tirsdag den 19. februar 2013

Det var der galt

Min kæreste ringede til klinikken i går for at få at vide hvad der helt nøjagtig var gået galt. Jeg kunne nemlig ikke huske meget fra telefonopkaldet vi fik i går morges.

Han fik fat i en sygeplejerske der kunne fortælle at den videre plan der var lagt for vores næste forsøg, var at jeg istedet for Gonal-F skal prøve det hormon der hedder Fostimon. Det er ikke så kendt herhjemme endnu, men det har givet super gode resultater i EU.

I dag blev vi så ringet op af chef laboranten Ingolf fra klinikken, der skulle forklare os fejlen på æggene og hvad der gik galt. Det viser sig at kun 9 ud af de 14 udtagne æg var modne. Og ud af de 9 æg var 6 blevet befrugtet. Alle disse 6 æg delte sig jo så forkert - forstået på den måde at de delte sig fra at være 1 cellede til at være 3 cellede.
Normale æg deler sig fra 1 til 2 til 4 cellede osv.


Ydermere fortalte Ingolf, at det faktisk var et rigtig dårligt resultat begge gange, mht. antal æg og hvor mange der blev befrugtede. Han lød meget positiv omkring Fostimon, så vi håber selv det kan hjælpe os næste gang. Han kunne også bekræfte at det ikke havde noget med akupunkturen at gøre. Dog pointerede han, at det ikke er videnskabeligt bevist, at akupunktur skulle hjælpe, men det var absolut ikke skadeligt.

Jeg har lige skrevet en forholdsvis lang mail til klinikken, og takket for opkaldet der kunne sætte os lidt bedre ind i det hele. Vi havde også nogle spørgsmål der går ud på hvornår jeg kan regne med at få min mens igen - ifølge egen cyklus på 29 dage, skulle den nemlig komme imorgen?! Ellers har jeg skrevet at vi selv har talt lidt om at bruge vores fryseæg, som det næste forsøg, når jeg får min menstruation i Marts, og kan melde mig til igen. MEN, så spekulerer vi bare på, hvis ikke det lykkedes - enten hvis ægget ikke sætter sig fast, eller de ikke overlever optøning - om vi så kan melde os til nyt ICSI forsøg på den førstkommende menstruation, eller om vi også her skal vente en hel cyklus?

Hvis det er tilfældet at vi ikke skal vente en hel cyklus før vi kan melde os til nyt ICSI forsøg, efter forsøg med fryseæggene, så bruger vi dem næste gang. På den måde sætter det os "kun" en måned bagud hvis ikke det lykkedes, og for det andet vil vi "hele tiden" være igang med et forsøg. Overlever æggene nu ikke optøningen, kan forsøget jo ses som spildt, men så ville de jo heller ikke overleve optøning senere.

Vi afventer nu mail fra klinikken.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar