siddet i det venteværelse vi nu bare gik forbi, mens vi havde vores søn i armene. 

Vi så hurtigt lægen der var tilknyttet os, på gangen. Hun vendte sig om og genkendte os med det samme. Vi gik med ned på deres frokoststue og alle smilede kæmpe stort til os og sagde tillykke i munden på hinanden og lægen kom hen til mig og gav mig den største knuser - lige hvad jeg havde brug for! De var super glade for vores besøg og vi var super glade for vi kørte derop. 

Forberedelser til barnedåben

Vi skal holde barnedåb søndag den 20. april og forberedelserne gik faktisk i gang allerede inden Tristan blev født. Her satte vi os ned og planlagde menuen og skrev alt ned der skulle handles og priserne på det. Så havde vi lidt at gå ud fra mht. budgettet.

I Søndags fik vi bestilt alt pynten til barnedåben. Vi bestilte på hjemmesiden der hedder dreamshop2u som er en helt fantastisk god hjemmeside, med alt du har brug for, om det så er til barnedåb, bryllup eller havefest.
Vi har købt følgende til borddækningen derinde:

Bordløber - se her, 
Konfetti - se her
Bordkortholder - se her
Lys - se her, her og her
Servietter - se her

Servicen er i top og man får løbende mails om hvor langt ens ordre er kommet. 

Udover ovenstående har vi købt en ting mere der skal indgå i borddækningen, men den ting samt vores hjemmelavede bordkort må I have til gode i et indlæg når barnedåben er overstået :) Det er nemlig en hemmelighed!

Indlægget bringes i samarbejde med dreamshop2u.

5 ugers undersøgelse

I Torsdags da Tristan var 5 uger gammel, var vi til 5 ugers undersøgelse hos lægen. Besøget var egentlig hurtigt overstået synes jeg og jeg var nok ærlig talt en smule skuffet da vi gik derfra! 
Jeg følte lidt at lægen bare skulle have det overstået og han havde da heller ikke mere end gjort det han skulle før han sagde at det var det og så begyndte han at pakke puslehynde osv. væk alt i mens jeg følte han nærmest var ved at smide os ud af rummet førend Tristan havde fået sit tøj på igen. Øv...

Men ros det fik han og en ordentlig basse det er han bestemt ved at blive! Han vejede nemlig 4820 gram, dvs. han har taget 1590 gram på, på 5 uger! Han måler stadig 56 cm. som han også gjorde sidst vi havde SP. Lægen spurgte kort ind til fødslen og om Tristan kunne holde hovedet selv når han lå på maven - han ville ikke engang "tjekke" det.. 

Vi skal have SP på onsdag, og det glæder jeg mig meget til. Der er det hele nemlig meget mere afslappet og hyggeligt, hvor vi sidder og snakker om alt mellem himmel og jord, og hun kommer med nogle gode fif om alt muligt. :) 

Far er startet på job

Jeg havde frygtet det en smule, da det betød at jeg nu skulle klare alt om natten og indtil farmand kommer hjem kl 12.15. Men det går så fint.. Tristan er altså en nem lille fyr <3
Jeg er oppe 2-3 gange om natten/tidlig morgen for at give med og ren ble og så sover han videre.. Det tager maks 1/2 time fra han "vågner" til han sover igen, så det er jo ret fint.
I weekenderne eller når farmand har hverdags fri pga weekendarbejde, deler vi det lidt mere imellem os om natten. Der står farmand som regel op og laver alle flaskerne og så skiftes vi til at give flasken og skifte ble.. :-) så jeg nyder de nætter, selvom jeg ikke kan undgå at vågne selvom det er farmand der giver flasken - dog falder jeg ret hurtigt i søvn igen og opdager ikke han bliver lagt tilbage i sin vugge, som står ved siden af mig :-)

Vil jeg opleve det igen?

At være gravid og føde min søn var fantastisk og det største jeg nogensinde har oplevet! Men vil jeg nogensinde komme til at opleve det igen? 

Jeg har tænkt rigtig meget på det de sidste par dage/uger - får jeg nogensinde lov at opleve en graviditet og fødsel igen eller var dette vores eneste chance? 
Jeg vil så gerne opleve at give Tristan en lillebror eller -søster, og ikke mindst give mig selv og Kasper muligheden for at opleve endnu en graviditet og fødsel, men det er bare ikke sikkert at muligheden er der, desværre. 

Jeg kan blive super ked af det, bare ved tanken om at dette måske var vores eneste chance! Jeg kan på en måde blive sur på mig selv over at jeg ikke nød graviditeten og fødslen mere end jeg gjorde. Men når man stod i det, følte jeg ikke jeg kunne nyde det mere end jeg gjorde, og det tror jeg virkelig heller ikke jeg kunne - men her bagefter kan det være svært at "huske" hvordan man helt nøjagtig følte det, og til tider var graviditeten da også hård og man glædede sig til at få sin baby i armene, men sådan har alle gravide det vel?? Og det betyder jo ikke at man ikke nødt den?! Og lige sådan under fødslen, var der da helt sikkert tidspunkter hvor jeg glædede mig til at det var overstået! Det gjorde jo ondt for pokker :-) 

Jeg håber noget så inderligt at det lykkedes os at blive gravide igen, på et tidspunkt, for når jeg mærker efter kan jeg bare mærke at jeg skal opleve det en gang til <3 

Se ham lige <3

Jeg er så forelsket i ham her! <3

Det vare ikke længe før jeg viser jer lidt billeder fra fotografen :-) 

Fotograf

Da jeg var gravid fik vi mulighed for at købe en nyfødt fotografering til halvpris, og vi sprang til! Så da Tristan var 12 dage gammel pakkede vi bilen og kørte afsted til fotografen, som ligger i Hammel, så vi havde en god times kørsel foran os, og det tog han bare så flot og sov hele vejen.

Det var en super god dag hos fotografen og vi var der i 4 timer. Tristan var et pragteksemplar og fik utrolig meget ros. Jeg glæder mig så meget til at modtage billederne og ikke mindst at vise Jer dem. :-)

Nyre-scanning

Da jeg blev scannet sidste gang i uge 35 ang. det væske Tristan havde på sine nyre, fik vi at vide at han skulle tilses af en børnelæge når han var en uge gammel. 

Kort efter fødslen blev børnelægen dog tilkaldt og hun besluttede at han skulle scannes samme dag samt når han var 10 dage gammel, for at fastslå om der var noget med de nyre eller ej. 
Så da Tristan var omkring 6 timer gammel blev han scannet og han tog det så flot - far sad med ham imens <3 Den 27/1 da han var 11 dage gammel var vi så igen inde og få ham scannet og i tirsdags modtog vi et brev med posten, hvori der stod at hans nyre så fuldstændig normale ud og at de afsluttede ham. 

Det var en stor lettelse at vide med 100% sikkerhed at alt er som det skal være!

Amning og vægt

Jeg har helt fra da jeg blev gravid ønsket at amme min søn, og han var heller ikke mere end et par minutter gammel, førend han blev lagt til brystet. Dog kunne vi hurtigt se at han ikke tog ordentlig fat, og endte derfor med bare at ligge og sutte på sin egen tunge, derfor skulle jeg bruge ammebrikker. Fint for mig, hvis bare jeg kunne amme min søn!

Vi fik rigtig god vejledning på patienthotellet til amningen, men eftersom han allerede dagen efter fødslen havde tabt sig fra 3230 gr. til 3070 gr. blev det besluttet at han skulle suppleres med MME på kop efter hvert måltid. Det skal lige nævnes, at Tristan fra start har haft en stor tendens til at "falde i søvn" ved brystet, og vi kæmpede derfor med at holde ham vågen, ved at stimulere ham, ved bl.a. at massere hans ene fod. 
På dag 2 havde han tabt sig yderligere til 3010 gr., men det var ifølge JM helt ok, og hun havde heller ikke forventet at hans vægt var steget. Vi fortsatte med at supplere med MME og på dag 3 havde han taget på og vejede her 3080 gr. om morgenen og blev vejet igen om eftermiddagen hvor den sagde 3090 gr.. På dag 4, hvor vi også skulle hjem, sagde vægten 3160 gr. og jeg var helt rolig og tryg ved at tage min søn med hjem, for nu følte jeg vi havde styr på det hele og han tog jo fint på igen. Vi stoppede med at supplere med MME på dag 3. 

Det var mandag vi kom hjem, og onsdag kom vores sundhedsplejerske på sit første besøg. Tristan fik meget ros og hans vægt hed nu 3350 (!!) gr. - vi blev enige om at der måtte være fløde i mine bryster..
Vi aftalte med sundhedsplejersken at hun skulle komme igen efter 1 uge. Her fik vi et chok! Tristan havde nemlig tabt sig, og vejede nu 3270 gr. og jeg følte mig som en elendig mor. Jeg blev så ked af det! Vi skulle igen til at supplere med MME efter hvert måltid, denne gang valgte vi flasken, og han skulle nu have mad fast hver 3. time. Jeg noterede ned for hvert måltid hvor lang tid han lå hos mig og hvor meget han tog fra flasken. Jeg synes han tog meget fra flasken i forhold til hvor lang tid han lå hos mig også. 
Jeg spekulerede meget på hvad vi skulle gøre.. Jeg følte mig meget fanget herhjemme, da meget af tiden foregik i sofaen med brysterne fremme, for at give mad, og derefter skulle der laves flaske osv. Jeg overvejede ret kraftigt at ligge amningen på hylden og give flaske 100%. Kæresten og jeg talte om det et par gange og da sundhedsplejersken kom igen om fredagen for at kontrolveje Tristan, stod jeg med tåre i øjnene og måtte fortælle hende at jeg ville stoppe her og gå over til flasken 100 %. Hun kunne godt forstå mig og sagde med det samme at hun ville støtte os, lige gyldigt hvilket valg vi tog. 
Ved dette besøg vejede Tristan igen 3350 gram og vi skulle fortsætte med mad hver 3. time og så ville hun komme igen i dag, Torsdag. 
Vi har tydeligt kunne se og ikke mindst mærke at han har taget på og Kasper og jeg havde væddet om hvor meget. Kasper gættede på 3650 gr. og jeg på 3750 gr. - vi blev noget overrasket over at vægten faktisk sagde 3900 gr. Hvor er det vildt! Vi skal ikke længere give ham mad fast hver 3. time men lade ham melde sig selv når han bliver sulten, og dét er bare så fantastisk <3

Efter beslutningen om at ligge amningen på hylden, er jeg blevet meget gladere og har mere overskud til at lave lidt herhjemme og ikke mindst TAGE HJEMMEFRA med min kæreste og søn <3 Det er på en måde en kæmpe befrielse for mig, for nu kan jeg virkelig mærke at min søn er mæt og se at han er så tilpas. Vi har en helt fantastisk øjenkontakt når han får flasken. Da jeg ammede ham lå han jo bare med lukkede øjne! Jeg ved det er den helt rigtige beslutning jeg har taget, for han ville ikke kunne klare sig kun ved at blive ammet, da han aldrig nåede ind til den fede mælk, men til trods for det er det stadig en smule hårdt!

MEN! Vigtigst af alt; Min søn er glad, tilpas og mæt og hans mor har meget mere overskud til alt <3

Følelserne efter graviditet og fødsel

Det er så stort at blive mor <3 Det største nogensinde.

Her efterfølgende har jeg tænkt rigtig meget på min graviditet og på fødslen. Jeg kan slet ikke forstå at min søn, har ligget inde i min mave og at det er ham der har givet mig alle de dejlige og ubeskrivelige puf. Det er så underligt at maven er væk og at jeg nu har ham i mine arme. Det er fantastisk og meget surrealistisk <3 jeg tager mig selv i at kigge langt efter de gravide man møder i Bilka f.eks. Bare tanken om de dejlige oplevelser der venter dem lige om hjørnet - jeg bliver så misundelig!

Og hvor vildt er det ikke lige at JEG har født ham. Jeg har gennemgået en fødsel! Jeg kan slet ikke forstå det. Jeg har lidt en følelse af at jeg glemte at "nyde" oplevelsen. og jeg ville ønske at man kunne spole tiden tilbage nogle gange, og opleve det hele igen. Jeg havde en fantastisk JM under fødslen, og jeg ville ønske jeg kunne takke hende endnu engang for den støtte hun var og at hun bare var der!
Jeg har haft et stort behov for at fortælle om min fødsel her efterfølgende, og det betyder rigtig meget at folk gider lytte. Det var en hård omgang, specielt efterfølgende pga. smerter og jeg sagde med det samme at jeg ALDRIG gjorde det igen, men det vil jeg! Der findes simpelthen ikke noget større i livet.. Jeg håber jeg kommer til at opleve det igen en skønne dag.

Jeg har overvejet mange gange at tage imod tilbudet om efterfødselssamtale, for at få hele forløbet talt igennem med en JM (den JM der var på stuen lige da han blev født og efterfølgende). Men nu må vi se. Jeg har lidt en ide om at sådan en samtale er for de der har det svært med det de har været igennem, og det har jeg jo absolut ikke, men tænker bare at det er rart at gennemgå forløbet med en professionel.

Dejligt at være hjemme

Det var så fantastisk at komme hjem i sit eget hus og vante omgivelser igen. Og ikke mindst at komme hjem til vores dejlige hund. 

Han blev passet hos min veninde under og efter fødslen og så kørte hun ham hjem til os den dag vi kom hjem, så han var her når vi ankom med Tristan. 
Han tog det så flot og var rigtig interesseret i Tristan. Jeg har ikke på noget tidspunkt som sådan været nervøs for at hunden ikke ville Tristan og at han ville være modbydelig overfor ham, men man er vel stadig en smule nervøs for hvordan det vil gå?! 
Hunden er meget opmærksom på Tristan når han siger en lyd, og den anden dag da vi gik rundt og gjorde lidt rent herhjemme, kunne han ikke finde ud af hvor Tristan var henne og det endte med at han stod op af vuggen for at se om han lå dernede i, og det gjorde han og så faldt hunden til ro <3 så sødt! 

Vi er faldet rigtig godt til herhjemme synes jeg og er ved at få nogle rigtig gode rutiner. Kasper skal starte job på Fredag, og jeg er meget spændt på hvordan det bliver når hverdagen melder sig igen..