torsdag den 31. oktober 2013

Den heldige vinder....

Blev mig! :-D

Jeg som ellers aldrig vinder noget, har nu vundet en konkurrence på facebook.
Tilbage i September månede deltog jeg i en konkurrence hos Min Barsel, og onsdag i sidste uge, blev jeg ringet op, at jeg havde vundet.
Jeg var helt rundt på gulvet, for jeg havde da glemt alt om den konkurrence igen, så det tog lige lidt tid før det gik op for mig ;-)

Jeg har vundet denne helt fantastiske startpakke fra Joha, til en værdi af 999 kr. Den indeholder følgende: 

3 stk. Joha bodystockings med lange ærmer. 
2 stk. wrap-around bodystocking med lange ærmer. 
2 stk. Joha babyhuer med bindebånd. 
1 stk. heldragt. Lukkes med lynlås fra halsen og ud i det ene ben. Dertil en ekstra trykknap i halsen. 
1 stk. Joha leggings. 
1 stk. Joha basis bluse. 
3 stk. MP strømper babystrømper med.






Jeg modtog pakken i tirsdags, og den er bare helt fantastisk! Altid super skønne Joha og super kvalitet. Vi er meget glade for tøjet herhjemme.

tirsdag den 29. oktober 2013

3. JM besøg

Så fik jeg overstået 3. jordemor besøg, og det gik rigtig fint.

Lillemanden er skønnet til at veje 12-1300 gr. og har lagt sig med hovedet ned. Dette kan dog nå at ændre sig mange gange endnu, da han stadig har rigeligt med plads derinde. Han ligger med ryggen ud i mod min venstre side og benene godt oppe i nærheden af mine ribben i højre side. 

SF mål er 28,5 cm hvilket er helt fint. Vægten siger nu +6,5 kg.

JM sagde det er godt, at jeg har været sygemeldt og at jeg skal reagere på hvis mine plukveer kommer med fast interval. Hellere ringe en gang for meget eller en gang for lidt til fødegangen. 
Mine plukveer er dog aftaget en del her over de sidste dage, nu døjer jeg bare med at maven ofte bliver meget tung/oppustet/hård når jeg rejser mig og går rundt. JM mente at det ganske enkelt er fordi der bliver mindre plads. 

Vi talte om muligheden for at jeg kan tage på arbejde de timer jeg kan holde til, de dage hvor jeg kan mærke jeg har en god dag. Så jeg skal have ringet og talt med lægen om dette imorgen, og så må vi se hvad der sker. 

søndag den 27. oktober 2013

Update på mig

Jeg havde en fantastisk weekend, sidste uge. Fredag, Lørdag og Søndag, kunne jeg allerede fra morgenstunden mærke at alt var helt anderledes. Jeg følte mig ikke tung i maven eller noget som helst - tværtimod, føltes det hele så "let" og naturligt. Det er lidt svært at forklare, men det hele var bare perfekt.
I disse tre dage havde jeg minimalt med plukveer og jeg kunne holde til at lave lidt husligt arbejde og tage en tur i Bilka med min mor.

Det var jo næsten for godt til at være sandt tænkte jeg, men samtidig nød jeg det til fulde og var bare glad, glad, glad! Mine tanker kom jo hurtigt hen på min sygemelding og jeg tænkte yes!! måske udsigterne til at komme lidt tilbage på job er indenfor rækkevidde nu.

Men ak. Mandag fik jeg igen trælse plukveer og onsdag har det været ret så slemt. Jeg kunne ikke engang rejse mig fra sofaen, stige ud af bilen nede ved Rema1000 for at handle, eller gå mere en 15 meter uden at få en plukve :-(
Suk.... Begynder at tvivle på om det bliver bedre.. Glæder mig til at komme til jm på tirsdag, for at få en god snak med hende om det hele..

fredag den 25. oktober 2013

Popper navlen ud

Ja det er jo et godt spørgsmål, og meget individuelt :)

Kæresten kørte forleden dag hånden over min mave og grinede sødt og sagde, nu varer det ikke længe inden din navle popper ud. Men jeg er ikke heeeeelt enig. Den har nemlig fået en ret sjov form ;)

Jeg har altid haft en forholdsvis dyb navle, og piercing i navlen. Piercingen tog jeg ud godt og vel et halvt år før jeg blev gravid.
Nu har min navle så ændret form, i takt med at maven er vokset, og man kan nu se begge huller fra navlepiercingen. Samtid er det nederste af min navle ikke så dyb mere, men så har jeg tilgengæld fået en "lomme" øverst i navlen, hvis det er til at forstå :o) Man skal nok egentlig se eller mærke det, før man forstår helt. hihi
Den begynder så småt at vende vrangen ud, men jeg er lidt i tvivl om den når at poppe ud eller om jeg undgår det ;o) Vi må se tiden an!

torsdag den 24. oktober 2013

Heico lampe

Jeg var på udkig efter en lampe jeg kunne have ved puslebordet, på lillemandens værelse. Det skulle være en lille fin lampe, der gav et roligt lys så vi kan nøjes med at have den tændt ved bleskift om natten. :-)

Jeg faldt hurtigt for den lille blå svampelampe fra Heico - så den kom den søde postmand med i går. 

Se lige, er den ikke fin? :)
Dog er jeg lidt bekymret om den nu også lyser nok, så den kan bruges om natten. Ellers må den over og bruges som natlampe ved sengen. :)




onsdag den 23. oktober 2013

Nyt billede af maven

Det er efterhånden ved at være lidt tid siden jeg har opdateret med et nyt mavebillede - dette er taget i Søndags hvor jeg var 28+0 og gik ind i 3. trimester. :-)




fredag den 18. oktober 2013

Update på sygemelding

Så nåede vi også igennem denne uge - hvor er ugerne godt nok lange, når man bare skal være herhjemme og slappe af! Jeg keder mig....

Jeg var ved lægen i går, og er fortsat sygemeldt i næste uge også. Lægen mener, at så længe jeg stadig har forholdsvis mange plukveer, så skal jeg være hjemme.
Jeg høre utrolig mange sige at plukveer er harmløse og at de havde tonsvis hver dag i deres graviditeter. Og andre siger at jeg skal huske og slappe af, da plukveer ikke er noget at spøge med. Hmm..

Forleden nat, fik jeg plukveer hver evig eneste gang jeg vendte mig i sengen, så det var en ekstrem lang nat at komme igennem. I går havde jeg godt og vel 40 min. hvor plukveerne kom regelmæssigt med 5 min. interval denne gang. Jeg prøver hele tiden at sige til mig selv, at så længe de ikke gør ondt, så er de ikke "farlige". Men hvornår er plukveer mange og hvornår er det helt normalt??

Jeg glæder mig til at komme til JM den 29/10, og få snakket med hende om det hele. Jeg håber jo inderligt at jeg snart kan vende tilbage til mit job, bare nogle timer om dagen, og det jeg føler jeg kan holde til. Jeg trænger til at komme lidt ud!

mandag den 14. oktober 2013

Sygemeldt

Ak ja, så blev jeg så også sygemeldt hele denne uge :-( Jeg synes virkelig det er noget pis. Jeg er så rastløs af bare at ligge herhjemme, og er frustreret over at jeg intet kan lave.

Henover weekenden er jeg begyndt at få ondt i lænden og hofterne hvis jeg laver det mindste. Lægen valgte derfor at sygemelde mig ugen ud, hertil morgen, da jeg også stadig døjer med plukveer hvis jeg er "for aktiv". 
Vi er lige gået igang med at skulle renoverer sove- og børneværelse, men jeg må lade kæresten knokle og nøj det giver dårlig samvittighed. Jeg vil så gerne hjælpe :-( 

Gud hvor er der lige pludselig lang tid til januar. Kan slet ikke forlis med at jeg bare skal ligge på sofaen og lave så lidt som muligt i løbet af dagen. 
Jeg skal til lægen på torsdag, så håber at hun har nogle gode råd til mig, og at en fysioterapeut evt. kan være behjælpelig, så jeg måske kan holde til at gå på arbejde, på deltid, indtil barsel. Det er mit største ønske lige nu.

torsdag den 10. oktober 2013

Pusletaske

Så fik jeg endelig fat i den længe ønskede pusletaske. Jeg har helt fra før jeg blev gravid, vist hvilken jeg ville have. Eller i hvert fald fra hvilket mærke det skulle være. Modellen var ikke helt bestemt inden.
Men valget og min kærlighed faldt på en ByStroom - syntes simpelthen de er så flotte og lækre, og også en taske kæresten kan have over skulderen hvis det skulle være.

Modellen var jeg som sagt en smule i tvivl om, men efter jeg blev gravid, bestemt jeg mig for at det skulle være modellen BEA. Og det fortryder jeg ikke!
Der gik jo lidt sport i den, for at finde den billigst muligt, for hvem vil ikke gerne spare lidt penge?? :-) Jeg kunne desværre ikke deltage i deres lagersalg, som de afholdte for et par uger siden, øv! Men i stedet fandt jeg den på trendsales, kun brugt 5 gange. Og den ser jo ud som ny, og jeg slap med 500 kr fremfor de 799 den koster i butikkerne :-) Der medfølger lang strop, så den kan hænge over barnevognsstyret, pusleunderlag, toilettaske og flaskevarmer.

Jeg valgte den i sort, da barnevognen er sort, og sort går jo aldrig af mode ;o)




mandag den 7. oktober 2013

Besøg på fødegangen

Så fik vi også set den! 

Jeg har været hjemme fra job i dag, og gudskelov for det. Allerede fra jeg vågnede kunne jeg godt mærke et par plukveer, og kæresten måtte hjælpe mig ud af sengen da jeg ikke selv kunne komme op pga. dem. Jeg fik tøj på, lavet morgenmad og satte mig i sofaen. Til sidst måtte jeg dog ned at ligge og der gik det op for mig, at de plukveer kom lidt for ofte. Jeg kiggede på klokken hver gang jeg fik en, og det viste sig rent faktisk at der kun var ca. 4 min. imellem dem. 
Jeg kiggede på kæresten og spurgte om han gad hente min vandrejournal, da jeg lige ville give fødegangen et kald. Jeg begyndte at ryste og blev ret nervøs. Tænk nu hvis det var begyndende veer?! Jeg fik fat i den sødeste jordemor, der gerne ville have mig en tur ind på fødegangen til et tjek. 
Da vi kom derind blev vi henvist til én stue først, hvor jeg afleverede en urinprøve og derefter blev vi fulgt hen til en fødestue. Her lå vi og ventede kort på en jordmor, som kom efter 5 minutters tid. Hun mærkede mig på maven og spurgte lidt ind til nogle forskellige ting. Hun kunne godt mærke mine plukveer, som nu ikke var helt så ofte som hjemme, men de var der. Hun fortalte så at der ville komme en læge og scanne min livmoderhals, for at se om den var påvirket af alle plukveerne. Men grundet meget travlhed kunne der godt gå lidt tid. 
Efter godt og vel 40 min. ventetid kom lægen og scannede mig. og alt var heldigvis i den fineste orden. Min livmoderhals var 4 cm lang og den gav sig ikke under en plukve. Gudskelov for det! Jeg blev sendt hjem igen med beskeden om at slappe af og hvile mig. Hvis der blev det mindste igen, i form at igen hyppige plukveer, eller smerter, skulle jeg ringe derind igen med det samme. 
Det er dejligt at få ro på igen, for jeg var godt nok meget nervøs lige på et tidspunkt. Og de sagde også på fødegangen at det var fint jeg havde ringet derind, så jeg kunne få ro på og få vished. :) 

fredag den 4. oktober 2013

Første ekstra scanning

Til MD, fik vi jo at vide, at vi ville blive tilbudt to ekstra scanninger da lillemanden er lavet ved ICSI. De skal ligge i uge 30+35. Tiden til den første kom den anden dag - den 1/11. Øv! Det er jo der vi skal til 3D/4D scanning i Århus, så jeg måtte ringe og få lavet tiden om. Så det bliver mandag den 4/11 vi skal til første vækstscanning :)

onsdag den 2. oktober 2013

2. Lægebesøg

Jeg var til 2. lægebesøg i tirsdags, og det gik helt fint :) Jeg fik super meget ros for min mave, og formen på den. Som hun sagde: Det sidder jo helt som det skal, og det hele sidder lige på maven. Så bliver man altså ret glad ;-)

Blodtryk var fint. SF mål var 25 cm, hvilket passer meget godt med at jeg var 25+2 - man siger gerne at SF mål skal være det samme som den uge man er i.
Vægten siger stadig kun +4,1 kg, så jeg er meget tilfreds. Dog valgte lægen af bruge den vægt, som hendes vægt sagde, og det var +5,6 kg. Jeg havde jo vejet mig hjemmefra, i undertøj og lige da jeg stod op. Så det er jo den reelle vægt. Hos lægen havde jeg jo både tøj og sko på, og havde drukket en halv liter vand lige inden jeg kom ind, øv at det så er hendes vægt der bliver skrevet i VJ. Men skidt pyt, jeg ved jo selv hvad der er rigtigt! ;-)
Jeg er begyndt at døje en lille smule med smerter i hofterne/lænden om eftermiddagen og om aftenen. Hun tjekkede for mulig bækkenløsning, men det var det ikke. Dog kunne hun ikke afslå at det kunne udvikle sig. Jeg håber virkelig at jeg går fri!!

Alt i alt er helt OK besøg. Dog blev der ikke nævnt noget om influenza vacc. som alle gravide jo tilbydes her fra 1/10. Det undre mig meget, at hun ikke nævner det. Men på den anden side, er jeg heller ikke helt afklaret om jeg skal have den. Når man læser rundt omkring på nettet, er der meget delte meninger omkring den. Har du et godt råd, som kom endelig med det i en kommentar! :-)

Nyt til mor

Min dejlige kæreste og jeg havde 8 års dag for godt en måned siden. Hvor er det vildt, og hvor er de 8 år bare gået stærkt. Men sådan er det jo som regel - når man har det godt og dejligt, går tiden hurtigt :)

Min super betænksomme kæreste overraskede mig med et par super lækre Nike Free sko. Som han sagde, var det jo rigtig vigtigt at jeg havde noget ordentligt fodtøj og gå i, nu hvor jeg var gravid :) Så sød han er! Dog synes jeg modellen han havde købt til mig, så ret bred ud på min ellers smalle fod, så jeg besluttede faktisk at returnere dem og finde nogle andre. Jeg HADER at returnere gaver, men omvendt så er det jo også bedre at finde noget man så ved at man kommer til at bruge. Og det er kæresten jo heldigvis enig i. Jeg besluttede så, at han da også skulle have et par, så vi fandt begge et nyt par som vi kunne lide og fik dem bestilt. Jeg er SÅ glad for jeg byttede de andre til disse - er de ikke for fede? :)