Jeg har helt fra da jeg blev gravid ønsket at amme min søn, og han var heller ikke mere end et par minutter gammel, førend han blev lagt til brystet. Dog kunne vi hurtigt se at han ikke tog ordentlig fat, og endte derfor med bare at ligge og sutte på sin egen tunge, derfor skulle jeg bruge ammebrikker. Fint for mig, hvis bare jeg kunne amme min søn!
Vi fik rigtig god vejledning på patienthotellet til amningen, men eftersom han allerede dagen efter fødslen havde tabt sig fra 3230 gr. til 3070 gr. blev det besluttet at han skulle suppleres med MME på kop efter hvert måltid. Det skal lige nævnes, at Tristan fra start har haft en stor tendens til at "falde i søvn" ved brystet, og vi kæmpede derfor med at holde ham vågen, ved at stimulere ham, ved bl.a. at massere hans ene fod.
På dag 2 havde han tabt sig yderligere til 3010 gr., men det var ifølge JM helt ok, og hun havde heller ikke forventet at hans vægt var steget. Vi fortsatte med at supplere med MME og på dag 3 havde han taget på og vejede her 3080 gr. om morgenen og blev vejet igen om eftermiddagen hvor den sagde 3090 gr.. På dag 4, hvor vi også skulle hjem, sagde vægten 3160 gr. og jeg var helt rolig og tryg ved at tage min søn med hjem, for nu følte jeg vi havde styr på det hele og han tog jo fint på igen. Vi stoppede med at supplere med MME på dag 3.
Det var mandag vi kom hjem, og onsdag kom vores sundhedsplejerske på sit første besøg. Tristan fik meget ros og hans vægt hed nu 3350 (!!) gr. - vi blev enige om at der måtte være fløde i mine bryster..
Vi aftalte med sundhedsplejersken at hun skulle komme igen efter 1 uge. Her fik vi et chok! Tristan havde nemlig tabt sig, og vejede nu 3270 gr. og jeg følte mig som en elendig mor. Jeg blev så ked af det! Vi skulle igen til at supplere med MME efter hvert måltid, denne gang valgte vi flasken, og han skulle nu have mad fast hver 3. time. Jeg noterede ned for hvert måltid hvor lang tid han lå hos mig og hvor meget han tog fra flasken. Jeg synes han tog meget fra flasken i forhold til hvor lang tid han lå hos mig også.
Jeg spekulerede meget på hvad vi skulle gøre.. Jeg følte mig meget fanget herhjemme, da meget af tiden foregik i sofaen med brysterne fremme, for at give mad, og derefter skulle der laves flaske osv. Jeg overvejede ret kraftigt at ligge amningen på hylden og give flaske 100%. Kæresten og jeg talte om det et par gange og da sundhedsplejersken kom igen om fredagen for at kontrolveje Tristan, stod jeg med tåre i øjnene og måtte fortælle hende at jeg ville stoppe her og gå over til flasken 100 %. Hun kunne godt forstå mig og sagde med det samme at hun ville støtte os, lige gyldigt hvilket valg vi tog.
Ved dette besøg vejede Tristan igen 3350 gram og vi skulle fortsætte med mad hver 3. time og så ville hun komme igen i dag, Torsdag.
Vi har tydeligt kunne se og ikke mindst mærke at han har taget på og Kasper og jeg havde væddet om hvor meget. Kasper gættede på 3650 gr. og jeg på 3750 gr. - vi blev noget overrasket over at vægten faktisk sagde 3900 gr. Hvor er det vildt! Vi skal ikke længere give ham mad fast hver 3. time men lade ham melde sig selv når han bliver sulten, og dét er bare så fantastisk <3
Efter beslutningen om at ligge amningen på hylden, er jeg blevet meget gladere og har mere overskud til at lave lidt herhjemme og ikke mindst TAGE HJEMMEFRA med min kæreste og søn <3 Det er på en måde en kæmpe befrielse for mig, for nu kan jeg virkelig mærke at min søn er mæt og se at han er så tilpas. Vi har en helt fantastisk øjenkontakt når han får flasken. Da jeg ammede ham lå han jo bare med lukkede øjne! Jeg ved det er den helt rigtige beslutning jeg har taget, for han ville ikke kunne klare sig kun ved at blive ammet, da han aldrig nåede ind til den fede mælk, men til trods for det er det stadig en smule hårdt!
MEN! Vigtigst af alt; Min søn er glad, tilpas og mæt og hans mor har meget mere overskud til alt <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar