Jeg har gjort mig mange overvejelser om hvordan jeg ønsker/håber den kommer til at forløbe.. Det er egentlig lidt underligt at tænke så meget på noget man ikke aner en dyt om og slet ikke kan forestille sig hvordan er.
Min tanker omkring fødslen og starten på den køre meget på hvornår det vil ske, hvordan det vil ske, kommer det bare ud af det blå eller er der optakt til det osv. osv.
Min tanker omkring fødslen og starten på den køre meget på hvornår det vil ske, hvordan det vil ske, kommer det bare ud af det blå eller er der optakt til det osv. osv.
Men en ting er sikker og det er at jeg har et mål om at blive hjemme så lang tid som muligt - tror ikke jeg orker det der 'frem og tilbage til og fra sygehuset' ræs..
Synes det kunne være så fedt at når man endelig tog afsted, så blev man ikke sendt hjem igen men tværtimod fik at vide man var 5 cm åben f.eks ;-)
Måske det er ønsketænkning at det skal blive sådan, måske er det ikke.. Er så spændt!
Jeg glæder mig til at se hvordan jeg selv reagere på det der pt. er super ukendt for mig/os! Jeg glæder mig til at se hvordan vi tackler det sammen som par og kommende forældre og ikke mindst hvordan min kæreste tackler hele situationen ved at skulle stå på sidelinjen og ikke kan gøre så meget..
Hos sidste jm besøg kommenterede hun min kærestes rolige ydre og sagde at hun var slet ikke i tvivl om at han blev en super god støtte for mig og at hans rolige gemyt helt sikkert ville gøre mig rolig og afslappet, og det er jeg bestemt heller ikke i tvivl om <3 ;-) hun sagde også at hun var sikker på vi ville klare til en ug sammen! :-) dejligt at få at vide..
Jeg er slet ikke nået så langt i mine tanker som at tænke på igangsættelse.. I mit hovede lige nu er der slet ikke noget der hedder igangsættelse - men nu må vi jo se! ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar