Den dårlige samvittighed nager mig meget for tiden.
Jeg har lige talt med lægen, som har sygmeldt mig frem til barsel, dvs. de næste 5 uger. Jeg havde jo virkelig håbet, at jeg kunne komme afsted igen. Lægen mente ikke det ville være smart at tage afsted et par timer hver dag i og med jeg har 1 times transport tid også, så derfor blev dommen fortsat fuldtidssygemelding.
Jeg får dårlig samvittighed over at ligge så meget på sofaen. Det er sgu ikke en gang fordi det er sjovt, det er bare nødvendigt med meget afslapning og hvile, og det har jeg det super svært med. Der er selvfølgelig gode og dårlige dage, og jeg nyder de få rigtig gode dage der er.
Jeg får dårlig samvittighed, når jeg kigger på min hund. Han får slet ikke samme mængde opmærksomhed som han plejer at få. Jeg savner at komme ud og gå lange ture med ham og jeg havde sådan set frem til flere ture i skoven her til efteråret, sammen med ham, for det elsker han, og det elsker jeg! Men det er bare ikke muligt.
Jeg får dårlig samvittighed over at det er kæresten der står for alt det huslige herhjemme, stort set hele tiden. Han har jo også et arbejde at passe plus en masse andet, som jeg kommer ind på i et andet indlæg senere. Jeg kan godt begynde at mærke på ham, at jeg ikke kan deltage så meget som jeg kunne før. Jeg har det SÅ skidt med det. Ofte gør jeg nogle ting herhjemme som jeg ikke burde, og det kommentere han altid på, og beder mig sætte mig ned. Jeg vil bare så gerne for hans skyld. :(
Jeg savner at komme ud og røre mig, jeg savner at komme på arbejde og ud i blandt andre mennesker. Jeg savner at glæde mig og se frem til den dato hvor jeg går/skulle gå på barsel. Men nu er det jo bare en dato, ligesom alle andre.
Det her er bare slet ikke som jeg havde drømt om det skulle være :'(
Jeg kan sagtens følge dig. Jeg var selv sygemeldt med plukveer fra uge 20, så jeg gik også hjemme i rigtig, rigtig lang tid... Det var super svært i starten, og som du siger, så var der masser af dårlig samvittighed. Især fordi mit arbejde ikke var særlig forstående. Når det så er sagt, så blev det altså bedre med tiden, og det hjalp mig at tænke på, at babyen i maven var det vigtigste. Der skal nok komme masser af tid til arbejde og huslige pligter. Det er bare så vigtigt at lytte til sin krop - trods min sygemelding endte jeg med at føde knap 5 uger før tid, så jeg tør ikke tænke på, hvor tidligt hun var kommet, hvis jeg ikke havde ligget så meget på sofaen som jeg gjorde.
SvarSletSå, op med benene og på med en god serie :-)