Ægudtagning

Så kom dagen, hvor jeg skulle have taget æg ud. Jeg havde fastet siden aftensmaden igår aftes, og måtte til morgen kun drikke lidt saft eller juice, for at få noget sukker. Jeg drak en lille brik-juice hjemme og en på vej til klinikken i bilen.

Jeg havde fået nogle piller med hjem, som jeg skulle tage imorges kl. 9.00 og kæresten skulle lige lave en "aflevering" ;) Klokken 9.15 begyndte mine øjenlåg at være tunge og det svimlede lidt i hovedet - pillerne virkede vist!

Klokken 10.00 ankom vi til klinikken og kom faktisk ind med det samme. Kæresten afleverede sin sædprøve og jeg gik ind for at tage mine benklæder af. Jeg kom ind og ligge på en briks, hvor jeg fik lagt en venflon i hånden hvori jeg også lige fik noget medicin. Jeg blev noget døsig ;) Jeg fik også målt blodtyk samt SAT.
Så gik vi igang. Jeg blev bedøvet 2 eller 4 gange i skeden, så det ikke skulle gøre så ondt, når de skulle stikke igennem skedevæggen for at suge mine æg ud. Det hjalp, for jeg mærkede intet. Bedøvelsen mærkede jeg meget lidt, men kun som en lille ubehagelig ting.

Det gik super godt, og der kom 13 æg ud. Jeg fik rigtig meget ros af lægen og sygeplejersken, fordi de synes jeg havde klaret det super godt. Igennem forløbet spurgte sygeplejersken mig et par gange, om jeg var ok, da jeg lå med lukkede øjne indimellem. Jeg var bare så døsig af medicinen, og havde det bedst når mine øjne var lukket - jeg måtte meddele dem at jeg vár ok, men havde en smule ondt i venstre ben. Vi kom frem til at jeg måtte have ligget en smule skævt på briksen.

Da lægen var færdig med at suge æg ud, tjekkede hun lige en ekstra gang med scanneren, om alle æg nu var kommet ud og alle ægblærerne var tømt for væske, og det var de. Det gjorde en smule ondt, da hun lige kørte scanneren rundt til sidst.

Nu var det tid til at få noget tøj på igen, og dette måtte sygeplejersken give mig på, imens jeg lå på briksen. Jeg havde simpelthen ikke kræfter/energi til det selv, og var også blevet ret utilpas, dels i hovedet pga. medicinen og dels pga. smerter i underlivet.
Hun hjalp mig i tøjet og målte mit blodtryk endnu engang. Derefter hentede hun en kørestol til mig, og så blev jeg kørt ned på opvågningen for at hvile en smule. Både læge og sygeplejerske var vist inde et par gange, for at tjekke at jeg var ok. En af gangene lagde jeg mærke til at sygeplejersken og kæresten kommenterede mig farve i ansigtet, som var ikke eksisterende samt at mine læber var lidt misfarvede også. De var også inde for at sørge for jeg fik både væske og mad. Det var sindsygt irriterende at jeg skulle have noget ned, for jeg havde absolut ikke lyst. Så til at starte med blev det kun til lidt æblejuice. Jeg skulle jo have mit blodsukker tilbage på rette kurs igen.

Laborenten (tror jeg hun var??) som havde siddet og taget imod mine æg, kom ind for at fortælle hvordan det var gået. Der var som skrevet før kommet 13 æg, men det ene var lidt skidt, så der var 12 brugbare af slagsen, og jeg er vildt tilfreds. Kærestens sædprøve mindes jeg også hun sagde var ok.

Efter en times tid (tror jeg??) vågnede jeg lidt mere op, og fik lidt at spise og min jakke henover mig, da der var ret koldt på stuen. Da klokken blev ca. 12.30 kom sygeplejersken ind endnu engang, og fjernede venflon og var glad for at se mig sidde lidt op, og med en normal kulør i ansigtet igen :) Hun fortalte kort om hvad jeg skulle gøre hvis jeg fik mange og uforklarlige smerter, og så fortalte hun lidt om på Fredag, og at vi skal møde til ægoplægning kl. 10.45.

Hun fortalte også at det var vigtigt jeg fik rigeligt at drikke resten af dagen, og gerne min. 2 liter. Det skulle gerne være saft, juice eller sodavand også, så det ie kun var vand. Jeg havde fået et bind på da indgrebet var færdigt, og da jeg kom hjem havde jeg blødt en smule, men det gik ret hurtigt over igen. Man kan ellers risikerer at bløde næsten som ved en alm. mens. Jeg slap vist billigt på den konto.
Jeg fik besked på at resten af dagen skulle gå stille og roligt, og jeg ikke måtet lave noget. Det gik nu ret let, da jeg hver evig eneste gang jeg vender mig på sofaen eller går et skridt, har ondt.

Jeg håber mine smerter er ovre imorgen, så godt som muligt ihvertfald, så jeg kan komme på arbejde igen :)

Forhåbentlig sidste gang

Så har uret på mobilen lige ringet, for jeg ved ikke hvilken gang - det var nu tid til at tage næsespray, som forhåbentlig er sidste gang nogen sinde :) Gonal-F tog jeg for sidste gang igår!

Når klokken bliver 22.15 bimler uret på mobilen endnu engang, men denne gang er det fordi jeg skal tage Ovitrelle, som er ægløsningssprøjten :D wuhuuu, bare lidt glæde herfra, over at at nu endelig er blevet tid til at lægge medicinen fra mig!

2. scanning af ægblærer

Lægerne sagde jo til scanningen i Fredags at de satsede på ÆU onsdag og ÆO fredag, and guess what - planen holder :) JUBIIII

Jeg var til scanning i dag, og det så rigtig flot ud. I venstre side var der en ægblære på, hold nu fast, 22 mm. Ellers lå de igennemsnit på 17-20 mm og nogle på 14 mm. Dem på 14 var lægen sikker på havde den korrekte størrelse (17 mm) på Onsdag. :) 
Lægen sagde til mig med et smil på læben, at det vist var godt jeg havde fået halveret dosisen af Gonal-F, ellers kunne det meget let være gået galt. 

Jeg glæder mig helt vildt til på Onsdag lige nu. Selvom jeg egentlig ved at jeg skal "dopes" på morfin, stikkes og prikkes i, måske have smerter osv. Men det slår mig ikke ud overhovedet! :) Jeg glæder mig, basta....

Jeg synes egentlig generelt at forløbet indtil nu har været 'let' at komme igennem. Ganske vist har jeg haft lidt bivirkninger af næsesprayen, men det har virkelig været småting, som man ikke rigtigt husker nu alligevel. Dog glæder jeg mig til at få taget æg ud på ondsag, da jeg virkelig kan mærke at de fylder godt i mavsen, og det gør lidt ondt nu. Kan næsten ikke overskue en hel arbejdsdag imorgen, men mon ikke jeg klare den når jeg har "fri" onsdag. ;)

Skal nogen vide noget?

Det kan jeg give et kort og bestemt svar på; nej!

Jeg vil gerne uddybe for jer, hvorfor vi har valgt at gå igennem det her, i al hemmelighed.

Vi synes det er meget privat det at lave et barn og noget man har sammen, mand og kone - kvinde og mand. Også selvom man er i behandling!

Der kan selvfølgelig komme et tidspunkt hvor man synes det hele bare er noget lort, rent ud sagt, og man har brug for nogen at snakke med det om, fordi der intet sker. Så tager vi den derfra, for pt. Synes vi det er fedt at have så stor en hemmelighed sammen, og der er indtil nu ingen der fatter mistanke, af hvad vi ved af. J

Vi har det begge fint, er glade og positive. Vi er endnu ikke kommet til et sted, hvor vi har haft svært ved at komme videre. Selvfølgelig har det hele ikke været ’en dans på roser’, men så har vi haft hinanden, og jeg har skrevet med nogle piger på nettet, som er i samme situation som os. Og det hjælper! J

Jeg har altid glædet mig til at komme – ud af den blå luft – og fortælle mine forældre at jeg er gravid. De bliver så glade! Ikke mindst at skulle fortælle min svigermor, at hun skal være farmor for første gang! Det bliver så fedt! Og det synes jeg ikke man kan på samme måde, som hvis de ved man er i behandling.

Der er selvfølgelig nogen der alligevel ved det, det kan man vist ikke komme helt udenom. Men min og kærestens chefer ved det og de er begge meget forstående, som skrevet i et indlæg før. Derudover har jeg én kollega der ved det, og kæresten lige så. J

Positivitet, kan det blive for meget?

Jeg er stadig helt høj over scanningen igår :) Det tror jeg at jeg vil være lige indtil Mandag, hvor nervøsiteten nok begynder at melde sig, fordi jeg igen skal scannes.

Kan man være for positiv over det vi er/skal igennem?
Min kæreste og jeg snakkede om det hele igår aftes, på vores daglige gåtur med hunden. Jeg tror virkelig på det her, og det sagde jeg til ham. Min krop den fejler jo intet og er helt tip top som den skal være. Jeg har en søster der bare skal kigge på sin mand så står hun med en test hvor der er to streger. Hvis jeg har bare lidt af det i mig, så kan jeg ikke se hvorfor det skulle gå galt?

Det er egentlig kun selve indføringen af sædcellen i ægget og de efterfølgende døgn jeg er lidt nervøs for, og så alligevel ikke. Lægerne og sygeplejerskene har jo prøvet det mange gange, og ved hvad de laver. Det er sku lidt en svær situation at være i.

Jeg har lige fra starten af dette behandlingsforløb bestemt mig for at være positiv så meget som overhovedet muligt. Og det går fint for mig, for jeg er virkelig positiv. Jeg tror, som jeg også sagde til min kæreste, at man er nødt til at være positiv og tro på det! Alt andet kan man jo ikke bruge til noget. :O)
Han er selvfølgelig nervøs for at første forsøg ikke lykkedes, og det kan jeg også godt forstå at han er. Han er bange for at jeg tror for meget på det, og derfor bliver banket i gulvet, sådan rigtig for alvor, hvis ikke det lykkedes. Men jeg kan bare mærke på min krop at den virkelig tager godt imod alt det her.

Kryds fingre for os derude, vi kan bruge alt den opbakning det er muligt at få, i det her :)

Scanning af ægblærerne

Så er jeg hjemme igen fra scanningen og jeg er et stk. GLAD PIGE!!! :-D

I venstre side var der 5 æg og i højre var der 7 æg. De er alle imellem 10 og 15 mm. dog flest i den store ende. 
Jeg skal scannes igen på Mandag og hvis alt går som lægerne spår det vil, så skal jeg have taget æg ud på Onsdag og have lagt æg op igen Fredag. 
Det er så vildt og hvor blev jeg bare helt rørt da jeg lå der på briksen, og ikke mindst da jeg forlod klinikken. Tænk sig at vi er SÅ tætte på nu. 

Jeg skyndte mig ud og ringede til min kæreste, som ikke var med idag. Han blev også super glad, og da vi mødtes for at handle fik jeg et ordentlig smækkys og han kunne godt mærke på mig jeg var glad - med hans egne ord "du er jo helt høj" :-D Og ja, det ér jeg virkelig, også i den grad.......

Scanning imorgen

Som jeg også har skrevet før, er jeg SÅ spændt på scanningen imorgen! Jeg er så spændt på at se hvor store mine små ægbasser er blevet.

Jeg har virkelig ingen anelse om hvad jeg kan forvente, og er lidt bange for at jeg forventer/håber på for meget, og derfor er jeg bange for at blive skuffet.

Jeg sidder er i min seng, og kan mærke en smule "mens-smerter" i lænden og en lille form for smerte i venstre æggestok, må det være. Det er jo kun gode tegn, men jeg er nervøs for at det ikke betyder de er vokset meget. Men nu må vi se imorgen. Jeg er positiv indstillet :)

Jeg føler mig som en Zombie

Jeg er simpelthen så træt for tiden. Jeg har så svært ved at komme ud af sengen om morgenen, og ville ønske, at jeg for alt i verden (næsten!) bare kunne trille om på den anden side og sove videre, under min dejlige varme dyne og uden et vækkeur der bimler og bamler hvert 3-5 min. fordi jeg skal op. Suk!
Jeg hader mit vækkeur, og jeg hader når klokken bliver 05.25, for der ringer det første gang. Jeg står som regel op omkring kl 05.50 - jeg er altså en af de mennekser, der ikke kan finde ud af at stå op første gang mit vækkeur ringer. Jeg skal have "tilløb", så det er altså derfor uret ringer første gang, så tidligt :)

Nå, nu nok om mit ikke-eksisterende venskab til mit vækkeur ;) Udover trætheden går det egentlig super. Jeg synes jeg begynder at få flere og flere mens-agtige smerter. Specielt kan jeg mærke dem i lænden. Det er et godt tegn har jeg fået at vide, og et tegn på at medicinen (gonal-f) virker. Jeg synes også godt jeg kan fornemme at der "sker noget" i min mave og med mine små ægbasser. Glæder mig til Fredag, og der er kun 2 dage til nu! Og ja, så GLÆDER jeg mig til WEEKEND! Så skal jeg nemlig bare lavet ingenting og sove :)

Det går super fint

Det går rigtig fint med at stikke mig selv. Den første gang var lidt svær, men derefter er det virkelig ikke noget problem. Man mærker virkelig næsten ikke nålen. Der hvor jeg egentlig synes man mærker det mest, er når nåles trækkes ud igen :)

Indtil videre, mærker jeg heller ikke de vilde bivirkninger af sprøjten. I går havde jeg dog en forfærdelig træls hovedpine, men det er jo ikke nødvendigvis pga. sprøjten, selvom jeg ikke har døjet med hovedpine længe. Dog har jeg en lille smule mens smerter, der sidder i lænden. Men jeg tolker det som værende pga. medicinen virker, og æggene dermed vokser J

Jeg er SÅ spændt på scanningen på fredag. Jeg er så spændt på at se hvor store æggene er blevet, og om de kan sige hvor lang tid jeg skal fortsætte med Gonal-F indsprøjtningerne, og om de på fredag kan sige hvornår de regner med jeg skal have taget æg ud. J
Som det ser ud nu, tager jeg alene op på klinikken på fredag, da det jo ”bare” er en scanning, og jeg synes det er dumt at kæresten skal tage før fri for det, da jeg dermed skal tage fri 1½ time før tiden på klinikken, da jeg bliver nødt til at køre hjem efter ham og så retur igen. J Det bliver underligt at tage derop alene, men det skal nu nok gå, og så er der jo weekend bagefter J

Jeg er blevet stikker

Med andre ord, så er jeg startet med Gonal-F idag, som er den medicin der skal få mine ægblærer til at vokse sig store og fine.

Jeg har gået og sagt lige fra starten af, at det ikke var noget problem at stikke sig selv, og at JEG ikke havde noget problem med det. Men når man står i det, så er det lige pludselig noget andet.
Jeg er ikke særlig vild med nåle, men denne er jo så lille og fin. Trods det, stoppede min hånd lige før nålen ramte mit maveskind. Jeg blev ret overrasket, for jeg troede virkelig ikke det ville være et problem for mig. Jeg vil egentlig heller ikke kalde det et decideret problem, for det er det jo ikke. Jeg gjorde det jo lige bagefter. Det krævede bare liiiiiiige en dyb indånding og et mentalt spark bagi, imens en stemme inde i hovedet sagde; "Det er jo bare et lille stik, tag dig nu sammen" ;)

Det var jo slet overhovedet ikke slemt. Og hvor er det rart at sidde her bagefter, og tænke på at man nu er endnu et skridt i den rigtig retning! :) Det er så vildt, det er så DEJLIGT!!! :D

Det ser godt ud

Jeg var igår den 17/10-12 til scanning på klinikken for at se om jeg havde reageret "korrekt" på nedreguleringen.
OG DET HAVDE JEG :-D Slimhinden var fin og tynd, og lægen kunne se en masse æg der lå klar til at vokse sig store og fine :) Så nu skal jeg starte på Gonal-F (sprøjte i maven) på Fredag, og så skal jeg trappe ned på næsesprayen, så fra og med på Fredag skal den kun tages 2 gange dagligt med 12 timers mellemrum.

Jeg glæder mig SÅ meget til at få min nattesøvn tilbage ;o) Nogle aftener har det virkelig været skide irriterende at man skulle vente oppe til kl. 22.00. Så fra på Fredag tager jeg det kl. 06.00 og kl 18.00. Gonal-F sprøjten vil jeg også tage kl. 18, så der ikke er så mange klokkeslet at huske på.

Jeg skal allerede op på klinikken til en ny scanning på Fredag den 26/10 :) Jeg er så spændt på at se hvordan jeg reagerer på Gonal-F'en og hvor mange scanninger der skal til, før jeg skal have taget æg ud.

Jeg er så glad, og kan virkelig begynde at mærke at det er snart. Om lidt under en månede kan vi forhåbentlig stå med en positiv test. :)

Forhåbentlig den sidste

Med den overskrift mener jeg, at det forhåbentlig er sidste gang i mange måneder, at jeg får min mens.
Den er nemlig kommet idag, en dag senere end forventet. Det er helt fint, da jeg var nervøs for om nedreguleringen kunne skabe noget rod på den front.
Jeg fik nemlig at vide på klinikken sidste gang, at nogle personer ikke fik deres mens til tiden eller slet ikke fik den, under deres nedregulering. Jeg er nu glad nok for den er kommet, for så føler jeg ligesom at det er et tegn på, at min krop altså fungerer helt som den skal. :)
Dog kunne det da også være rart at undværes sin mens, og undgå de skide trælse og dumme mens-smerter.

DERFOR, så kryds fingre for mig. For min kæreste. For os, om at dette er sidste gang jeg får mens de næste mange måneder.

Når man bare gerne vil sove....

Nogle aftener er det virkelig træls og trættende at jeg SKAL vente med at gå i seng til kl. 22.00 så jeg kan tage min næsespray.
Igår kunne jeg have gået i seng kl. 20.30 hvis det skulle være - er så træt for tiden og trods jeg ligger mig på sofaen når jeg kommer hjem fra job, så var jeg stadig træt i går aftes.
Jeg kan jo selvfølgelig bare gå i seng, og sætte et ur kl. 22.00 og så kan jeg lægge mig til at sove igen bagefter, men det er jeg virkelig bange for jeg ikke kan, hvis jeg bliver afbrudt i  min søvn på den måde :-(

Tror virkelig at det tapper meget af min energi, at jeg fryser sådan, hele dagen igennem. Selv nu, hvor jeg sidder med en strop trøje, en tynd langærmet og en god cardigan udover igen, så fryser jeg :-(
Hertil morgen da jeg kørte på job havde jeg enda også min store Modström vinterjakke på, i bilen, men jeg måtte alligevel lige slå sædevarmen til og sætte varme på bilen.

Det er jo helt vildt! Ønsker mig nogle VARME tanker ;-) for det her er godt nok en smule træls!

Bivirkninger af næsesprayen

Nu har jeg efterhånden taget næsesprayen 3 gange om dagen i 9 dage og det går super fint med at huske den og tage den på de rigtige tidspunkter.
Dog sov jeg over imorgen og vågnede først 06.26 hvor jeg skulle have taget den kl 06.00 men jeg tvivler på der sker noget denne ene gang :)

Jeg er begyndt at føle mig rimelig oppustet og så er min bryster ømme og en smule større en normalt ;) Jeg kan til tider føle en slags halsbrand og sure opstød, men det er mest i forbindelse med når jeg bruger min elskede hulahopring :)
Udover ovenstående så fryser jeg VILDT meget for tiden. Der skal ingenting til, og jeg ser igennem hele dagen, frem til jeg skal i seng og ligge under min dejlige dyne med min varmepude ;) Det er simpelthen lykken når man fryser det meste af dagen :)

Jeg glæder mig stadigvæk utrolig meget til alt det der stadig venter os :)

HPV Vaccine

Ja, vi er jo nogen der må undværre den, og ikke med vores gode vilje!

Nu blev den populære HPV-vaccine endelig gratis for kvinder i alderen 20-27 år, jeg selv er 23. Men man må ikke få vaccinen hvis man planlægger graviditet.

Jeg nægter simpelthen at sætte vores ønskebaby-projekt på standby i ½-1 år. Så vil jeg hellere undværre den vaccine.
Egoistisk? Måske, men jeg havde jo ikke fået den alligevel, hvis jeg skulle betale for den. Jeg har ikke lige 3-4000 til en indsprøjtning der måske kan medvirke at jeg ikke får livmoderhals-kræft. :-)

Jeg synes det er super fint, at den tilbydes. Og der er rigtig mange i min vennekreds der har fået den. Tomlen op for regeringen lige på dette punkt ;-)
Dog synes jeg godt den kunne være gratis i længere tid, end kun til udgangen af år 2013. I teorien ville jeg kunne nå at få den, hvis jeg bliver gravid her i vores første forsøg, men kun hvis jeg ikke skal amme. For så vil jeg have termin i Juli/August og man skal bare nå at have de to første stik, inden vi skriver 2014 - nu må vi se.
Jeg sætter ikke snuden op efter at skulle have den. Og så er det jo kun positivt, hvis jeg når det!