lørdag den 24. august 2013

Shopping i BabySam

Vi skulle jo egentlig først have været i BabySam i dag, men det endte altså med vi tog derud i går ;)

Vi fik bestilt alle de store ting vi manglede at købe, og hvor er det bare en lettelse :) Vi er så taknemmelige for at have nogle bedsteforældre der er gavmilde, og gerne vil give os nogle ting. <3

Vi købte:

Emmaljunga barnevogn med svinghjul foran
 - matchende lift
Regnslag
Madras til lift + barnevogn
Autostol - Maxi Cosi Pebble
Isofix base til autostol
Tremmeseng
Madras til tremmeseng
Dyne + pude
Sengerand
Lagner til lift, barnevogn og tremmeseng
Tripp Trapp Newborn set + betræk
Indsats til flexi bath
To Sebra sengesæt
Noget babylegetøj fra Lamaze

Alt i alt en skøn tur, der rendte op i 20.000 kr :) ;) Men så har vi også fået det liiiige som vi ville have det, uden at gå på kompromis nogen steder. Vi er utroligt glade for de ting vi har fået og de ting vi selv har købt <3

Puslekommode

Første gang kæresten og jeg tog i BabySam, forelskede jeg mig i en puslekommode med matchende seng til. Det var bare lige den vi skulle have.

I onsdags var jeg så igen i BabySam med mine forældre, og puslekommoden var væk! Til min store ærgelse er den udgået. Der stod jeg, midt i BabySam, og kunne næsten give mig til at tude.. Selv udstillingsmodellen var væk.

Torsdag gik jeg så i gang med at ringe rundt til de BabySam der ligger i Jylland. De første tre jeg fik fat i havde hverken nogen på lager eller en udstilling i butikken. Jeg mistede modet så småt, lige indtil en sød poge fra BabySam i Frederikshavn kunne fortælle mig at de havde udstillingsmodellen tilbage. Jubiiiiii!!! De ville sælge den til 2000 kr. (koster 2599 fra ny) og de takkede vi imidlertid ja tak til, med forbehold selvfølgelig, da den jo kunne have nogle skrammer vi ikke kunne leve med.

Min svigermor ville dog lige forsøge sig i BabySam i Kolding, inden vi drønede til Frederikshavn for at hente den deroppe. Til hvilket held at vi ventede, da BabySam i Kolding også havde udstillingsmodellen tilbage, og ville sælge den til 1500 kr. SOLGT!

Hvor er jeg bare glad. Såå glad for at jeg få den puslekommode jeg allerhelst ville have, trods den er udsolgt og udgået i de fleste varehuse. ;)

fredag den 23. august 2013

Md-scanning veloverstået

Det gik super til MD-scanningen i dag. Lillemanden var helt perfekt og lige som han skulle være. I følge jordemoderen var der bestemt ingen tvivl om hvad han gemte på mellem benene!

Dog var der en lille ting, der gør at vi skal til en ekstrascanning i uge 32. Lillemanden har nemlig lidt væske på nyrerne, men det ses tit hos drengebørn, og oftest er alt igen helt normalt når man kommer til ekstrascanningen.

Min moderkage ligger foran, som jeg egentlig havde regnet ud, eftersom jeg ikke har mærket liv endnu. Jeg tror dog at jeg har mærket ham 2-3 gange idag. Det er meget svagt, men jeg tror det var ham <3

Lillemanden blev målt til at veje 316 gr. I følge computeren svarede det til at jeg var 19+0, trods jeg er 19+5. Jeg spurgte Jordemoderen, om han lå over eller under gennemsnittet eller lige midt i, og hun sagde at det så helt perfekt ud. Så trods den mente jeg var 5 dage kortere end jeg er, gør det ikke den store forskel.

Samtalen med lægen efter scanningen, kom vi så til at vente 1 time og 10 min. på! Jeg var ved at gå ud af mit gode skind til sidst, og var så tæt på bare at gå. Den var egentlig også en smule "overflødig" den samtale, efter vores mening. Jeg fik målt blodtryk og fik at vide at min urinprøve var helt ok, og så blev vi tilbudt to vækstscanninger i uge 30+35, da lillemanden er lavet ved ICSI. Dem takkede vi selvfølgelig ja til, og så kunne vi køre hjem.
I min verden kunne jordemoderen lige så godt have fortalt os om de ekstra scanninger, i stedet for vi skulle tage tiden fra en læge og ikke mindst slippe for at sidde og vente så lang tid!

Alt i alt en helt fantastisk dag, som endte i BabySam, en dag før forventet. Mere om det imorgen ;)

torsdag den 22. august 2013

Barnevogn

Ihh jeg glæder mig til på Lørdag. For ikke nok med at vi skal ud og kigge/købe autostol, så skal vi også ud og bestille barnevogn. Vi er så super heldige, at min søde svigermor køber barnevognen til os. <3

Vi skal have en Emmaljunga med det nye stel, hvorpå der er drejehjul. Jeg prøvede at køre med en i Ønskebørn, og den er jo så nem at manøvre rundt med, og da jeg nemt kommer til at døje med ondt i ryggen, er den jo oplagt til os! Den vil ydermere være så nem at have med ind i butikker, når man skal handle, og nem at have med på gåtur med hunden ;) Glæder mig sådan til at se alle de nye modeller og farver i BabySam.

Egentlig var det meningen vi ville have købt en 2013 model, og dermed få 20% på dem, da de var ved at udgå, men vi var ikke hurtige nok! Man kan jo lige så godt spare de penge man kan, og varen er jo stort set den samme! Men ak, de var alle sammen væk da vi tog af sted for at kigge.

Glæder mig til at vise jer billede af den vi vælger!

Samtale efter MD

Når vi skal til MD-scanning imorgen, fik vi at vide til NF-scanningen at vi skulle til samtale med en læge efterfølgende, af den grund at lillemanden er "blevet til" på den måde som han er.

Jeg er meget spændt på hvad denne samtale går ud på, og hvad en læge vil fortælle os. Ikke mindst hvad de eventuelle ekstra scanninger vi måske skal til, skal til for.

Jeg har aldrig hørt at par der har været i behandling, har skullet disse ting. De ekstra scanninger klager jeg nu bestemt ikke over <3 det er jo bare endnu en chance for at kigge ind til lillemanden! :)

tirsdag den 20. august 2013

Autostol

Nu varer det ikke længe før vi skal ud og købe autostol til lillemanden. Vi skal nemlig af sted på Lørdag sammen med svigermor.

Jeg har læst rigtig meget om diverse autostole, og umiddelbart inden jeg gik i gang med at undersøge markedet, havde jeg en Römer i tankerne.
Jeg faldt over hjemmesiden autostol.dk og synes at det er en super god hjemmeside. Der er nemlig en rigtig god guide til valg af autostol, der er tests af autostole derinde og så betyder det bare super meget at man kan se hvad andre synes om den stol man har kig på.

Kristian, der ejer siden, er også super god til at guide og vejlede. Og efter en kort snak med ham, må jeg ærligt indrømme at jeg er gået en smule fra Römer og hælder nu mere til at vi skal have en Maxi Cosi. Den kan du se her.
Grunden er simpelthen at en del oplever, at hovedet på barnet kommer til at "hænge" når barnet falder i søvn, i stolen fra Römer. Derimod er Maxi Cosi'en blandt de bedste og den har en super soveposition, hvor barnet næsten kommer helt ned at ligge. Derudover kan den sættes næsten helt op (til når barnet bliver større) så det bedre kan se, og det tiltaler mig meget.

Selvfølgelig skal vi ud og mærke og se stolene, og ikke mindst prøve at løfte dem/gå med dem, da det også giver et godt indtryk af stolene. Igen har jeg hørt bedre om Maxi Cosi i forhold til Römer ang. vægt på stolen. Men det er jo også smag og behag hvad man er til og hvor mange "muller" man har ;)Skal nok give en update når vi har været i BabySam på Lørdag!

Til sidst vil jeg opfordre alle jer med erfaring om en specifik autostol, om at gå ind på siden HER og giv din mening til kende, om den autostol du har til dit barn, så det kan gavne og hjælpe andre, til at træffe det helt rigtige valg af autostol. Så kan du være den heldige vinder af et gavekort til et luksus spaophold, til en værdi af kr. 2799 :) Det er da værd at tage med, for at have gjort en god gerning :)

mandag den 19. august 2013

Indkøb

Så er fleecedragten/køredragten i hus, og med matchende hue. Nøøj hvor jeg glæder mig til januar, når jeg skal putte min lille dreng i den <3 den er købt i str. 56, men er stor i størrelsen, så han burde kunne bruge den noget tid :)

Her er også lige et lille udpluk af noget af det tøj jeg har købt til ham.. Man kan altså gøre nogle ret så gode handler på Trendsales, og men kan virkelig ikke se på tøjet at det er brugt!


søndag den 18. august 2013

Plukveer

Inden jeg blev gravid, var jeg meget obs på hvilke ting man kunne komme "ud for" når man blev gravid. Nu er jeg her så, og glemmer det ;)

Jeg har nogle aftener når jeg ligger mig i sengen oplevet at det nederste af min mave spænder op og bliver ret hårdt. Jeg tænkte egentlig ikke videre over det, indtil der var en der skrev om det på en baby-side. Det er jo selvfølgelig plukveer :) Det havde jeg slet ikke skænket en tanke!

Det føles egentlig lidt sjovt, og gør overhovedet ikke ondt, hvilket de jo helst heller ikke skal ;-)

torsdag den 15. august 2013

Nervøs for MD

Nu varer det ikke længe før vi skal til MD scanning. Og jeg begynder nu at spekulere på hvad vi kan risikere at få at vide.

Det jeg er mest nervøs for pt. er om moderkagen ligger ved fødselsvejen så jeg ikke kan føde selv. Jeg er klar over den kan nå at flytte sig, men puha. Jeg ønsker bare så absolut ikke kejsersnit, og jeg glæder mig helt vildt til fødslen.
En anden ting jeg er nervøs for er selvfølgelig lillemanden. Ikke fordi jeg tror der er noget galt, men man kan jo aldrig vide. Er f.eks nervøs for sådan noget som læbe/gane spalte :(

Nu kan det ikke blive fredag hurtigt nok, så vi kan få et lille kig ind til ham igen <3

tirsdag den 13. august 2013

Mærke liv

Der er rigtig mange i min terminsgruppe på facebook, der skriver de mærker liv og hvor dejligt det er. En har endda uploadet en video hvor man kan se spark.

Hold nu op jeg glæder mig til jeg kan begynde at mærke lillemanden og ikke mindst til min kæreste han kan mærke ham. Der kan forhåbentlig heller ikke være længe til nu, men ventetiden føles bare så lang! :(

torsdag den 8. august 2013

Maven igennem dagen

Da jeg var 15+1 tog vi tre billeder i løbet af dagen. Et morgen, middag og aften. Det er meget sjovt at se hvor stor forskel der er på maven i løbet af en hel dag.

tirsdag den 6. august 2013

1. Jordemoderbesøg

Så fik vi overstået 1. jordemoderbesøg. Ret kedeligt og K. var ret træt af at han havde taget fri fra job for at tage med. Det var ret unødvendigt, men hvad vidste vi. Nu er vi da blevet en del klogere!

Vi gjorde sådan set ikke andet end at svare på de samme spørgsmål som ved 1. lægebesøg (hvor jeg tog afsted alene). Så fik vi en hel stak foldere, og meldt os til rundvisning på fødegangen, fødselsforberelse samt noget ammeforberedelse.

Det bedste ved hele besøget var at vi fik hørt hjertelyd <3 dét bliver man jo så absolut aldrig træt af at høre på! Ja og så mærkede hun efter hvor stor min lovmoder var, og den gik nu til lige under navlen.

søndag den 4. august 2013

Mavens udvikling

Det er vel egentlig på tide at jeg får uploadet og vist jer nogle billeder af den voksende mave ;) Jeg smider bare alle dem ind jeg har liggende lige nu, og så vil der ellers komme løbende billeder fremover :) Enjoy!


9+6

10+5 - rimelig oppustet

13+3

14+3

15+1

16+1
 
17+1
 

Første indkøb til lillemanden

Egentlig var det første vi købte jo babyalarmen, men vil lige vise jer det første tøj vi har købt :-)

 
 
Ydermere har jeg købt Sebra puslehynde, 2 småfolk heldragte, MOLO sæt med stjerner, MOLO bukser, Katvig heldragt samt småfolk langærmet body :)
Imorgen, mandag, går turen ud for at kigge på barnevogn og interiør til børneværelset :)

torsdag den 1. august 2013

Hvem er vi egentlig?

Jeg lovede for noget tid siden efterhånden, at vi efter vores NF scanning ville offentliggøre hvem vi er, og man skal jo love hvad man holder :) om end det er ved at være lang tid siden vi var til NF!

Here you go!

Jeg hedder Camilla, er 24 år gammel, lagkagedagen er den 5. maj. Jeg er uddannet Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent, men det skulle altså ikke liiiige være det jeg skulle lave alligevel. Så nu sidder jeg i kundeservice hos en virksomhed i Vendsyssel, og har gjort det i 3 år til Oktober.
Af nærmeste familie har jeg mine forældre som bor 2,5 km fra os, en tvillingesøster der bor i Aalborg og en storesøster som er gift med Martin og sammen har de Melanie (5) og Lucas (3).

Min kære forlovede hedder Kasper og er 25 år gammel, lagkagedagen er den 16. december. Han har ingen uddannelse, og har arbejdet lidt rundt omkring, som lagermand. Men for nogle år siden, efterhånden, var vi så heldige, at der åbnede en ny  stor møbel-butik i City syd, og der har Kasper arbejdet lige siden.
Af nærmeste familie har han sin mor og hendes kæreste. De bor i Kolding. Og en lillesøster der bor i Kolding/Århus :)

Vi har kendt hinanden i mange år, pga. fælles omgangskreds. Og vi har været kærester i 8 år til September. Forlovede i 1 år den 15. august <3 Bryllup forventes at blive i august 2015.
Vi købte hus sammen i November 2008, lige syd for Aalborg og har boet her siden. Vi har efterhåndet renoveret det fra ende til anden, samt endevendt hele haven og sået græs i den. Vi er super glade for at bo her, og det ender nok med en tilbygning på et tidspunkt.
Vi elsker at rejse og er hvert år i Alanya, da min svigermor har lejlighed dernede. Og i år er ingen undtagelse - vi glæder os!

Ellers kan jeg fortælle at vi har en overskøn hund, som vi elsker over alt på jorden. Han bliver den bedste storebror til lillemanden <3 Han er en blanding af japansk spids og mini Collie og hedder Tiko. 
 

Til slut lidt billeder:




Juli 2011


September 2011
 

August 2012
 
 


December 2012
 
April 2013
Taget på vej hjem fra klinikken, da vores iglo-æg lige var lagt op <3
 
 
Tiko
 
 
Tiko