Den sang!

Jeg sidder på jobbet og høre radio, de spiller Shania Twain - Forever and for Always.
Jeg kan stadig mærke følelsen jeg havde, da jeg hørte sangen den dag. Dagen var den 30. maj 2013, og klokken må have været omkring 13.25, og vi var på vej ind i Dronninglund. Det var denne dag vi skulle op på klinikken og se om der var et lille hjerte der bankede. Jeg var 7+1.

I sangen synger hun følgende:

'Cause I'm keeping you
forever and for always
We will be together all of our days
Wanna wake up every
morning to your sweet face - always

Mine følelser sad udenpå tøjet den dag. På den ene side var jeg overbevidst om, at der var liv. På den anden side var jeg super bange for at der intet liv var. Det var så hårdt, og ventetiden var så lang. Så kom sangen i radioen, og det udsnit af teksten siger bare lige hvordan jeg havde det. Jeg sad og holdte min hånd på maven, og lige pludselig var jeg egentlig ret sikker på at der var liv! Det skulle der være! For den sang, sagde bare det hele...... Det var lige sådan jeg havde det!