lørdag den 19. juli 2014

# Instagram

Jeg beklager at der ikke bliver blogget så meget lige for tiden, men Tristan er i en rivende udvikling og kræver det meste af min opmærksomhed <3 og den får han naturligvis! Ydermere har farmand nu fri sammen med os i intet mindre end 5 uger, så vi har en del på programmet. 

Jeg oploader dog dagligt billeder på Instagram, så hvis I vil følge lidt mere med i vores hverdag kan I finde mig under navnet: _mortiltristan.

Feel free to Follow

onsdag den 16. juli 2014

6 måneder er gået


Tænk sig! I dag skriver vi den 16. Juli og det er præcis et halvt år siden jeg fødte vores elskede ønskebaby. 

ET HALVT ÅR! Jeg kan slet ikke forstå det. Tiden den går bare så stærkt altså. 

Flere gange i går aftes fik jeg flashbacks tilbage til hvad vi lavede for præcis et halvt år siden; nu ankom vi til fødegangen, nu kom jeg op af badekaret, nu begyndte epiduralen at virke osv.. 
Og igen da vi stod op; nu lå jeg med presseveer, nu fik jeg liv til at presse med og kl 7:42 kiggede jeg på min kæreste og sagde hvad klokken var og jeg fik helt tåre i øjnene! 

Jeg elsker min lille dreng så højt og han bliver bare så stor.. 


søndag den 13. juli 2014

Update på Tristan

Det er vist ved at være meget lang tid siden at I har fået en update på min skønne og dejlige søn.

Han er lige straks 6 måneder og vejer nu 8 kg og måler 72 cm. Hans vægt ligger lige på gennemsnittet på kurven, hvor hans længde derimod ligger to streger over gennemsnittet. Han er en lang og slank dreng <3 

Han er en super nysgerrig dreng der også lige om lidt får sine to første bisser. Han har et par gange nu stået på alle fire og rokket kort frem og tilbage - han gør virkelig antræk til at kravle. Lige nu nøjes han (gudskelov!) "bare" med at dreje rundt om sig selv på legegulvet og trille rundt fra mave til ryg og omvendt. Han kan faktisk komme ret langt omkring med lidt god vilje, den lille mand. 
Lige om lidt er han overalt og så skal vi igang med at baby/børnesikre huset og fjerne alt det han ikke skal have fingrene i :-)

Han er så småt startet op på 3 skemåltider dagligt, og han er så nem at give mad. Han spiser hvad der bliver serveret - og lad os da håbe at det hænger ved og bliver en rigtig god vane.
Indtil nu har han smagt følgende grød: Majs-, boghvede- og hirsegrød. Det er klart boghvedegrøden der hitter herhjemme. Af mos har han smagt følgende: Kartoffel-, blomkål-, gulerod-, broccoli-, squash-, asparges-, avokado-, sveske-, blomme/æble-, blomme/æble/banan-, æble/mango- og pære/æblemos.
Frugtmosen får han sommetider i sin morgengrød om morgenen og til frokost får han indtil videre grød med noget grøntsagsmos og til aften får han ren grøntsagsmos (med kartoffel) blandet på kryds og tværs :) 

Han elsker at være med på tur i barnevognen stadigvæk. Nu er han begyndt at kunne sidde op i den og følge lidt mere med i hvad der foregår ude i den virkelig verden. Det er et hit at være med ude og handle hvis mor eller far ligger lidt vare op i barnevognen som han kan studere og mærke/føle lidt på :) Han er slet ikke til at komme i kontakt med :-)












onsdag den 2. juli 2014

Skemad

Den 8. juni fik Tristan grød for første gang og det var et hit. Han var bare topklar til skemad og jeg synes bare det er fantastisk at han har taget så godt i mod det. Han har indtil nu fået majsgrød og boghvedegrød. Boghvedegrøden er klart den som hitter. 

Den 24. juni fik har mos til aften for første gang og det var også et hit de første par dage. Dernæst var han ikke så vild med det for nu at være vendt tilbage til gerne at vil have det :) Skønt!

Jeg laver al hans mad selv! Grød laver jeg hver dag og mos har jeg laver en masse på forhånd, som er frosset ned i store isterningebakker og derfor super nemt at smide i mikroen, tilsætte mme og fedtstof og så er der klar til servering.
Indtil nu har haft fået kartoffel-, broccoli-, gulerods- og blomkålsmos. Han gider det ikke hvis han får det hver for sig, men blandes det så er det bare et hit. Til al hans skemad får han vand fra et snapseglas, som han faktisk er super god til at drikke af. 

Jeg har planer om også at lave noget pastinak-, jordskokke-, ærte- og squashmos. Næste gang der skal laves en portion kartoffelmos vil jeg prøve med søde kartofler :) 

Om blot 14 dage når han faktisk også begynde at få havregrød, øllebrød og mælkeprodukter såsom ymer, tykmælk, yoghurt osv. og til aften må han begynde at få kød som bl.a. kan være kødboller, kylling og hvid fisk. Hertil må vi også gerne servere sovs. 

Hvor blev min lille baby af? Hold op jeg synes tiden er gået stærkt. Om lidt så hedder det også rugbrødshapsere og vores mad til aften. Hvor blev min lille bitte baby af der kun levede af mælk? <3

lørdag den 21. juni 2014

Det er ikke kun mor der dur

Det må jeg snart lære........

Far kan ikke stå op med T. om morgenen uden jeg ligger inde i sengen og lytter og tænker; hvad mon de laver, har han givet ham noget ordentlig tøj på, har han skiftet ble, har han givet ham mad osv. og det er jo skrækkeligt! 
For selvfølgelig har far gjort ovennævnte ting, måske ikke i den rækkefølge og på den måde jeg selv ville have gjort, og hvad så?? Det er jo gjort! 
Jeg må snart lære at far nok skal gøre tingene godt for vores søn og så skal jeg lade mig selv sove den time mere og nyde det istedet for. Men shit hvor er det svært........

tirsdag den 17. juni 2014

Barnevognen kan også være træning

Vi var i Fårup sommerland på farsdag og i noget af tiden hvor Tristan var vågen, lå han sådan her i barnevognen og kunne kigge ud og følge lidt med. Det var et hit og samtidig god træning for ham.



søndag den 15. juni 2014

Barnets bog

I barselsgave af Tristans farmor fik vi en rigtig fin barnets bog - den kommer ind omkring alt det jeg kunne have lyst til at skrive ned/om og han var heller ikke meget mere end 10-14 dage gammel før jeg skrev i den første gang.

Synes det er fantastisk med sådan en bog. Jeg nyder virkelig at sidde og skrive i den og ikke mindst at bladre i den og se hvad jeg tidligere har skrevet i den.


Min plan er at Tristan skal have den, når han engang selv skal have børn. Min mor har givet mig den hun lavede om mig, og hvor er det fedt at sidde og læse i den, og læse om hvordan jeg selv var som baby - faktisk kunne jeg se nogle ligheder fra da jeg selv var baby og til hvordan Tristan har været. Det er da lidt skægt.

Jeg har under 'noter' på telefonen en fane der hedder Barnets bog. Heri notere jeg lidt, når jeg kommer i tanke om noget jeg gerne vil have skrevet ind i bogen, eller på et udprint ved siden af bogen. 
Jeg har allerede nu skrevet lidt over 3 a4 sider, om noget der ikke står i bogen og som jeg synes skulle med også. :) Kan slet ikke begrænse mig, men det tror jeg kun kommer os til gode senere og at vi vil blive super glade for at der er skrevet SÅ meget ned <3 
Hver gang SP har været på besøg notere hun hvad vi har talt om, hvordan Tristan trives og 'hvad hun ser'. Disse får vi på print gangen efter, så min plan er at sætte dem i plastiklommer i et fint ringbind jeg dekorere selv, og så vil de a4 papirer jeg selv har skrevet også komme deri :) Så egentlig får han 2 mapper/bøger engang :)

Her er lige et par glimt fra bogen :)