fredag den 6. september 2013

Jordemoder og vægt

I Tirsdags var jeg til 2. jordemoderbesøg. Der var ikke så meget i det, og jordemoderen kaldte det et opfølgnings-besøg. Vi talte lidt omkring barsel, og at jeg glæder mig til fødslen. Hun spurgte indtil hvordan vi havde det efter MD-scanningen, mht. væsken på hans nyre, hvortil jeg kunne svare at vi var helt rolige. Jeg har snakket med nogle stykker nu, som oplevede nøjagtig det samme med deres drengebørn, og alt var tip top til ekstrascanningen. Hun smilede og sagde det var godt, og hun ville sige det samme til mig som jeg selv siger; At selvfølgelig er alting godt næste gang. For det ér det de 9 ud af 10 gange oplever. Dejligt hun lige sørgede for at vi var OK med det hele.

Jeg fik hørt hjertelyd og hun mærkede lige hurtigt på min mave. Min livmoder går to fingres bredde op over navlen nu. Den er godt nok ved at være stor nu :) <3

Heller ikke denne gang blev jeg vejet. Jeg fik også at vide at jeg til næste besøg (29 +) skal have en urinprøve med hjemmefra og gerne have vejet mig. Ellers kunne jeg kommet 5 min. før og lave en urinprøve hos dem og veje mig i venteværelset. Hmm, forstår ikke helt hvorfor man ikke bare kan blive vejet inde hos jordemoderen?? Jeg skal da bestemt ikke stå og veje mig i et venteværelse!
Jeg besluttede mig for at stige på vægten herhjemme, hertil morgen, eftersom jeg jo er skide nysgerrig på den vægt, selvom jeg samtid frygter at have taget meget på. Men igen denne gang blev jeg positivt overrasket. Vægten siger nemlig kun + 3.3 kg og jeg er 21+4 i dag. Happy me!! :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar