fredag den 18. oktober 2013

Update på sygemelding

Så nåede vi også igennem denne uge - hvor er ugerne godt nok lange, når man bare skal være herhjemme og slappe af! Jeg keder mig....

Jeg var ved lægen i går, og er fortsat sygemeldt i næste uge også. Lægen mener, at så længe jeg stadig har forholdsvis mange plukveer, så skal jeg være hjemme.
Jeg høre utrolig mange sige at plukveer er harmløse og at de havde tonsvis hver dag i deres graviditeter. Og andre siger at jeg skal huske og slappe af, da plukveer ikke er noget at spøge med. Hmm..

Forleden nat, fik jeg plukveer hver evig eneste gang jeg vendte mig i sengen, så det var en ekstrem lang nat at komme igennem. I går havde jeg godt og vel 40 min. hvor plukveerne kom regelmæssigt med 5 min. interval denne gang. Jeg prøver hele tiden at sige til mig selv, at så længe de ikke gør ondt, så er de ikke "farlige". Men hvornår er plukveer mange og hvornår er det helt normalt??

Jeg glæder mig til at komme til JM den 29/10, og få snakket med hende om det hele. Jeg håber jo inderligt at jeg snart kan vende tilbage til mit job, bare nogle timer om dagen, og det jeg føler jeg kan holde til. Jeg trænger til at komme lidt ud!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar