Det må bare ikke ske, og det der bare ikke må ske, skete så for os i dag! Vi er blevet fejlinformeret af klinikker, og der er to sygeplejersker, som ikke reagerede på det :'(
Vi skulle op på klinikken idag, fordi jeg skulle scannes, og det skulle så have været startskudet til vores fryseforsøg. MEN! Lægen der scannede mig så noget forkert ud i ansigtet, og sagde at det ikke kunne lade sig gøre. Jeg var stadig påvirket af medicinen fra sidste ICSI, hvilken hun kunne se på mine æg/æggestokke, og hun sagde at man altså skulle springe en cyklus over, inden man kunne prøve igen.
Jeg vidste godt at man skulle springe en cyklus over, inden man kunne starte nyt ICSI forsøg op, men vi havde intet fået at vide om, at man også skulle springe en cyklus over inden et fryseforsøg kunne lade sig gøre.
Dette er der imidlertid to sygeplejersker der ikke har reageret på.
Den første sygeplejerske var hende der ringede til mig Fredag den 16/11 med svar på vores bp. Hun sagde at vi jo have to æg i fryseren, som vi kunne vælge at bruge. I så fald skulle jeg ringe Mandag den 19/11 og få tid til en scanning.
Den anden sygeplejerske er så hende der tager telefonen Mandag morgen den 19/11. Jeg forklarer i telefonen at vi fik svar på bp om fredagen, og at den desværre var negativ, og vi havde valgt at forsøge med vores æg i fryseren og hun giver mig derefter dato til scanning, som var i dag.
Der burde have ringet en alarmklokke hos dem begge! De sidder begge to med min journal, og kan se hvad jeg har været igennem og hvonår :'(
Jeg er ret splittet i mine følelser lige nu.......
mandag den 26. november 2012
mandag den 19. november 2012
Hvad nu?
Ja hvad skal der nu ske, eftersom det første forsøg desværre ikke lykkedes?
Det tog lige en god del af weekenden, at komme helt ovenpå igen. Jeg kan dog stadig mærke at der nogen gange ikke skal så meget til, før jeg kan blive lidt mut, men det er (underligt nok) mest på jobbet jeg får disse turer.
Sygeplejersken ringede jo i Fredags, med svar på blodprøven, som vi jo godt vidste ville være negativ. Og ganske rigtigt, den søde sygeplejerske i den anden ende af røret sagde, at hun beklagede, men den var desværre negativ. Jeg sagde til hende at det vidste vi godt, for jeg var begyndt at bløde. :-(
Sygeplejersken kunne så fortælle at vi havde fået 2 æg på frys, og dem kunne vi selv bestemmt om vi ville bruge nu. Det kom lidt bag på mig, for den havde jeg egentlig ikke lige set komme.
Tror godt hun kunne høre på mig, at så langt havde jeg ikke lige tænkt, så hun sagde at vi kunne tænke over hvad vi ville, her weekenden over, og så ringe ind i dag, Mandag, hvis vi ville prøve med et fryseforsøg.
Jeg begyndte med det samme at tænke for og imod. Hvad nu hvis vi tog forsøget og det lykkedes. Så har vi ingen æg i fryseren til en evt. lillebror/søster. Kan min psyke klare, at vi skal igennem endnu et forsøg så hurtigt? Hvis vi lod æggene blive i fryseren og startede ICSI igen i December, og det lykkedes og der kom æg i fryseren, ville vi have ihvertfald to ekstra gratis forsøg, til en lillebror/søster, osv.
Uanset hvad, ville vi først kunne melde os til nyt ICSI forsøg, når min mens kommer til December. Så ved at tage fryseforsøget, ville vi få et forsøg indimellem.
Det tog os hele søndag aften, at snakke for og imod, at tage fryseforsøget nu. Men når alt kom til alt, var vi egentlig ret enige i hvad vi ville. Vi ville have det fryseforsøg nu. Vi føler vi bliver nødt til at tage imod alle de chancer vi får/har, og det gør vi nu, ved at bruge fryseæggene. Og lykkedes det, så har vi lang tid til at spare sammen til en evt. lillebror/søster. Det kan også være der er nogle bedsteforældre til den tid, der vil give et tilskud. Eller vi kan lade være at købe ny bil om 4 år når den nuværrende er betalt ud, så har vi penge til at afbetale med. Vi kunne mærke vores beslutning var rigtigt!
Der er selvfølgelig ingen garanti for at de to æg overlever optøningen, men så kan man vende den rundt og sige, at det ville de heller ikke hvis vi havde gemt dem til senere. Så vil jeg hellere finde ud af det nu. :-)
Så...... Jeg ringede på klinikken hertil morgen, og jeg skal derop og scannes næste Mandag den 26/11. :) Jeg slipper måske helt for medicin, men hvis ikke, er det eneste jeg skal tage Ovitrellen (ægløsningssprøjten). Jeg glæder mig til vi forhåbentlig skal igennem et forsøg, hvor jeg kan undgå en masse smerter :-D Det bliver fantastisk!
Det tog lige en god del af weekenden, at komme helt ovenpå igen. Jeg kan dog stadig mærke at der nogen gange ikke skal så meget til, før jeg kan blive lidt mut, men det er (underligt nok) mest på jobbet jeg får disse turer.
Sygeplejersken ringede jo i Fredags, med svar på blodprøven, som vi jo godt vidste ville være negativ. Og ganske rigtigt, den søde sygeplejerske i den anden ende af røret sagde, at hun beklagede, men den var desværre negativ. Jeg sagde til hende at det vidste vi godt, for jeg var begyndt at bløde. :-(
Sygeplejersken kunne så fortælle at vi havde fået 2 æg på frys, og dem kunne vi selv bestemmt om vi ville bruge nu. Det kom lidt bag på mig, for den havde jeg egentlig ikke lige set komme.
Tror godt hun kunne høre på mig, at så langt havde jeg ikke lige tænkt, så hun sagde at vi kunne tænke over hvad vi ville, her weekenden over, og så ringe ind i dag, Mandag, hvis vi ville prøve med et fryseforsøg.
Jeg begyndte med det samme at tænke for og imod. Hvad nu hvis vi tog forsøget og det lykkedes. Så har vi ingen æg i fryseren til en evt. lillebror/søster. Kan min psyke klare, at vi skal igennem endnu et forsøg så hurtigt? Hvis vi lod æggene blive i fryseren og startede ICSI igen i December, og det lykkedes og der kom æg i fryseren, ville vi have ihvertfald to ekstra gratis forsøg, til en lillebror/søster, osv.
Uanset hvad, ville vi først kunne melde os til nyt ICSI forsøg, når min mens kommer til December. Så ved at tage fryseforsøget, ville vi få et forsøg indimellem.
Det tog os hele søndag aften, at snakke for og imod, at tage fryseforsøget nu. Men når alt kom til alt, var vi egentlig ret enige i hvad vi ville. Vi ville have det fryseforsøg nu. Vi føler vi bliver nødt til at tage imod alle de chancer vi får/har, og det gør vi nu, ved at bruge fryseæggene. Og lykkedes det, så har vi lang tid til at spare sammen til en evt. lillebror/søster. Det kan også være der er nogle bedsteforældre til den tid, der vil give et tilskud. Eller vi kan lade være at købe ny bil om 4 år når den nuværrende er betalt ud, så har vi penge til at afbetale med. Vi kunne mærke vores beslutning var rigtigt!
Der er selvfølgelig ingen garanti for at de to æg overlever optøningen, men så kan man vende den rundt og sige, at det ville de heller ikke hvis vi havde gemt dem til senere. Så vil jeg hellere finde ud af det nu. :-)
Så...... Jeg ringede på klinikken hertil morgen, og jeg skal derop og scannes næste Mandag den 26/11. :) Jeg slipper måske helt for medicin, men hvis ikke, er det eneste jeg skal tage Ovitrellen (ægløsningssprøjten). Jeg glæder mig til vi forhåbentlig skal igennem et forsøg, hvor jeg kan undgå en masse smerter :-D Det bliver fantastisk!
fredag den 16. november 2012
Alle tankerne.....
Så sidder man her.. Fuldstændig knust over et forsøget ikke lykkedes. :'( Og så kommer alle tankerne....
Har jeg gjort noget forkert? Jeg har ikke røget eller drukket nogle former for alkohol. Jeg har ikke løftet på noget der vejede mere end de tilladte 10 kg. Jeg analyserede ikke hvert eneste tegn i kroppen.
Men....... Har jeg spist forkert? Var det fordi jeg ofte havde kolde fødder om eftermiddag, trods de var pakket ind i sokker og tæpper? Var det fordi jeg tænkte for meget over det, selvom jeg virkelig synes jeg hele tiden holdte mig på afstand fra tankerne? Var det fordi jeg brugte min varmepude efter ÆO? Fejler jeg noget alligevel, det spiller en rolle?
Tankerne er mange flere end blot dette.. Og skide hårdt..
Her til morgen har jeg været inde og få taget bp. Det var hårdt.. Total stoneface, sidder man derinde i stolen, og ved der nu bliver stukket en nål ind i armen, og det gør en smule ondt.. Alt dette til ingen verdens nytte, for jeg bløder jo.... Der er jo ingenting... Jeg ved det jo godt!
Men alligevel vil min telefon også ringe senere, og en sød læge fra klinikken vil sidde i den anden ende af røret, og sige noget alla: "Du er desværre ikke blevet gravid i denne omgang."
Nej for helvede, jeg tror sku snart det er sevet ind, og jeg ved forhelvede godt at jeg ikke er gravid!! :'(
Har jeg gjort noget forkert? Jeg har ikke røget eller drukket nogle former for alkohol. Jeg har ikke løftet på noget der vejede mere end de tilladte 10 kg. Jeg analyserede ikke hvert eneste tegn i kroppen.
Men....... Har jeg spist forkert? Var det fordi jeg ofte havde kolde fødder om eftermiddag, trods de var pakket ind i sokker og tæpper? Var det fordi jeg tænkte for meget over det, selvom jeg virkelig synes jeg hele tiden holdte mig på afstand fra tankerne? Var det fordi jeg brugte min varmepude efter ÆO? Fejler jeg noget alligevel, det spiller en rolle?
Tankerne er mange flere end blot dette.. Og skide hårdt..
Her til morgen har jeg været inde og få taget bp. Det var hårdt.. Total stoneface, sidder man derinde i stolen, og ved der nu bliver stukket en nål ind i armen, og det gør en smule ondt.. Alt dette til ingen verdens nytte, for jeg bløder jo.... Der er jo ingenting... Jeg ved det jo godt!
Men alligevel vil min telefon også ringe senere, og en sød læge fra klinikken vil sidde i den anden ende af røret, og sige noget alla: "Du er desværre ikke blevet gravid i denne omgang."
Nej for helvede, jeg tror sku snart det er sevet ind, og jeg ved forhelvede godt at jeg ikke er gravid!! :'(
onsdag den 14. november 2012
Blodprøve imorgen
Jeg er helt ødelagt indeni, helt tom indeni. Jeg aner ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. :'( Fuck hvor er det hårdt det her!!
Imorgen tidlig sidder jeg i bilen på vej til sygehuset, for at få taget blodprøver. En fuldstændig ligegyldig blodprøve i mine øjne, og en blodprøve jeg ikke kan bruge til noget som helst!
Jeg har allermest lyst til bare at grave mig langt ned og skide på den blodprøve imorgen, selvom jeg ved at jeg skal have den taget.
Lægerne kan se i prøven om ægget havde sat sig fast, men alligevel er blevet udstødt eller hvad man skal sige. Er det tilfældet har dette forsøg ikke talt.
Men igen, hvad kan jeg bruge det til nu? NOTHING! Jeg er så ked af det, og de sidste 2 mdr. har bare endnu engang været "fyld" i vores forsøg på at få vores ønskebaby :'(
Jeg er rasende indeni, pga. sorg, jeg føler mig tom, jeg har ingen ord. Og det har jeg jo så alligevel! Det her er hårdere end jeg troede................... :'(
Hvor er livet bare uretfærdigt!!!
Imorgen tidlig sidder jeg i bilen på vej til sygehuset, for at få taget blodprøver. En fuldstændig ligegyldig blodprøve i mine øjne, og en blodprøve jeg ikke kan bruge til noget som helst!
Jeg har allermest lyst til bare at grave mig langt ned og skide på den blodprøve imorgen, selvom jeg ved at jeg skal have den taget.
Lægerne kan se i prøven om ægget havde sat sig fast, men alligevel er blevet udstødt eller hvad man skal sige. Er det tilfældet har dette forsøg ikke talt.
Men igen, hvad kan jeg bruge det til nu? NOTHING! Jeg er så ked af det, og de sidste 2 mdr. har bare endnu engang været "fyld" i vores forsøg på at få vores ønskebaby :'(
Jeg er rasende indeni, pga. sorg, jeg føler mig tom, jeg har ingen ord. Og det har jeg jo så alligevel! Det her er hårdere end jeg troede................... :'(
Hvor er livet bare uretfærdigt!!!
Bløder
Så kom dagen jeg frygtede allermest i hele verden. Jeg er begyndt at bløde.
Først startede det ud med noget lysebrunt udflåd/fnulder (fra crinonen), og jeg fik menssmerter. Der gik så mange timer i løbet af dagen hvor der ingenting kom, og jeg havde nok stadig et lille håb indeni mig, der lyste..
Det er så imidlertid blevet slukket. Blæst ud, fuldstændig!
Jeg er nemlig begyndt at bløde nu.. Ikke "rigtig" blod, men det er noget meget lyst vandig noget. Men det er rødt...... :'(
Hvem havde også troet på at alt skulle gå så perfekt for os. Igennem hele behandlingsforløbet reagerede min krop helt som den skulle og alt gik lige efter bogen.. Man kan åbenbart ikke få lov at komme let igennem det her! :'(
Jeg er helt ødelagt indeni lige nu.......
Først startede det ud med noget lysebrunt udflåd/fnulder (fra crinonen), og jeg fik menssmerter. Der gik så mange timer i løbet af dagen hvor der ingenting kom, og jeg havde nok stadig et lille håb indeni mig, der lyste..
Det er så imidlertid blevet slukket. Blæst ud, fuldstændig!
Jeg er nemlig begyndt at bløde nu.. Ikke "rigtig" blod, men det er noget meget lyst vandig noget. Men det er rødt...... :'(
Hvem havde også troet på at alt skulle gå så perfekt for os. Igennem hele behandlingsforløbet reagerede min krop helt som den skulle og alt gik lige efter bogen.. Man kan åbenbart ikke få lov at komme let igennem det her! :'(
Jeg er helt ødelagt indeni lige nu.......
mandag den 12. november 2012
Update :)
Tænkte det var påtide med en lille update :)
Alt går godt, og jeg har stadig ikke fået mens (Yaaaaaaay!!) Dog føler jeg ofte det er kommet, men når jeg går på wc er der intet. Udover noget helt vandigt udflåd - tænker jeg det er??
Nogle gange føles det skisme som om jeg har tisset lidt i bukserne, UDEN at have gjort det vel at mærke.. Meget mystisk.. Gad vide om det kan være crinonens skyld?
Jeg har fået bestilt tid til blodprøve på Fredag kl. 7.50 :) Jeg arbejder hjemme den dag, så jeg ikke skal sidde på job og have svaret, fra klinikken, på blodprøven. Jeg er mega spændt!
Lige pt. tror jeg dog ikke helt på det, men man kan jo blive overrasket ;)
Har stadig brug for alle jeres krydsede fingre derude!!!
Alt går godt, og jeg har stadig ikke fået mens (Yaaaaaaay!!) Dog føler jeg ofte det er kommet, men når jeg går på wc er der intet. Udover noget helt vandigt udflåd - tænker jeg det er??
Nogle gange føles det skisme som om jeg har tisset lidt i bukserne, UDEN at have gjort det vel at mærke.. Meget mystisk.. Gad vide om det kan være crinonens skyld?
Jeg har fået bestilt tid til blodprøve på Fredag kl. 7.50 :) Jeg arbejder hjemme den dag, så jeg ikke skal sidde på job og have svaret, fra klinikken, på blodprøven. Jeg er mega spændt!
Lige pt. tror jeg dog ikke helt på det, men man kan jo blive overrasket ;)
Har stadig brug for alle jeres krydsede fingre derude!!!
torsdag den 8. november 2012
Idag er dagen hvor..
..Jeg ville forvente mens, hvis det var en helt normal cyklus!! Det er lidt skræmmende synes jeg, og jeg er så nervøs for at der er tegn til noget hver gang jeg går på toilettet. Jeg har dg hørt at crinonen godt kan udskyde det lidt?!For hver dag der går, hvor den røde djævel bliver væk, vil jeg klappe i mine små hænder ;o)
Ellers så er jeg på højkant igen, hvad angår mine smerter i maven. Jeg var til sidst ved at være bange for, at jeg var blevet overstimuleret, men det var jeg heldigvis ikke alligevel. :) Jeg er helt smertefri i maven nu, og føler mig ikke lige så oppustet som jeg har gjort. Dog er min mave stadig slet ikke sig selv - hvilket jeg håber den aldrig bliver, ihvertfald ikke før om nogle måneder og en baby senere :-D hehe
Alligevel er maven faktisk ikke helt tip top, trods smerterne er væk. Jeg er nemlig blevet nødt til at starte med noget movicol, da jeg ikke er kommet af med nummer 2 i over en uge nu :-( Jeg har ikke ondt eller noget i forbindelse med det, hvilket egentlig undre mig meget. Men jeg gør virkelig mit til at det snart gerne må komme igang igen! :)
Jeg synes ikke rigtig jeg kan finde ud af hvad jeg skal tro om alt det her. Jeg har egentlig helt fra start valgt at jeg ikke ville analysere min krop hver gang jeg mærkere "et eller andet". Man kan jo bare ikke helt lade være alligevel - dog tror jeg pt. ikke helt på at det ender positivt i næste uge. Hvorfor ved jeg ikke.
Jeg har rimelig ømme bryster, og en uren hud i forhold til hvad jeg plejer at have. Men tænker at det ikke nødvendigvis behøver at betyde graviditet, men også kan være crinonens skyld eller hormonernes skyld. Jeg har indimellem lidt ondt i lænden, og tænker straks; Nå, nu er mens på vej..... :-( Men hvem ved?! Måske man alligevel er heldig... Det må tiden jo vise.. ;o)
Ellers så er jeg på højkant igen, hvad angår mine smerter i maven. Jeg var til sidst ved at være bange for, at jeg var blevet overstimuleret, men det var jeg heldigvis ikke alligevel. :) Jeg er helt smertefri i maven nu, og føler mig ikke lige så oppustet som jeg har gjort. Dog er min mave stadig slet ikke sig selv - hvilket jeg håber den aldrig bliver, ihvertfald ikke før om nogle måneder og en baby senere :-D hehe
Alligevel er maven faktisk ikke helt tip top, trods smerterne er væk. Jeg er nemlig blevet nødt til at starte med noget movicol, da jeg ikke er kommet af med nummer 2 i over en uge nu :-( Jeg har ikke ondt eller noget i forbindelse med det, hvilket egentlig undre mig meget. Men jeg gør virkelig mit til at det snart gerne må komme igang igen! :)
Jeg synes ikke rigtig jeg kan finde ud af hvad jeg skal tro om alt det her. Jeg har egentlig helt fra start valgt at jeg ikke ville analysere min krop hver gang jeg mærkere "et eller andet". Man kan jo bare ikke helt lade være alligevel - dog tror jeg pt. ikke helt på at det ender positivt i næste uge. Hvorfor ved jeg ikke.
Jeg har rimelig ømme bryster, og en uren hud i forhold til hvad jeg plejer at have. Men tænker at det ikke nødvendigvis behøver at betyde graviditet, men også kan være crinonens skyld eller hormonernes skyld. Jeg har indimellem lidt ondt i lænden, og tænker straks; Nå, nu er mens på vej..... :-( Men hvem ved?! Måske man alligevel er heldig... Det må tiden jo vise.. ;o)
lørdag den 3. november 2012
Smerter
Av av, hvor er jeg handicappet pga. mine smerter i maven. De kommer fra ægudtagningen i Onsdags, og vil bare ikke gå væk :-(
Jeg har rimelig ondt i maven fra navlen og op efter - ret mystisk i min verden, da det er i underlivet de har rumsteret ;-) Og det bliver værre når jeg får noget at spise! Jeg er mega oppustet, og når det er værst ligner jeg jo nærmest en der er gravid i 4-5 mdr....... Suk :-(
Jeg troede lige det var ved at være ovre, da jeg stod op til morgen, fordi der næsten ingenting var. Men så er det bare igen blevet værre og værre jo længere dagen skrider frem. Jeg føler ikke så meget sult, men bliver jo nødt til at spise noget alligevel.
Da jeg havde spist en rugbrød til frokost, lagde min kæreste og jeg os på sofaen og der gik det helt amok, og der kom også en del jag og stikkende smerter i underlivet. Jeg sørger for at drikke en masse i løbet af dagen, og det medføre så også en del ture frem og tilbage fra toilettet ;-) Nogle gange så løber det nærmest bare igennem mig, og jeg tisser ekstremt meget i forhold til hvad jeg plejer. Tænker at mine hævede æggestokke også har en del af skylden for alt mit tisseri, for de må næsten give mindre plads til min blære.
Har nu besluttet mig for at kontakte klinikken eller egen læge på Mandag, hvis ikke det bliver bedre. Jeg kan jo ikke dæmpe smerterne med panodil, og er i tvivl om, om jeg må bruge min varmepude til at lindre med. Det er der nemlig en del delte meninger om.
Men jeg tænker stadig POSITIVT :-D Det er jo det vigtigste..
Jeg har rimelig ondt i maven fra navlen og op efter - ret mystisk i min verden, da det er i underlivet de har rumsteret ;-) Og det bliver værre når jeg får noget at spise! Jeg er mega oppustet, og når det er værst ligner jeg jo nærmest en der er gravid i 4-5 mdr....... Suk :-(
Jeg troede lige det var ved at være ovre, da jeg stod op til morgen, fordi der næsten ingenting var. Men så er det bare igen blevet værre og værre jo længere dagen skrider frem. Jeg føler ikke så meget sult, men bliver jo nødt til at spise noget alligevel.
Da jeg havde spist en rugbrød til frokost, lagde min kæreste og jeg os på sofaen og der gik det helt amok, og der kom også en del jag og stikkende smerter i underlivet. Jeg sørger for at drikke en masse i løbet af dagen, og det medføre så også en del ture frem og tilbage fra toilettet ;-) Nogle gange så løber det nærmest bare igennem mig, og jeg tisser ekstremt meget i forhold til hvad jeg plejer. Tænker at mine hævede æggestokke også har en del af skylden for alt mit tisseri, for de må næsten give mindre plads til min blære.
Har nu besluttet mig for at kontakte klinikken eller egen læge på Mandag, hvis ikke det bliver bedre. Jeg kan jo ikke dæmpe smerterne med panodil, og er i tvivl om, om jeg må bruge min varmepude til at lindre med. Det er der nemlig en del delte meninger om.
Men jeg tænker stadig POSITIVT :-D Det er jo det vigtigste..
fredag den 2. november 2012
Ægoplægning
Så blev det endelig dagen, hvor der skulle ligges et lille guldæg op. Denne dag har vi bare gået og ventet på lige siden første samtale i April månede. Hvor er det vildt, at det er "overstået" nu, og at vi bare skal tænke positive tanker og så være i venteposition de næste 14 dage.
Jeg skal have taget blodprøve Fredag den 16/11, dagen før min svigermors fødsesldag. Jeg håber sådan at vi kan give hende en fødselsdagsgave i år, som hun aldrig vil glemme!
I Onsdag fik jeg jo, som skrevet før, taget 13 æg ud. Der var desværre 2 umodne imellem, og det lykkedes klinikken at inseminere 9 ud af de 11 æg. 4 af æggende delte sig som de skulle, og de havde udvalgt et helt specielt æg til oplægning ;o) Det havde delt sig 4 gange imorges, og lige inden oplægning fik vi lov at se det, og der havde det delt sig 5 gange. :o)
De var en smule i tvivl om, om det blev til 2 eller 3 der skulle fryses, da det 3. ikke fulgte helt med. Men det ville de tage stilling til efterfølgende, og så får vi svar på det når de ringer svar på blodprøven den 16/11.
Ihhh hvor er jeg spændt, og jeg har bare brug for ALLE de positive tanker jeg overhovedet kan få! Det her skal bare lykkedes <3 :-D
Jeg skal have taget blodprøve Fredag den 16/11, dagen før min svigermors fødsesldag. Jeg håber sådan at vi kan give hende en fødselsdagsgave i år, som hun aldrig vil glemme!
I Onsdag fik jeg jo, som skrevet før, taget 13 æg ud. Der var desværre 2 umodne imellem, og det lykkedes klinikken at inseminere 9 ud af de 11 æg. 4 af æggende delte sig som de skulle, og de havde udvalgt et helt specielt æg til oplægning ;o) Det havde delt sig 4 gange imorges, og lige inden oplægning fik vi lov at se det, og der havde det delt sig 5 gange. :o)
De var en smule i tvivl om, om det blev til 2 eller 3 der skulle fryses, da det 3. ikke fulgte helt med. Men det ville de tage stilling til efterfølgende, og så får vi svar på det når de ringer svar på blodprøven den 16/11.
Ihhh hvor er jeg spændt, og jeg har bare brug for ALLE de positive tanker jeg overhovedet kan få! Det her skal bare lykkedes <3 :-D
Abonner på:
Opslag (Atom)