Vendingsforsøg

Jeg gik med telefonen på mig heeeeele onsdag, da JM jo havde sagt i tirsdags at jeg ville blive kontaktet der. Der skete bare intet! Det blev torsdag og da kl. slog 11.00 ringede jeg på sygehuset. Jeg fik at vide de endnu ikke havde modtaget henvisningen fra JM og det undrede mig. Jeg ringede derefter på JM-centeret og de sagde at den helt bestemt var sendt afsted fra dem i tirsdags. Der var altså ikke noget andet for end og vente. 
Idag ringede jeg så igen på sygehuset eftersom jeg stadig ikke havde hørt noget, og ugen er jo lige om lidt slut. Denne gang fik jeg fat i en anden og hun undersøgte det liiiiidt mere. Det viste sig at henvisningen var kommet, men hun skulle lige finde ud af om den var kommet videre i systemet så hun fik mit nummer og ville enten selv ringe tilbage eller også ville en læge. 

Kl. 11.15 ringede min telefon og en læge i den anden ende tilbød os at komme ind kl. 13.00 - Det passede egentlig dårligt i vores planer liiige der, men afsted det skulle/ville vi altså!
Da vi kommer derind bliver jeg først scannet og til hvilken overraskelse lå han stadig med numsen ned (ironi kan forekomme). Jeg kom ind på en anden stue og blev her mødt at min egen jordemor - hold op det var dejligt! Hun satte CTG på min mave og så lå jeg der i en halv times tid for at få tjekket lillemandens hjertelyd, og den var super flot og hun roste ham.
Derefter kom vi tilbage på den første stue hvor de lige satte scanneren på for at tjekke at han stadig lå i samme stilling og så gik vendingforsøget ellers igang. Mentalt har jeg nok ikke været helt forberedt på hvad der egentlig skulle ske, jeg var ihvertfald ikke som sådan nervøs eller andet og det var kun til min fordel. Halvvejs i vendingforsøget satte de scanneren på for at sikre sig at hjertet stadig slog og at han havde det godt derinde. Det tog dem noget tid at finde hjertet, og mit det hamrede bare derud af. Men frem kom det på skærmen til sidst og han havde det helt fint. 
Vendingforsøget var ubehageligt og gjorde en lille bitte smule ondt, men så var det heller ikke værre. Det gik smadder godt og han var nem at vende, både læge og min JM sagde at det var det nemmeste vendingsforsøg de begge havde været med til. 
Da han var vendt scannede de lige hurtigt hjertet og lægen når bare at sige at der skal køre CTG med det samme, da hans hjerte slog meget stille, for stille! Mig op og ind på den anden stue igen, og så fik vi sat CTG på og der gik heldigvis kun et minuts tid, så var hans hjertelyd OK igen. Puha, der var jeg godt nok bange, men heldigvis har jeg en super fantastisk JM, der virkelig var der for mig/os og det var rigtig dejligt. Jeg lå herefter med CTG på i en halv times tid og hans hjertelyd var bare så fin og flot. 

Nu er der ikke andet tilbage end at krydse fingre for at han bliver i den stilling han ligger i nu og at det er hans julegave til sin mor og far <3 Jeg skal til kontrolscanning den 30/12 kl. 11.00 og bagefter til JM kl.. 12.40.