onsdag den 20. februar 2013

Det er sku hårdt!

Jeg sidder pt. på mit arbejde. Første arbejdsdag efter den trælse besked i mandags. Hold nu op hvor er det hårdt! :-( Jeg havde flere gange på vej til job, lyst til at vende rundt og køre hjem igen. Men det nytter bare heller ikke noget at blive ved med at sidde derhjemme. I KNOW!

På vej til job hørte jeg radio, og der kom en sang. Det løb mig koldt ned af ryggen, og jeg så det hele der skete i mandags for mig. :'( Sangen der blev spillet, er den jeg har som ringetone. Siden i mandags har jeg haft min telefon på lydløs, så det var ret svært at høre den sang, da den nu ikke længere (ihvertfald ikke pt) står i min erindring som en af mine yndlingssange, men derimod forbinder jeg den nu med den trælse og hårde opringning vi fik. :'(

Jeg trænger til at komme ud! Det véd jeg... Jeg har simpelthen fået så ondt i min lænd og ryg, af at ligge derhjemme. Smerter efter ÆU Er så godt som ovre. Dog har jeg stadig en lille smule ondt i venstre æggestok. Måske det skyldes at min hund den anden dag kunne mærke jeg var ked af det, og ville hoppe op til mig imens jeg lå på sofaen, med det resultat af han plantede sine forpoter lige i mit underliv. AV siger jeg dig! :(

Jeg håber snart den åndsvage mens dukker op, så vi kan komme videre!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar