tirsdag den 27. maj 2014

Vi er heldige

Vi har lige siden dag 1 kunne fornemme at vi havde fået en meget nem dreng. Han græd kun når han var virkelig sulten eller når han lige i starten skulle pusles. 
Da han var i sit første eller andet tigerspring, blev han en lille smule pyldret og min mor grinede og spurgte hvordan det var at have fået en baby - for ham vi havde haft indtil der, var jo bare en lille en "der bare var der". Vi har haft det meget let og er dybt taknemmelige. 

Der er flere, i den store terminsgruppe jeg er med i på facebook, der har/har haft børn med kolik, reflux og bare generelt børn der har været svære at putte og som har skreget og grædt en del. Vi priser os lykkelige for vores dejlige nemme dreng. 

Efter hans 3 mdr. vaccine fik vi et lille indblik i hvordan andre mødre og fædre har haft det. Tristan græd og skreg en del efter vaccinen og var helt utrøstelig. Jeg havde lidt svært ved at finde ud af hvad jeg helt nøjagtig skulle gøre for ham, andet end at sørge for ren ble, at han ikke var sulten og at give ham nærhed. Det gjorde så ondt i mig og flere gange var jeg tæt på at græde sammen med ham, og det stod kun på i sammenlagt 4 timer en enkelt dag. Andre oplever det 4-8 timer om dagen i flere uger/måneder. Shit! Jeg tager virkelig hatten af for de forældre. De må være gjort af noget helt specielt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar