torsdag den 6. februar 2014

Følelserne efter graviditet og fødsel

Det er så stort at blive mor <3 Det største nogensinde.

Her efterfølgende har jeg tænkt rigtig meget på min graviditet og på fødslen. Jeg kan slet ikke forstå at min søn, har ligget inde i min mave og at det er ham der har givet mig alle de dejlige og ubeskrivelige puf. Det er så underligt at maven er væk og at jeg nu har ham i mine arme. Det er fantastisk og meget surrealistisk <3 jeg tager mig selv i at kigge langt efter de gravide man møder i Bilka f.eks. Bare tanken om de dejlige oplevelser der venter dem lige om hjørnet - jeg bliver så misundelig!

Og hvor vildt er det ikke lige at JEG har født ham. Jeg har gennemgået en fødsel! Jeg kan slet ikke forstå det. Jeg har lidt en følelse af at jeg glemte at "nyde" oplevelsen. og jeg ville ønske at man kunne spole tiden tilbage nogle gange, og opleve det hele igen. Jeg havde en fantastisk JM under fødslen, og jeg ville ønske jeg kunne takke hende endnu engang for den støtte hun var og at hun bare var der!
Jeg har haft et stort behov for at fortælle om min fødsel her efterfølgende, og det betyder rigtig meget at folk gider lytte. Det var en hård omgang, specielt efterfølgende pga. smerter og jeg sagde med det samme at jeg ALDRIG gjorde det igen, men det vil jeg! Der findes simpelthen ikke noget større i livet.. Jeg håber jeg kommer til at opleve det igen en skønne dag.

Jeg har overvejet mange gange at tage imod tilbudet om efterfødselssamtale, for at få hele forløbet talt igennem med en JM (den JM der var på stuen lige da han blev født og efterfølgende). Men nu må vi se. Jeg har lidt en ide om at sådan en samtale er for de der har det svært med det de har været igennem, og det har jeg jo absolut ikke, men tænker bare at det er rart at gennemgå forløbet med en professionel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar