Da vi den 30. maj var til tidlig scanning på klinikken, fik vi et stykke papir med hjem som de bad os returnere når jeg havde født. På papiret skulle vi udfylde hvad dag jeg fødte, vægt og længde samt om han var født naturligt, ved kejsersnit eller taget med sugekop. Det er noget de skal bruge til deres statistikker.
Da vi kørte deroppe fra den sommerdag for 9 mdr. siden, besluttede vi os for at vi ville køre op og aflevere papiret personligt, når jeg havde født.
Dagen blev så i dag, på Tristans 6 ugers dag. Jeg havde glædet mig helt vildt til at sige hej til dem deroppe igen og til at vise min dejlige søn frem deroppe. Igår ringede jeg derop for at høre hvilken tid på dagen det var bedst at komme, så vi kunne sige hej til lægen der var tilknyttet os, og fik at vide vi skulle komme 12.45 for så var de alle til frokost.
Da vi kørte derop hørte vi Shania Twain - Forever and for always. Nøjagtig samme sang hørte vi den 30. maj - hvor vi skulle op og se hjerteblink. I sangen synger hun følgende: Cause I'm keeping you
forever and for always, We will be together all of our days, Wanna wake up every morning to your sweet face, always. Den sang siger jo bare det hele
Det vækkede en masse følelser i mig og der trillede et par tåre ned af mine kinder. På vejen derop havde vi talt om de gange vi var deroppe og hvordan det havde været, og hvor vildt det var at tænke på hvordan han egentlig er blevet til, at vi havde set "ham" på skærmen til ægoplægning imens han endnu "bare" var et 8 eller 11 cellet æg og nu havde vi vores lille og elskede søn med i bilen, han sad lige der i sin autostol på bagsædet, helt og aldeles perfekt! Tænk sig alle de gange vi er kørt den vej, gået på de trapper op til 2. salen på sygehuset og alle de gange vi havde siddet i det venteværelse vi nu bare gik forbi, mens vi havde vores søn i armene.
Vi så hurtigt lægen der var tilknyttet os, på gangen. Hun vendte sig om og genkendte os med det samme. Vi gik med ned på deres frokoststue og alle smilede kæmpe stort til os og sagde tillykke i munden på hinanden og lægen kom hen til mig og gav mig den største knuser - lige hvad jeg havde brug for! De var super glade for vores besøg og vi var super glade for vi kørte derop.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar