fredag den 23. august 2013

Md-scanning veloverstået

Det gik super til MD-scanningen i dag. Lillemanden var helt perfekt og lige som han skulle være. I følge jordemoderen var der bestemt ingen tvivl om hvad han gemte på mellem benene!

Dog var der en lille ting, der gør at vi skal til en ekstrascanning i uge 32. Lillemanden har nemlig lidt væske på nyrerne, men det ses tit hos drengebørn, og oftest er alt igen helt normalt når man kommer til ekstrascanningen.

Min moderkage ligger foran, som jeg egentlig havde regnet ud, eftersom jeg ikke har mærket liv endnu. Jeg tror dog at jeg har mærket ham 2-3 gange idag. Det er meget svagt, men jeg tror det var ham <3

Lillemanden blev målt til at veje 316 gr. I følge computeren svarede det til at jeg var 19+0, trods jeg er 19+5. Jeg spurgte Jordemoderen, om han lå over eller under gennemsnittet eller lige midt i, og hun sagde at det så helt perfekt ud. Så trods den mente jeg var 5 dage kortere end jeg er, gør det ikke den store forskel.

Samtalen med lægen efter scanningen, kom vi så til at vente 1 time og 10 min. på! Jeg var ved at gå ud af mit gode skind til sidst, og var så tæt på bare at gå. Den var egentlig også en smule "overflødig" den samtale, efter vores mening. Jeg fik målt blodtryk og fik at vide at min urinprøve var helt ok, og så blev vi tilbudt to vækstscanninger i uge 30+35, da lillemanden er lavet ved ICSI. Dem takkede vi selvfølgelig ja til, og så kunne vi køre hjem.
I min verden kunne jordemoderen lige så godt have fortalt os om de ekstra scanninger, i stedet for vi skulle tage tiden fra en læge og ikke mindst slippe for at sidde og vente så lang tid!

Alt i alt en helt fantastisk dag, som endte i BabySam, en dag før forventet. Mere om det imorgen ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar