torsdag den 16. maj 2013

Den store udskiftning

Når man er gravid, må man jo tænke på den lille spire og hvad der er bedst for den. Derfor er jeg gået i gang med at udskifte en masse af de produkter jeg bruger til daglig.

Af shampoo, balsam og deodorant har jeg valgt Neutral. Ganske enkelt af den grund, at jeg ved det er blevet testet til hudløshed, og jeg føler det er et produkt jeg kender. Jeg bruger i forvejen neutral showergel og vaskepulver. Og så er det jo bare endnu bedre når deres ting er pH-neutrale, parabenefri og ikke indeholder parfume eller unødvendige tilsætningsstoffer. Desuden er alle Neutrals produkter deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark og er mærket med Svanemærket. Lige ledes påtænker jeg at fortsætte med at bruge neutrals produkter når jeg har født, og ikke mindst til min baby.

Af body lotion og ansigts-/dagcreme vælger jeg at beholde den jeg bruger nu. Det er en olie som hedder Dalens olie. Det er en naturlig hud-/kropspleje og der en ingen kunstig parfume eller tilsætningsstoffer. Ydermere giver det en blød og smidig hud, perfekt til maveskindet når maven begynder at vokse :)

Af make-up kender jeg kun til Nilens Jord, som er både parabene og parfume fri. Det er rigtig god kvalitetsmake-up, så det koster også rimelig meget. Hvis der er nogle af jer derude, der kender til andre make-up mærker, der er gode for gravide, så smid endelig en kommentar!

Jeg har valgt at blive ved med at bruge parfume. Dog sprøjter jeg det ikke direkte på huden, men blot på mit tøj. Man skal ikke blive alt for sart, efter min mening! :)

4 kommentarer:

  1. her er en god guide til produkter når man er gravid: http://mariesfabrik.blogspot.dk/2013/04/beauty-guide-til-gravide-face.html

    Selv om jeg ikke er gravid endnu, så er jeg også ved at skifte mine produkter ud. Det er bedre for huden :)

    /HM

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej HM

      Tusind tak. Den vil jeg da lige tjekke ud :)

      Mvh
      Ønskebabyen

      Slet
  2. Hej !
    Først vil jeg lige sige stort tillykke med graviditeten, jeg faldt over din blog for kort tid siden, og slugte næsten alle opslagene i løbet af en aften!
    Så nu følger jeg spændt med i om der gemmer sig 1 eller 2 :)

    Forleden fandt jeg denne hjemmesiden rawmakeup.dk - som kun skulle forhandle make-up uden alt det skidt ! :o)

    Jeg ønsker dig alt held og lykke med graviditeten..

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej :-)

      Tusind tak for for det :-) vi er også virkelig spændte på hvor mange der gemmer dig derinde..

      Vil da lige tjekke den hjemmeside ud, det lyder super spændende. :-D tusind tak!

      Mvh Ønskebabyen

      Slet