søndag den 8. juli 2012

Lidt info omkring den behandling vi skal igennem

Vi fik jo brev den anden dag, hvori der stod at vi skulle starte direkte i reagensglasbehandling (ICSI)

Reagensglasbehandling kaldes også for IVF. Ved en sådan behandling sker befrugtningen uden for kroppen, og derefter føres de befrugtede æg tilbage til kvindens underliv.
Kort fortalt, bliver de modne æg i kvindens æggestokke suget ud , for derefter at blive befrugtet i en skål i laboratoriet. Efter 2-3 dage lægges ét eller to æg tilbage i kvindens livmoder. Er der flere gode æg, kan disse fryses ned til senere brug.

ICSI betyder mikroinsemination og er den behandling vi skal igennem. Det er en relativt ny behandlingsmetode (kendt siden 1994), som der igennem de sidste 4-5 år har været brugt mere og mere, på grund af de gode resultater ved selv yderst dårlig sædkvalitet.
Princippet ved ICSI-metoden er, at man efter ægudtagningen - i forbindelse med normal IVF-behandling - befrugter de udtagne æg ved, at en enkelt udvalgt sædcelle bliver ført helt ind i æggets indre ved hjælp af en glaspipette, uden at skade æggets struktur i øvrigt.

IVF behandling er den behandling der giver størst chance for graviditet. Chancen for at blive gravid efter IVF behandling er ca. 40% per behandling, afhængig af alder :)

En behandling består af flere faser:

  • En indledende hormonbehandling der sikrer, at æggestokkene modner flere æg end det ene der normant udvikles.
  • Ægmodningen følges med scanninger for at bestemme det rette tidspunkt for ægudtagningen.
  • Ægudtagningen forgår ambulant. Under samtidig scanning føres en tynd kanyle gennem skedevæggen ind  i æggestokkene og ind i ægblærerne, og væsken heri suges ud. (denne indeholder ægget)
  • Ved samme lejlighed aflevere manden en sædprøve, der oprenses i laboratoriet. Æg og sædceller føres sammen for at befrugtningen kan ske.
  • Efter 2-3 døgn konstateres der hvilke æg, der er befrugtede. Det bedste æg kan herefter lægges op i livmoderen. I enkelte tilfælde råder de til oplægning af to æg.
  • 14 dage efter konstateres der via en blodprøve, om der er indtrådt graviditet.

Medicinen:

  • Næsespray, som man starter med efter første konsultation med 3 pust dagligt. Næsesprayen bevirker, at kvindens eget kontrolsystem "kobles ud" i en kortvarig periode.
  • Hormonindsprøjtninger startes på et aftalt tidspunkt. Disse stimulere væksten af ægblærer i æggestokkene.
  • Indsprøjtning af "hCG" også kaldet Pregnyl eller Ovitrelle. Denne behandling startes op 34-36 timer før ægudtagningen, og tages for at slutmodne æggene.
  • Opstart på Crinone efter ægoplægning. Denne medicin giver ægget gode betingelser for at fætne sig i livmoderenslimhinden. Denne behandling fortsætter i 15 dage.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar