Jeg er overrasket over mig selv som mor - jeg havde forestillet mig selv som en person der havde svært ved at andre skulle sidde med min søn, men det går meget bedre og jeg har nemmere ved det end jeg havde regnet med. Dog er jeg over ham som en høg, når han ikke lige er i mine arme - jeg har altid et øje på ham <3 Og kan jeg komme til det, så sidder jeg lige ved siden af og er klar til at tage ham igen efter 2 min. for så savner jeg ham! :-D
Det skal dog nævnes at jeg har det fint med selv at give ham fra mig til andre, men jeg har det så svært med når andre kommer og nærmest tager ham ud af mine arme. Det kan jeg godt nok ikke klare, men har så svært ved at sige det til folk!
Det med at han skal passes (engang!) kan jeg slet heller ikke klare tanken om endnu. Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle køre fra ham og først se ham nogle timer efter.
Dog kan jeg ligeså godt begynde at forberede mig på at den dag kommer, for jeg kender faktisk datoen! Den 4/7 har vi nemlig besluttet os for at tage til Nibe Festival en enkelt dag/aften, og jeg glæder mig til at komme lidt ud og slå mig løs ja, men jeg glæder mig absolut ikke til at skulle undvære min søn en hel eftermiddag/aften! :( føj jeg tror det bliver svært, men jeg ved at Tristan er i trygge og kærlige hænder hos mine forældre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar