fredag den 15. februar 2013

ÆU vel overstået

 Så er ÆU overstået og jeg er ved at komme til mig selv igen. Det var lidt en hård omgang!

Vi mødte på klinikken kl 9 og jeg blev gjort klar. Sygeplejersken spurgte ind til hvordan det gik sidste gang og jeg fortalte at jeg var ret påvirket af medicinen, men at jeg intet mærkede til alt det lægen lavede.
Vi blev sammen enige om at vi skulle prøve med halv dosis morfin denne gang, og så kunne jeg altid bede om at få mere hvis jeg ville..

Lægen gik igang med at bedøve mig og det gjorde en smule ondt da hun kom til venstre side, sådan en underlig følelse.
Jeg mærkede stort set ikke noget til da hun tog æggene ud i højre side, men igen da hun kom til venstre begyndte det at gøre ondt og jeg bad straks om det sidste morfin!

Jeg fik super meget ros af lægen - jeg har åbenbart nogle nemme æggestokke at komme til og det er super let for hende at tage mine æg ud, og så synes hun simpelthen jeg klare det så flot.. :-D det er nu rart at få at vide..

Scanningerne op til ÆU har hele tiden vist at jeg havde 12 æg, men da de havde fået styr på alle dem der kom ud, var der altså 14 - dvs 2 mere end forventet, 1 mere end sidste gang og det til trods for de forsøgte at lave færre denne gang.. ;-)

Jeg blev igen hjulpet i tøj af sygeplejersken og kørt på opvågning i kørestol. Jeg var også denne gang ret medtaget af medicinen og havde ret ondt i underlivet :-( jeg lå dernede i næsten to timer inden jeg var klar til at komme hjem - da vi kom hjem gik jeg direkte ind i min seng og er næsten lige vågnet :-)

Lige nu er ro, pinex og min varmepude mine absolutte bedste venner! :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar