lørdag den 30. november 2013

Ubehagelig oplevelse!!

Vi var i går på besøg hos min kærestes faster og onkel, og da vi havde spist skulle vi se vild med dans. Jeg blev placeret i en lækker lænestol med fodskammel til, så jeg kunne smække benene op og bare slappe af :-)
Da der var gået lidt tid, blev jeg lige pludselig utilpas. Jeg sad med den højre hånd stille og roligt øverst på maven, men når jeg kiggede ned på den, føltes det 'langt væk' og jeg må nærmest have haft en ud-af-kroppen oplevelse. Jeg følte virkelig ikke det var mig. Når jeg så bevægede hånden var følelsen endnu mere underlig. Jeg følte virkelig ikke det var mig der gjorde de ting! Det var så skræmmende, men jeg sagde ingenting.

Der gik ikke meget mere end et par minutter, så begyndte det at snore i den højre hånd, og underarm og den begyndte nærmest at sove. Jeg følte mine fingre var over dobbelt så store som de er, og jeg forsøgte om jeg kunne holde et glas. Det gik, men jeg havde så absolut ingen føling med det! Jeg kunne nærmest ikke mærke jeg holdte glasset. Jeg sagde stadig ingenting.

Der gik vel ca. 5 minutter og nu begyndte mit syn at være underligt. Venstre øje var helt normalt, men jeg kunne ikke se ordentligt med det højre. Jeg havde nærmest en blind vinkel, hvor jeg intet kunne se. Mit hjerte bankede derud af i nogle minutter og faldt så lidt til ro igen.
Det begyndte så småt at blive bedre med hånden/armen, men den var stadig ikke helt god. Så begyndte det at snurre i højre side af mit ansigt, og det satte sig nærmest i højre næsebor. Vildt mærkeligt! Dum som jeg er siger jeg stadig ingenting. Jeg tænker umiddelbart at det kunne være fordi lillemanden var ved at vende sig og trykkede godt og grundigt på nogle nervebaner. Samtidig var jeg noget nervøs, men også nervøs for at nævne det for min kæreste og hans faster og onkel. Hvorfor?? Ja, jeg ved det virkelig ikke.....

Mit hjerte hamrede lige pludselig derud af igen, og nu begyndte det at snurre i min tunge og i starten af halsen. Jeg følte tungen voksede i min mund, og tænkte ved mig selv; Nu kan du ikke tale, og hvis du kan er det i hvert fald helt sikkert umuligt at forstå hvad du siger. Jeg forsøgte, jeg kommenterede et eller andet i programmet, og det gik! Men hvad er det lige der sker??

Jeg blev pludselig sindsygt træt, hvilket kæresten gudskelov registrerede. Der var en dans tilbage, og så var der pause og vi kunne køre hjem. Alle de underlige ting var så småt holdt op igen, men jeg havde det underligt! Jeg var også begyndt at få lidt ondt i hovedet. Da vi kom ud i bilen kiggede jeg på kæresten og sagde jeg var sikker på jeg røg med en ambulance lige pludselig. Det var så skræmmende det hele - hvad det kom af og hvorfor det aner vi ikke og finder umiddelbart nok heller ikke ud af det. Jeg ønsker aldrig at opleve det igen, det var så ulækkert og uvirkeligt! Jeg var virkelig bange......

Jeg er blevet beordret fuldstændig ro i dag af kæresten. Jeg skal bare slappe af og lave så lidt som muligt. Det tror jeg vist også min krop har godt af egentligt!

torsdag den 28. november 2013

Det går fremad

Nu har vi fået tapetseret og malet på børneværelset og tapetseret i soveværelset. Det går virkelig fremad nu, og hold op hvor er det dejligt! Nu mangler der "kun" at blive lagt gulve, sat lofter op og sat diverse lister og deslige op. 

Kan mærke jeg bliver mere og mere rolig i kroppen jo tættere vi når på at de to værelser står færdige :-) Det er så rart når man har en dejlig familie omkring sig der hjælper os nu hvor vi ikke selv kan så meget! 

søndag den 24. november 2013

Ny 3D scanning

Som skrevet i et tidligere indlæg kom vi først til den nye 3d scanning i fredags, selvom vi egentlig skulle have været afsted i mandags.
Tiden til scanning blev vi desværre nødt til at ændre, da vi Søndag aften måtte en tur til vagtlægen, som endte ud i en indlæggelse i Hjørring, da de mente at min kæreste havde blindtarmsbetændelse. Det var et hektisk og mega hårdt døgn - vi blev sendt fra vagtlægen i Aalborg til Hjørring sygehus søndag aften kl. 23.30 og først kl. 03.30 om morgenen kom der en læge og kiggede på min kæreste. Indtil da havde han ligget i en seng og jeg havde siddet på en kontorstol ved siden af, lænet en smule ind over sengen og sovet det jeg nu kunne. Først klokken 04.00 kom han op på en afdeling og kl. 05.30 fik jeg en seng jeg kunne tage en lur i. Det viste sig at det var blindtarmsbetændelse og han blev opereret kort før middag. Mandag aften kl. 20.00 var vi hjemme igen <3 Det har taget nogle dage - for os begge - at komme ovenpå igen, og vi er glade for at tiden til ny scanning først lå Fredag! 

Jeg havde en ide om at lillemanden ikke havde vendt sig, og jeg havde ganske vist ret. Han lå, om muligt, endnu mere forkert denne gang :-( Han ligger pt. med rumpen og den ene hånd nede ved bæknet, lidt ud mod den venstre side og så har han ellers hovede, navlesnor, en hånd og begge fødder oppe til højre ved mine ribben. 
Det giver sig selv, at det ganske vist er nærmest umuligt at få nogle gode billede af ham, i den stilling. Det er skide ærgerligt at vi ikke får noget ud af den scanning som er betalt. Men egentlig er mit eneste ønske blot at han snart får vendt sig. Jeg begynder virkelig at blive nervøs for et evt. vendingsforsøg og i sidste ende kan det jo ende med kejsersnit, hvis ikke han ligger rigtigt. :-( 

Så pt. er mit eneste ønske blot at han får vendt sig, så jeg kan få mit livs oplevelse i form af en naturlig fødsel <3

torsdag den 21. november 2013

Forælderforberedelse

Vi var i forrige uge til forælderforberedelse med fokus på amning, nede på jordemodercenteret. Det var super godt! 
Kæresten var med og synes lige så at det var rigtig godt. Det var super dejligt at have ham med, da det jo også er super vigtigt at han kender til amning og de problematikker der kan komme. 

Vi fik vist nogle forskellige ammestillinger og hørte ellers generelt omkring amningen. Vi fik at vide at de i Aalborg sætter alt ind for at få amningen til at fungere, hvis det kan lade sig gøre og hvis mor ønsker det. Det var jeg super glad for at høre, da jeg virkelig ønsker at amme. Det er et af mine meget store ønsker og som jeg håber kan gå i opfyldelse ;)
Vi fik påpeget at det var super vigtigt ikke at føle sig som en dårlig mor, hvis amningen ikke fungere med det samme. Men at det tværtimod var super vigtigt at man troede på det nok skulle komme til at fungere. Tro kan flytte bjerge, husk det derude! 
For nogle tager det lidt tid at få til at fungere og det skal man bare acceptere. I langt de fleste tilfælde skal det nok lykkedes, men det er/kan være hårdt arbejde. Vi blev forslået at vi på dag 2+3 ikke skulle få så meget besøg, da det er her man sådan set bruger det meste af dagene på at ligge baby til hele tiden. Selvfølgelig kan man godt få besøg - her afhænger det nok også meget af ens blufærdighed og om man bare ligger baby til/forsøger at ligge baby til, selvom der er gæster. Her er jeg nok bygget sådan at jeg gerne vil have ro og fred og at det bare er min kæreste der er der. Jordemoderen gik meget op i, at her måtte faderen træde til og evt. tage gæster med ud af rummet og ned i cafeen en tur, så mor og barn kunne få lidt ro til amningen. Min kæreste kommenterede lige netop det da vi kørte hjem. Han sagde nemlig at han selv havde tænkt tanken om at han skulle være obs. på hvornår jeg og lillemanden havde brug for "alene-tid" og dermed lige tage gæster med et andet sted hen.

Generelt et super godt møde synes både jeg og kæresten. Så det vil vi klart forslå til andre kommende forældre at tage til, hvis de får tilbudet.

3. lægebesøg

I tirsdags var jeg til 3. lægebesøg og det gik super fint. Vægten siger +7,9 kg hvilket jeg er ganske godt tilfreds med, og fik også en fin kommentar med fra lægen som sagde 'hold da op, det var ikke meget du har taget på!' :-)
Bt. var rigtig fint, fin hjertelyd hos lillemanden, urinprøve var blank og SF mål er 29 cm. Hun mærkede mig også lidt på maven og kunne slet ikke finde ud af hvordan lillemanden ligger. Han er altså en værre drillepind!!

Vi skulle egentlig have været til 3D scanning i mandags, men det er rykket til imorgen. Mere om det i et andet indlæg. Det er bare så I tror jeg ikke har glemt at skrive om det. Jeg tror stadig ikke han har vendt sig med hovedet ned af, så tror desværre ikke vi får noget ud af den scanning.

fredag den 15. november 2013

Indretning af børneværelse

Hold op hvor jeg efterhånden dirre helt for at komme igang inde på det børneværelse. Men det skal jo lige være færdigt først! 

På nogle dage tager jeg det helt rolig og synes stadig der er gooooooood tid og på andre dage føler jeg det er ved at være sidste udkald og jeg kan blive helt stresset over at der ikke er noget værelse klar endnu og der ikke så meget som er vasket en enkelt strømpe til ham! 
Så jeg glæder mig virkelig meget til at det står klar og vi skal hente alle møblerne hjem fra babysam. Når værelset står klar, begynder jeg at vaske alt hans tøj og derefter at pakke tasken til sygehuset. Det bliver så hyggeligt at gå og nusse med <3

Ny 3d scanning

Egentlig havde vi fået tid til ny scanning igår, men onsdag var jeg ret sikker på at han stadig ikke havde vendt sig, så i samråd med jordmoderen fra scanningsklinikken, ændrede vi tiden til på mandag. Der vil jeg være 32+1, og der er derfor også liiiiige ved at være sidste udkald!

Umiddelbart er jeg stadig ret sikker på han ikke har vendt sig. :-( Det er super træls, og har spurgt en bekendt som er jm, om ikke man kan gøre 'et eller andet' - men suk, der er ikke andet at gøre en at stå på alle fire og vrikke med rumpetten, som jeg fik at vide til scanning sidste gang. Synes ligesom bare ikke det har den rette effekt! 
Jeg håber virkelig at han beslutter sig i sidste øjeblik for at vende sig med snuden mod udgangen <3 ellers har det dælme været en dyr fornøjelse at se hans fødder i mit bækken!

mandag den 11. november 2013

Renovering og børneværelse

Vi - eller ja, det er jo faktisk min kæreste - er i fuld gang med renovering af børneværelset (og soveværelset!), som omfatter nye gulve, tapet, lofter og lister, og så selvfølgelig en omgang maling.
Ih hvor jeg dog glæder mig til at det står færdig, så vi kan hente møbler hjem, begynde at indrette, vaske tøj, ligge på plads og bare blive helt klar <3 

fredag den 8. november 2013

Tanker og dårlig samvittighed

Den dårlige samvittighed nager mig meget for tiden.
Jeg har lige talt med lægen, som har sygmeldt mig frem til barsel, dvs. de næste 5 uger. Jeg havde jo virkelig håbet, at jeg kunne komme afsted igen. Lægen mente ikke det ville være smart at tage afsted et par timer hver dag i og med jeg har 1 times transport tid også, så derfor blev dommen fortsat fuldtidssygemelding.

Jeg får dårlig samvittighed over at ligge så meget på sofaen. Det er sgu ikke en gang fordi det er sjovt, det er bare nødvendigt med meget afslapning og hvile, og det har jeg det super svært med. Der er selvfølgelig gode og dårlige dage, og jeg nyder de få rigtig gode dage der er.

Jeg får dårlig samvittighed, når jeg kigger på min hund. Han får slet ikke samme mængde opmærksomhed som han plejer at få. Jeg savner at komme ud og gå lange ture med ham og jeg havde sådan set frem til flere ture i skoven her til efteråret, sammen med ham, for det elsker han, og det elsker jeg! Men det er bare ikke muligt.

Jeg får dårlig samvittighed over at det er kæresten der står for alt det huslige herhjemme, stort set hele tiden. Han har jo også et arbejde at passe plus en masse andet, som jeg kommer ind på i et andet indlæg senere. Jeg kan godt begynde at mærke på ham, at jeg ikke kan deltage så meget som jeg kunne før. Jeg har det SÅ skidt med det. Ofte gør jeg nogle ting herhjemme som jeg ikke burde, og det kommentere han altid på, og beder mig sætte mig ned. Jeg vil bare så gerne for hans skyld. :(

Jeg savner at komme ud og røre mig, jeg savner at komme på arbejde og ud i blandt andre mennesker. Jeg savner at glæde mig og se frem til den dato hvor jeg går/skulle gå på barsel.  Men nu er det jo bare en dato, ligesom alle andre.

Det her er bare slet ikke som jeg havde drømt om det skulle være :'(

tirsdag den 5. november 2013

1. vækstscanning

Vi blev jo efter MD scanningen tilbudt tre ekstra scanninger - 2 vækstscanninger i henholdsvis uge 30 og 35 og så en scanning af hans nyre i uge 32. Vækstscanningerne har vi fået tilbudt, i og med han er lavet ved ICSI.

I går var så dagen for 1. vækstscanning, og jeg glædede mig til at få et klart billede af hvad han vejede og hvor på kurven han ligger.
Aldrig har jeg mødt mere speciel person, end hende overlægen der skulle scanne mig. Hun gav ikke engang hånd og hilste pænt da hun kaldte os ind. Man følte sig egentlig ret malplaceret, og jeg viste et kort øjeblik slet ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv.
Ydermere havde jeg en følelse af at der ikke helt var styr på hvorfor vi egentlig var der, da hun lige pludselig begyndte at snakke om hans nyre.

Men vi fik da et vægtskøn der hed 1598 gram, og det passer med at han ligger lige præcis i midten på kurven, så han tager fint på. Han har rokeret en lille smule inde i maven, men måske til den dårlige side, i og med at han nu har numsen over bæknet og ikke længere fødderne dernede. Hovedet er ikke helt oppe længere, men har rykket sig lidt mere ud i siden. Håber virkelig for alvor at han har tænkt sig at rokere hele vejen rundt, og til sidst stå med hovedet ned. Min største frygt er lige nu at hans lille numse kiler sig fast i bæknet, og vi derfor ikke kan få vores 3d scanning og det ender med vendingsforsøg og i værste fald kejsersnit! Puha.... Jeg kunne slet ikke finde ud af på lægen, om chancen er god for at han vender sig selv :-(

Da scanningen var færdig, ventede jeg på at hun ville give os en seddel vi skulle have med ud til skrænken, for at få den næste scanningstid, men jeg kunne godt mærke at hun bare var ved at pakke sammen og sige farvel. Jeg spurgte så ind til de to andre scanninger, hvortil hun svare at den med nyrerne behøvede vi ikke. Så sætter hun sig ned og bladre kort i min journal og siger: "Nå, er vi nu begyndt at give ekstra scanninger pga. af det" - og med 'det' mener hun fordi han er lavet ved ICSI. Hun kigger op og siger, nå ja ja så får i da den scanning, der er jo også et par uger til nu. 

Total dårlig oplevelse vi havde i går, og jeg var så skuffet da vi kørte derfra. Og da vi næste var hjemme kiggede jeg på kæresten og kom i tanke om jeg havde afleveret en urinprøve da vi kom derind, og den fik jeg ingen svar på. Suk.. Ville da gerne lige have vist om den var som den skulle være...... Til næste vækstscanning er det en anden læge der skal scanne mig, og det har jeg det egentlig super godt med! 

søndag den 3. november 2013

3D scanning

Vi var jo i Århus i fredags, til den længe ventede 3D scanning - ih hvor havde jeg glædet mig... Vi havde taget den kommende mormor, morfar og farmor med, og de glædede sig vist lige så meget som os selv.

Men det blev en kort affære og noget af en skuffelse. Lillemanden lå nemlig ikke med hovedet ned ad, som JM havde sagt i tirsdags at han gjorde. Så vi fik overhovedet ikke set hans lille fine ansigt :( Jeg var skuffet og ikke mindst ked af det. 
Vi fik selvfølgelig tilbudt en ny scanning om ca. 14 dage, men det er bare ikke det samme. Nu var vi der jo alle sammen :-(

Desuden skønnede hun ham til at veje 1633 gram ved scanningen, hvorimod JM havde skønnet ham til 12-1300 gram. Det kom noget bag på mig, at de var SÅ langt fra hinanden. Nu havde jeg jo lige vænnet mig til at han var en "lille fis", og det er han bare slet ikke alligevel nu. 

Er spændt på om han når at vende sig, til næste scanning!