lørdag den 7. juli 2012

En fortælling om vores forløb indtil nu


Det hele startede Torsdag den 5. Maj 2011. Min kæreste var klar, og han ville gerne have børn med mig. Jeg blev ovenud lykkelig, for jeg havde været klar i 1½ år. Jeg var på dette tidspunkt lige fyldt 22 år. Jeg smed mine p-piller og vi gik i gang med projekt baby, et lille ønskebarn.

Min cyklus har fra starten egentlig været meget regelmæssig og lå omkring de 28-30 dage. En månede nåede jeg cyklusdag 30, 31 og 32. Min mens kom ikke, og jeg testede, men den var negativ. ØV! Det skulle vise sig at den bare drillede og min cyklus denne månede blev på hele 33 dage.

Der skete ingenting, trods sex hver 2. dag i hver cyklus. Jeg forsøgte at ligge tankerne bag mig, og jeg følte virkelig ikke at jeg tænkte særlig meget over det.


1. Februar 2012:
Jeg besluttede mig for at tage en tur til lægen. Jeg fik fortaget en gynækologisk undersøgelse, blev testet for klamydia, fik fortaget et celleskrab og taget blodprøver. Alt var fint! Vi snakkede kort om hvordan det gik og hun synes vi skulle henvises til fertilitetsklinik. YES tænkte jeg, nu sker der da noget.


29. Marts 2012:
Kæresten skulle i dag op på fertilitetsklinikken og aflevere en sædprøve. Det gik hurtigt og nu kunne vi så kun vente på svar deraf. Jeg var positiv indstillet. :)


2. April 2012:
Jeg fik taget nye blodprøver, som skulle sendes op til fertilitetsklinikken i dag. Fik dem taget hos egen læge.


20. April 2012:
I dag gik turen til fertilitetsklinikken til første samtale. Jeg var mega spændt, men også super nervøs. Vi vidste i forvejen at jeg skulle have fortaget en gynækologisk undersøgelse og scannes, og kæresten skulle have taget blodprøver.

De var super søde deroppe. Alle min prøver og undersøgelse så igen fine ud. Kærestens sæd derimod var ikke for god. Det er noget med, at man i en sædprøve skal kunne måle ca. 20 millioner sædceller, men i kærestens prøve kunne de kun måle 5 millioner. Dog lå hans svømmere over gennemsnittet ang. deres hurtigthed
Kæresten skal aflevere en ny sædprøve i Juni månede (Da der åbenbart skal gå 3 mdr. fra den første blev afleveret) og han er nu startet op på zink, folinsyre og D-vitaminer for at se om det kan hjælpe. Nogle prøver retter sig, og andre gør ikke.


18. Juni 2012:
Kæresten har i dag været oppe og aflevere ny sædprøve på fertilitetsklinikken.


4. Juli 2012:
Brevet som vi frygtede kom. :-( Kærestens sædprøve er IKKE blevet bedre :'( Vi skal starte op direkte i reagensglasbehandling (ICSI)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar